AT TURDE OG BEDE OM HJÆLP TIL AT VÆRE EN BEDRE MOR

OPFØLGNING PÅ PROJEKT “BLIV EN BEDRE MOR”

Tusind tak for alle jeres fine kommentarer til mit forrige indlæg….

Det betyder så meget for mig at høre, at der er mange derude, der har det som mig. I skrev nogle super gode ting, der virkelig har sat tanker igang, og kun bekræftet mig i at fortsætte projektet med positivt mindset.

FullSizeRender

Der er nu gået over en uge, siden jeg så programmet på DR; Mor far og ADHD, der gav mig lysten til at forsøge at ændre min sure og negative adfærd omkring Blanca.

For at vi skulle kunne mærke en forskel i det lille hjem, var min mand Daniel også med på, at ændre taktik. Vi talte om, at det nok ville føles fake og påtaget med de nye roser, der skulle flyde i en lind strøm. Og at hvis man som voksne talte sådan til hinanden, ville man måske tro, at der var noget i vejen med den anden.
“Er du sød at sende mig den mail vi talte om?” “Nej hvor var det bare flot af dig” “hvor er du dygtig Michaela…” -get the picture?

Men vi fattede mod og ændrede os fra dagen efter.

Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv og min familie.
Tænk at vi allerede ved morgenmaden, dagen efter, undgik en diskussion, ved bare at ta den store rosende-ja-hat på. “hvor har du bare sovet flot hele natten uden at vågne!” “Se Billy, hvor dygtig Blanca er til at spise sin morgenmad” osv
Vi var i øjenhøjde med Blanca, hvis der skulle gives en konkret besked som “nu skal du være sød at gå ind og tage dit nattøj af”. Der blev rost, når hun gjorde det, og allerede ved de første roser, kunne man se hende trække på smilebåndet og føle sig stolt. Jeg får sgu helt tårer i øjnene, når jeg skriver det her. Tænk at vi som de voksne ansvarlige mennesker, kan ændre så lidt, for at alle får det bedre under vores tag. At se sin store pige, med stolthed, hoppe i tøjet uden brok og smile af stolthed over at have klaret det selv, uden mors og far indblanden, det er det fedeste ever. Jeg sidder med en følelse af stolthed over os alle, at vi efter en uge har så meget færre konfrontationer. Jeg har ikke rasende “ild-følelse” inden i mig længere. Ved at tænke positivt og rosende, er jeg selv blevet gladere og mere overskudsagtig.
Selvfølgelig kan Blanca stadig gokke ud og man kan da også have lyst til at råbe, men jeg har bare fundet ud af, at jeg virkelig ikke får det ud af det, som jeg gerne vil, hvis jeg råber af hende, tager fat, eller bare er negativ. Negativiteten kommer tilbage til mig selv -med ekstra lort på.

Jeg vil igen opfordre dem af jer, der føler de skælder meget ud og er halv sure, som jeg var, til at se DRs program!

Tak fordi i læser med og gider bruge tid på at skrive kommenterer herinde <3

1 kommentar

  • Anina

    Ej hvor er det bare dejligt at høre, jeg slugte den råt sidst du skrev og gik direkte hjem og begyndte at rose mere – for kattan det hjalp! Tak for den bedste blog, jeg er stadig VILD med panik badebilledet af dig og kids – kan kun nikke alt for relaterende til det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AT TURDE OG BEDE OM HJÆLP TIL AT VÆRE EN BEDRE MOR