FRYGT OG FANTASME

Efter sommerferien skal det lille menneske, jeg bagte 9 måneder i min mave, begynde i skole.
Jeg ved det er totalt klassisk, at man lige tager det hele op til revison op til det nye kapitel, og jeg er ikke nogen undtagelse…
At lille Blanca nu skal være “stor” skolepige, synes jeg er vildt! Tiden er fløjet siden hun berigede vores liv med sit lille troldefjæs med alt for meget hår og et jalla-slips hele vejen ned af ryggen. Hun er den bedste storesøster, der nu har lært sin lillebror hele alfabetsangen -inklusiv slutning “…28 skal der stå, på min fars store mås” sagt med læspende S. Hun har lært lillebror at tælle til 10 samt begynde alle udbrud med et “WHAT… den er flot den der…” f.eks. Blanca er med andre ord et sjovt menneske med en fantastisk evne til at lære videre.
Når rosen så er sagt, så må jeg dog stadig erkende, at hun også er en lille troubled lady, med en alt for stærk vilje, et temperament der tager mig ud med længder og en evne til at starte en diskussion med sin skærbrænder stemme så let som ingenting. ALT er uretfærdigt i hendes univers. Blanca føler oprigtigt, at lillebror Billy får lov til meget mere, at vi leger mere med ham og at vi i det hele taget bare er sødere overfor ham. Og gud hvor må det være frygteligt, hvis det oprigtigt er sådan hun har det! Men tror den er ved at sive ind, at ham Billy-Bassen er kommet for at blive…
Anyway, jeg kæmper stadig med den unge dame, og har tænkt, at jeg må forsøge at bevare roen, og afvente at se hvad der sker, når flytningen til nyt hus og nye venner har lagt sig, og det nye kapitel “skolestart” begynder. Det er lige om lidt, og jeg glæder mig helt vildt på hendes vegne!
Jeg husker det, som var det igår, at jeg stod i skolegården, iført min mors hjemmesyede blomstrede kjole og mine nypudsede laksko. Skolen virkede kæmpe stor og heldigvis var der nogle af klassekammeraterne, der var kendte ansigter fra børnehaven. Vi fik “legetanter og -onkler” som skulle passe på os og hjælpe os, og min Julie, var verdens sejeste og bedste, og sikrede mig en super start.
Skolestart
Blanca havde vi håbet på skulle begynde på Dyssegårdsskolen (en spytklat herfra), men hun er kommet på Munkegårdsskolen, som er en super flot skole, med andre fordele end Dyssegårdsskolen. Men hold nu op, hvor hører man meget forskelligt om skoler. Aner ikke hvad jeg skal forholde mig til, ved bare at jeg pludselig ser mig selv som en mor, der både er villig til at gå på kommunekontoret, skrive lange mails mm, for at sikre mig at mit yngel får den bedste start på denne nye æra, der kan betyde ALT i min optik. Hvor jeg håber mit barn ikke bliver drillet, eller driller andre, hvor jeg håber, at det er lysten til at lære, der driver en op af sengen om morgen, at mit barn har lyst til at danne tætte relationer med andre jævnaldrende, at hun får appetit på livet til at blive et fornuftigt individ, der kan træffe gode beslutninger og være et godt menneske. Jeg føler, at jeg nu sidder med følelsen af, at jeg har gjort, hvad jeg har kunnet, men har jeg gjort nok? har jeg gjort det rigtige? har jeg skabt et sundt menneske? -hold nu op sidder helt og får knuder i maven. Ikke over at hun skal “flyve fra reden” over til de større børn, men at jeg pludselig bliver navlepillede og tvivler på mine egne kundskaber som forælder. Bare jeg har gjort det godt nok…
Nu går vi forhåbentlig snart en sommer i møde, hvor jeg vil nyde mit børnehavebarn og forsøge at styrke og støtte hende yderligere til det nye kapitel, der lurer lige om hjørnet…
Tanker kastet på “papir” fra en mor, der rammes af frygt og fantasme

KØBENHAVNER-TANKER OG EN NY ELSKER

Så er der under en måned til, at vi skal fraflytte vores leje lejlighed her i Nyhavn.
Jeg nyder cykelturen til og fra arbejde gennem Nyhavn ekstra meget her den sidste tid, og bander og svovler over glasskår i Gothersgade fredag morgen kl 07, og griner af stive unge mennesker foran Andys kl alt for sent/tidligt efter en ung og vild torsdags-brandert…
Så at skulle forlade mit hood, er sgu med blandede følelser.

Jeg er totalt by-pige, elsker stadig at tulle rundt på Købmagergade og vinduesshoppe, kunne købe en kop kaffe nede foran hoveddøren, lufte mine børn i en nærliggende park eller kunne vælge mellem 1000 forskellige take-away muligheder og restauranter, en spytklat herfra. For ikke at sige hvor meget jeg nyder menneske-diversiteten her i indre by; en blanding af totalt lost turist-asiatere, der enten er ved at cykle/segway én ned eller slå én ned med en selfie-stang. Smarte skuespiller-typer, der særligt hænger ud på Café Holberg ved mig, med den perfekt slidte læder attachemappe og en sort kop kaffe og så alle dem der er kommet ind med “fir’toget”, som vil vide hvor K-G-S -nytov ligger.

Nu skal jeg ud og lege forstadsfrue; ud og hilse på mine naboer over ligusterhækken med en kop-kaffe i slåbrok søndag morgen. Lade mine stenbro-børn lege alene ude i vores have, eller cykle på vejen, være på fornavn med den tætteste “barrista” på Søborg Hovedgades café og have gæster i ét væk i vores store køkkenalrum. SHIT HVOR JEG GLÆDER MIG! Måske jeg er ved at være sådan rigtig voksen…. ej måske ikke helt…

Jeg kan mærke at København og jeg aldrig bliver helt færdige med hinanden, men jeg glæder mig til at indlede min nye romance med Hr. Dysse, som har andre spændende ting at byde på. Han er måske ikke så hed og spontan en elsker, men stabil, regelmæssig og ved hvad der er godt for mig. Hr Dysse, I’m coming for ya, and I already love you <3

15133641_10157748129810273_27590205_o

PROJEKT KØKKEN

Det er simpelthen så fedt at få lov at starte fra scratch med det hele. -Men der går godt nok research i den, fordi der er så mange muligheder, og fordi man hurtigt kan blive inspireret til en masse sjove ting fra magasiner og pinterest -så man undervejs ændrer lidt kurs…

Her er det gamle køkken, som bliver vores soveværelse. Og så lidt billeder fra processen.

14881508_10157655507045273_554642010_o14803296_10157655507035273_1470458496_o
14894497_10157655506995273_867505663_o
14859554_10157655507040273_179723842_o14881355_10157655506990273_1402632738_o
14795685_10157655506975273_207073223_o

Vi har talt meget om de gulve i det store køkken-stue-alrum, som nu endelig er blevet besluttet skal være en mørkolieret rustik sildebensparket ala denne farve;

14874985_10157655507015273_2057038757_n

Har i mange år været “træ-forskrækket”, men kan mærke at jeg virkelig er blevet hooked på den mørke slags, -er stadig helt pas på sådan noget lyst “jeg har lavet et fuglehus i sløjd” typen. Så havde helt klart en ide om at vores køkken ikke skulle være træ, men noget ensfarvet laminat, linolium eller lign. Havde med det samme droppet tanken om hvidt, da vi gerne ville have noget andet en det klassiske grebfrie hvide køkken vi altid har haft. Så første udkast hed sort/gråt.

Jeg er fan af Ikea, ik kun det at man kan få et konge-måltid til billige penge, for ik at tale om kanelbullarna og den nærmest gratis hotdog, nej faktisk sådan i det hele taget. Jeg er vild med at komme der ud og gå rundt, også på en lørdag. Måske jeg faktisk føler mig lidt hjemme pga mine svenske rødder?! Anyways, vi har besluttet at køre en god “indmad” i skabene fra Ikea, pimpet med låger fra Andshufl. Som laver så mange fede låger/fronter som Ikea-hack i lækker kvalitet og med spændenden farver.
Vi besluttede os for den sort/grå linoliums version, der hedder charcoal. Daniel tegnede køkkenet ind og det ville se nogenlunde sådan her ud;

14808730_10154019652162686_1006694780_o

I mellemtiden nåede jeg så at forelske mig i et køkken fra Reform, som er lavet med de lækreste træfronter, jeg bare måtte eje, indtil jeg så prisen… De var mere end dobbelt så dyre dom de andre sorte fra andshufle.

screen-shot-2016-10-28-at-13-14-45screen-shot-2016-10-28-at-13-15-20screen-shot-2016-10-28-at-13-15-08

Så kom en sød kollega til mig på arbejdet med et boligmagasin “er det sådan her I vil lave det?” og viste mig disse billeder, og jeg forelskede mig med ét!

14894458_10157655495980273_1099017509_o

14881482_10157655495450273_1597181529_o

14859518_10157655495540273_1804171289_o

Ja det er sådan der, og med et twist, der hedder at vi dropper de hvide fronter i baggrunden, men tager træ på alle fronter.
Så da jeg var til møde hos Andshuffle i onsdags, blev jeg så glad, da deres version af den røgede eg, passer perfekt ind i min lille køkkendrøm. -og så evt med denne flotte marmorlignende plade på køkkenbord og på køkken ø’en. Ville ellers gerne ha haft en betonplade ala Reforms, men det bliver for dyrt.

14881741_10157655506925273_1924675495_o

14895624_10157655506960273_431933911_o

14876291_10157655506905273_711182237_o

Jeg har endnu ikke bestilt fronterne, men tror at det vil se skide flot ud mod de mørke gulve, lysnet af en lys bordplade og så med en helt rå endevæg og resten i lyse toner.
Hvad tror I?

Jeg har derudover fundet ud af at udover Andshufle og Reform, laver det svenske firma Pickyliving også skide flotte ikea-hack fronter… -som nu også hellere lige må tjekkes ud….

Vender snart tilbage med nyt om husprojektet, for hold nu op der sker ting og sager…
Tak fordi du læser med!

Adidas Runners Race konkurrence

Så mine damer og herrer, tykke, tynde, slappe, sporty og alle de andre; jeg har fået lov til at uddele 5 startnumre til det seje løb “Adidas Runners Race” d 10. september her i København…
image
Lidt info om løbet;
Vælg mellem 6 eller 12 km og få en fed tur rundt om søerne, hvor der på ruten er sørget for oplevelser udover det sædvanlige, som kan peppe dig op, så du kan fuldføre…
Startnummert du har mulighed for at vinde har en værdi af 199DKK. Til løbet får du også lidt andre lækkerier ✌
Læs mere om Adidas Runners Race Copenhagen HER
I
Det eneste du skal gøre er at skrive dit navn under konkurrence billedet på muttimutticom ‘s Instagram eller kommentere her i kommentarfeltet.
De 5 heldige vindere findes i uge 35
Løb så…
image
Der er også en åben facebook gruppe;
https://www.facebook.com/groups/adidasrunnerscopenhagen/

AT VÆRE 5 ÅR FØR ELLER EFTER TID?!

På roskilde festival fik jeg tanken; “Her står jeg omgivet af festlige mennesker i alle aldre, og alligevel føler jeg ikke, at jeg passer ind som jeg engang gjorde…”
At stå med to af sine dejlige veninder fra gymnasietiden og bounce til Sivas med en sommer-drink fra “Brus’s” ladcykel og en lang tynd cigaret, hvor det eneste de andre to holdt fast i var deres dejlige små runde gravide maver. Jeg tager mig selv i at blive grebet af mixed emotions; på den ene side lettelsen over, at jeg er færdig med at ruge børn, amme osv, kan så småt begynde at nyde den “frihed” eller fritid man kan få lidt af igen. På den anden side tænker jeg, “ej, jeg vil også være i samme båd som mine jævnaldrende veninder”, ik at jeg ønsker at være gravid igen, skruk er nok det sidste jeg er. Dikke dikke boblen er så meget brast… Jeg vil bare være med i fællesskabet. Kender I det?
Jeg følte mig udenfor i visse sammenhænge, da jeg valgte at få barn i en alder af 25, efterfulgt af endnu et yngel 3 år senere. Jeg var ung og ville feste med og var da også i byen med mave på, og Roskilde blev da også besøgt, med teltsovning og det hele.
250316_10150241754537686_5720384_n-2
Men så snart ynglet ankom, var alt jo ændret. Pludselig var “jeg” to; jeg var mor og jeg var Michaela. Jeg var selv dårlig til at søge kontakten til de andre piger og derved efterfølgende pigemiddage, jeg blev ikke opsøgt, ergo; jeg var meldt lettere ude. Det gode er jo at gode venskaber kan stå på stand-by, hvilket også betyder at jeg nu 5 år senere, har fundet sammen med mange af dem igen, selvfølgelig på andre betingelser, men jeg føler på mange måder at vi er samme sted i livet over et glas vin på Pastis, eller når man danser hele natten til et bryllup her i sommernatten.
Selvfølgelig er der masser af dejlige damer i min vennekreds, der har børn, og flere har også fået tæt på mig, og mange af dem, har jeg måske også fået et andet tilhørsforhold til. Men jeg føler nu, helt ego, at jeg er klar til pigemiddage, byture, venindeture osv…. Nu er de bare røget i samme mor-båd som mig; enten med dunk på eller også har de klækket deres æg og sidder derhjemme og dikke dikker…
Jeg ved ik om jeg var 5 år før tid -måske for tidligt, eller også er det bare de andre der er lidt “sene” på den og får nu… Uanset hvad, så hænger vores genetik og vores kultur ikke sammen længere! Mange ønsker karrieren før børn og hurtigt rammer man 30+, hvor vores genetik gør at fertiliteten ikke er lige så meget med os, som da vi var 25 eller 16 for den sags skyld. -kurven for fertiliteten hos kvinder, siger jo alt.
Screen Shot 2016-07-17 at 20.19.50
Men hos den moderne kvinde, er der meget der skal passe ind i vores kontrollerede tilstand, så det er intet under, at mange kan være ung med de unge, til de rammer 30+, hvorefter den rigtige så skal findes og frøet skal plantes, men høsten bærer ikke altid frugt med det samme. Så min konklusion på min egen hovedpine, higen efter græsset, der altid er grønnere på den anden side er; jeg fik mine børn på det perfekte tidspunkt, perfekt for mig og min mand. Til jer, der sidder derude og overvejer; tidspunktet bliver aldrig helt godt, du vil altid misse noget i den ene eller den anden ende, så beslut dig for at det er perfekt, og tilpas dit nye forældreliv dit andet liv.
Tanker fra en mor på 30 med måske tidlig midtlivskrise på kanten af ungdomsdruk og forældremøder
-please sig der er andre i denne båd?!
Older posts