STORM KONKURRENCE

image

I anledning af, at det lige har været black friday, vil jeg nu lege gul søndag, og ikke kun fordi det er 1. advent, men også fordi Gorm raser udenfor, så lad os kalde det en storm konkurrence…

Hvis du vil have fingrene i det bedste barnesæde fra Yepp, her i en “jeg kan altid finde min cykel” -gul, så skal du bare hoppe ind på muttimutticom’s instagram og følge, samt like billedet og skrive nedenunder, hvorfor du skal vinde.
Du må gerne tagge nogle venner, men det er ikke et krav for at være med.
Konkurrencen er sponsoreret af Custom Bikes, som I vil kunne læse mere om her snart, da de har totalt fede cykler man selv kan sammensætte, til virkelig fornuftige priser! Tjek dem ud HER.
Konkurrencen har intet med instagram at gøre. Sædet kan ikke byttes til andre farver eller tages retur.
Vinderen findes på næste søndag.
God stormy-sunday

ET KIG PÅ MINE OG BØRNENES PRODUKTER NÅR MAN ER DUFTOMAN

image2-3

image2-2

Vinteren kommer snigende, og i takt med at det bliver koldere, får mine børn og jeg tørrere hud og tendens til eksem og frostbid på kinderne.
For at holde sig smidig og fugtig i huden, ynder jeg at bruge produkter fra Avene. Jeg bruger den milde ansigts scrub 1 gang om ugen og efterfølgende serum og dagcreme. Er også lige begyndt at bruge E-vitamin olien fra Badeanstalten, da jeg er tør som en pind allerede.
Når vi nu er nået maddike teinten her i november, blander jeg nogle gange selvbruneren Faux Tan fra Bare Minerals i natcremen (så kan man “sole” hele natten…), som giver den perfekte glød, uden striber, mærkelig lugt eller tendens til at ligne noget gulerods-kiks. -Og jeg bruger også “body” til ansigtet…

Min daglige makeup, som er beskrevet trin for trin HER, tager jeg af om aften med det franske “supervand” fra Bioderma, som fjerner alt i et snuptag, og samtidligt er lidt tonic agtigt og plejer din hud, win win, hvis ikke du har prøvet det, så GØR DET!!! -Der gik også Lala Berlin effekt i den for noget tid siden, og alle bladene skrev om den, så nu kan man også få den herhjemme på Apoteket bla.

Til natten bruger jeg igen Avenes natcreme, og efter 2 børn, er jeg nu begyndt at bruge anti-aging serien. -Selvom jeg tror at rynker skal bekæmpes indefra med masser af væske og måske massagen ved påførelsen af creme kan hjælpe, og ellers måske man må ty til hårdere midler, som restylane, botox, peelinger osv. Men fugt kan om ik andet, så i hvert fald ikke skade.

Jeg har i mange år nærmest samlet på parfumer, men har fået sorteret lidt ud, så hylden ikke er alt for pakket;

image3-2

Men med årene er jeg blevet mere og mere picky, når det gælder dufte, og top 3 favoritterne er pt;

image4-2

Jeg har i årevis brugt Stella McCartneys rosenduft; Stella, som min “festparfume”. Og jeg elsker, at jeg har den i taskestørrelsen, til når man skal ud.
-Og her kommer der så lige et tip; i Sephora kan man købe de fleste af sine yndlingsparfumer i kuglepensstørrelse roll-on. Mega smart, så passer de sågar ned i den mest ubrugelige assesorie; clutchen, hvor der ellers kun er plads til mobilen, ét dankort, én nøgle og måske et smalt lipgloss -og nu en parfume!

Til hverdag på arbejdet, vil jeg egerne dufte rent og frisk, og er fuldstændig forelsket i Zarkoperfumes Molecule 23438 -Og der er flere i den serie som er fantastiske!!! Forhandles bla hos Magasin.

Nu har jeg efter års søgen, endelig fundet en ny parfume, jeg synes er speciel, og som får mig til at føle mig sofistikeret og voksen; Chamans Party fra Honore des Pres, er for mig en skøn duft af træ, læder og røg, men nogle der dufter den på mig, synes den har lidt citrus over sig. Meget mystisk, men ikke desto mindre fantastisk! Jeg er desuden vild med indpakningen. De første dufte de lavede kom i et to -go kaffekrus, og de nye i syltetøjsglas. Tag forbi Illum eller Magasin og duft til de forskellige, der er helt sikkert én i serien du dør lidt over, og bonus er at duften holder længe. Dobbeltbonus; de er øko, fri for alt det dumme og 100% natural, læs om det HER.
Forhandles bls hos SelfCareShop, Greenskin og hos

image5-3

image6-2

Ja og når det kommer til duft og børn, så ved jeg godt, at jeg nok er mere spansk/fransk i min mentalitet; jeg kan godt lide når børn dufter… Ja sorry I know, allergi, astma, eksem osv. Det er ikke godt for dem! Men engang imellem kan jeg ikke lade være… Jeg er vild med Bonpoints duft, som er en helt fantastisk duft af orange blomst. Jeg har nu fundet nogle andre -franske- produkter, fra Cattier, som har en snert af det samme, men som mildere og øko, og som bare er gode! -Billy får cremen på efter bad, inden han skal sove og dufter skønt, og til halen får han også lige en vatrundel med lidt rensemælk på efer numero dos, som er istedet for vand og sæbe, hvilket jo giver så god mening. De franskmænd har altså styr på det… Og så ser det altså også bare fint ud på hylden, elsker deres layout! Forhandles bla hos Greenskin.

Når det gælder rigtigt tørre babykinder, så er fedtcremen Ceridal fra Apoteket guld værd! De skal ha lidt på om morgen, inden de kommer ud i den kolde luft og så igen, når de skal i seng; så kan du undgå ømme røde kinder! Jeg bruger den også selv, hvis jeg får en tør plet.

c350aa28d4da43c4ac38cb4b5a756a1c3

Nu når vi er ved produkter; så kan du på toppen af min skab (se første billede) finde nogle produkter, der fortjener at blive nævnt.
Jeg vil altså lige slå et slag for Klorane og Babtistes tørshampoer. De er gode på hver deres måde. Den ene jeg har, dufter af sommer og sol, hvilket også kan være lidt kvalm, hvis ikke man har lyst til duften af pina coladas. Men jeg bruger dén hvis håret lugter dårligt og hårvasken skal udsættes en dag, hvor den anden tørshampo fra Klorane, kan man ha i flere dage, uden at det bliver kaget eller mærkeligt, og dette på trods af at jeg har mørkt hår og pulveret et hvidt, god kval…

Hårsprayen fra Marrocian oil, er for mig den bedste; igen fordi den dufter godt. Jeg bryder mig ikke om at ende med at lugte af farmor, som man gør af guld Ellnetten, når jeg lige har været i bad, taget en dejlig parfume på og skal ud af døren. Derfor denne, og så giver den et hold der ikke er for stift.

-Og så er jeg altså også nede med A-dermas bodylotion… ja og igen den med duft… Men den dufter simpelthen så dejligt…

Ja og jeg ved godt det ikke er godt for nogen med alt det dufteri, men det er min dårligste vane, og jeg kæmper dagligt med at gå imod mine duft-impulser… Anonyme Duftomanere, anyone?

Hvad er jeres yndlingsduft, udover nyfødt baby, som desværre ikke fås på flaske…?

Tak fordi du læser med

NÅR MOR SKAL UD SÅ “PASSER” FAR?

Jeg er ved at dø af grin over hvordan forældre-verden er skruet sammen.
Jeg er nu flere gange stødt på kommenterer som; “skal faren så passe?” “På fredag skal jeg passe, fordi moderen skal ud”, samt billeder på Facebook og Instagram af fædre med deres børn med teksten “passer denne her bisse i aften”, “alene med hende her” osv
Det er da så dejligt at fædrene også formår, at mestre opgaven af at være alene med barnet/børnene. Men det er jo altså stadig deres, så hvorfor sniger glosen “at passe” sig ind?
Jeg passer åbenbart ikke børn, når manden er ude, der er jeg bare alene med dem.
Hvorfor er det, at kommentarer som “er det ik flot, han har klaret de børn helt alene efter skilsmissen” “han har godt nok klaret det flot, alt taget i betragtning, som alenefar”…
Det siger man da ikke på samme måde om kvinder der har gjort det samme. Eller?
Jeg undrer mig, og synes det er morsomt, når min mand eller venner i kredsen siger det… så her er det efterhånden blevet en joke som skal falde, når far skal “passe” 🙂
-Og det skal han i aften, fordi jeg skal ud med mit arbejde og spise god mad…
Her var der lige lidt onsdags hjerneaktivitet

image

DEN DAG JEG BLEV MOR; KNAPT SÅ LYSERØDT SOM HÅBET…

Jeg var 25 år, sat til d. 13. august 2011, og var bare utålmodig for at møde den lille pige, der udøvede zumba på indersiden af mit maveskind.
Jeg var så fyldt med vand i ankler og krop, at man nok ville betegne mig som lår i skoene og moonface.
Jeg var klar til at føde allerede før terminsdato, og gjorde alt for at Blanca skulle komme til verden før tid. Jeg drak hindbærbladste (modner livmoderhalsen og er en anerkedt behandlingsform i bla Tyskland og USA), fik zoneterapi og akupunktur og gik lange ture.
Jeg gik over, og jeg gik over… Jeg gik hos APA til fødselsforberedelse, og det virkede, som om at alle andre på holdet fødte til tiden plus minus et par dage, undtagen mig… Jeg ventede og ventede, og var virkelig utålmodig.
Jeg fik sådan noget underligt kinesisk røgelse, som lugter af fjolle-urt, som jeg sad og holdt ud for et punkt på lilletåen, der angiveligt skulle sætte fødslen igang, men det eneste jeg opnåede var en semi forbrædt lilletå og en dunst af hash og derved kvalme. Plus jeg følte mig rimelig hippie-agtig. -eller bare idiotisk.
Men ud skulle hun NU.
Jeg fulgte jordemoders og nettets råd om at have sex trods min hvalkrop. Det er SÅ meget en mand, der har fundet på det råd!
Jeg drak rødvin, og hoppede ned fra skamlen i køkkenet, i håb om at vandet ville gå. Stadig intet tegn på Blanca.
Jeg fik løsnet hinder af 2 omgange. Stadig intet.
Jeg måtte kaste håndklædet i ringen og trodse min egen stædighed om at blive sat igang næste morgen, 12 dage over termin, d 25. August.
Tasken blev pakket og vi aftalte med min mor, at hun skulle komme og hente os næste morgen.
Vi fejrede sidste dag som to, ved at spise en kæmpe burger hos Cocks and Cows. Håbede fortsat i mit stille sind at dét skulle sætte gang i noget, da jeg kender flere, som har oplevet at et kæmpe måltid, især burgere, har sat gang i noget.
Vi gik i seng tidligt, og var spændte på morgendagen og hvordan jeg ville blive sat igang.
Kl 06, lød det som et plop og en følelse af at noget sprang downunder ramte mig. Og SLASK, vandet gik. -Eller var det nu også det? tænkte jeg.
Jeg vækkede Daniel og sagde, at jeg troede det var nu. Satte mig på toilettet, for nu at se om det virkelig kunne være vandet, eller om jeg var kommet til at tisse i bukserne. Og Ohh yes, helt tydeligt fostervand med fosterfedt i. Freaky!
Nå men så begyndte det! Veerne kom, og det gjorde rimelig hurtigt nalle syntes jeg… Ringede til Riget, som sagde, at fordi jeg var gået så meget over og alligevel havde en igangsættelsestid, at vi bare skulle komme kl 09.
Min mor blev informeret og pludselig var klokken 09 og turen gennem Kbh K og brosten føltes så uoverskuelig i en Fiat 500 med joggingbuksen polsteret med et sugende håndklæde -og det gjorde bare nas.
Shit en fesen føder jeg er, tænkte jeg, da jeg vidste at dette kun var starten og at det ville blive meget værre.
Vi kom frem, mig prustende og i smerter, tjekkede ind ved skranken og fik fødestue med det samme. Heldigvis var jeg 3,5 cm åben og fik lov at blive, yes! Hvis nogen havde bedt mig om at gå hjem der, havde de fået en spring-skalle!

317801_10150783040000273_6681595_n

Jeg skulle jo være natur-kvinde og føde i badekar uden smertestillende, fordi jeg jo godt kan klare rimelig meget smerte og er sådan lidt tuff i det. HA!
-Efter at have fået lavement (som jo er det mest optur og ubehagelige på samme tid; At have hardcore diarré, mens man har ve på tønden er jo weird på alle måder og samtidigt befriende) skulle jeg lige vente på at den anden fødende i badekarret var færdig med at føde og lyde som om hun blev brutalt myrdet derinde. Jeg forsøgte at bide smerten i mig mens de kørte en strimmel.

308493_10150783040145273_2827133_n

Så kom jeg i badekar. Det var desværre den mest fesne fornemmelse for mig. Vandet var tis-lunkent, jeg følte mig for lang til karret og det trak ind fra Rigshospitalets gamle vinduer. Jeg fik en vaskeklud jeg kunne lægge over mig. Tillykke med det! “Vandet må ikke være varmere, for så bliver barnet sløvt” sagde min jordemoder med løg-ånde.

295723_10150783040265273_2291104_n

Det fungerede bare slet ikke for mig, og jeg følte ingen smertelindring af vandet. ØV! Kunne mærke at jeg måtte trodse mit “jeg er natur-kvinde”-mantra og ty til smertestillende, og da først den beslutning var truffet, ville jeg have det stærkeste; hit med en epidural! Havde mega nas, så kunne ikke tage løgåndens tilbud om bistik, akupunktur, lattergas osv seriøst.
Kom op af karret og var heldig at narkoselægen var der 5 min efter. Hun lagde epiduralen i første hug, det gjorde ikke ondt, sammenlignet med de veer dér.
Blev placeret i sengen med sækkestol under knæene, for at epi’en kunne finde vej ned til understellet og virke, og forhåbentlig virke lige meget på begge sider. Den sad lige i skabet. Pludselig lysnede det for mig, og jeg kunne mærke hvordan min krop slappede af og ikke var i konstant alarmberedskab for hvornår den næste ve ville komme. Jeg fik overskud til at tale med Daniel og min løg-jordemor, som “desværre” havde fri og måtte gå. Jeg spiste 2 müslibarer og bællede en halv liter saftevand, mens manden læste avis, og så faldt vi i søvn.

310470_10150783040535273_3603302_n

Vi blev vækket af narkoselægen, der stak hovedet ind for at høre, hvordan jeg havde det, så da jeg sagde at jeg måske godt kunne mærke at det trak lidt i lænden igen, så hun gav mig lidt mere med kommentaren “ingen kvinder bør føde i smerte” øhh okay godt så.
Den nye jordemoder kom ind og præsenterede sig, og spurgte hvordan jeg havde det. Jeg fortalte at jeg intet kunne mærke, men det måske var fordi, at jeg havde fået lidt mere epi. Det var hun ikke helt tilfreds med, da lægen ikke havde aftalt den med jordemoderen. ups. “fucking anæstesilæge” lød det, og jeg tror hun gik ud for at tage en alvorssnak med sin kollega, gisp.
Nå men hun kom retur lidt efter og mærkede efter og fortalte mig, at jeg var 10 cm åben og at vi ville have en lille datter om under en time. What tænkte jeg bare. Jeg har jo bare ligget her og sovet. Jordemoderen lagde sin saks osv klar, tog forklæde på, og spurte mig, om jeg kunne mærke min pressetrang, som hun kunne se på skærmen. Øhhh shit, jeg havde jo fået for meget epidural, kunne ikke rigtig mærke den såkalde følelse af at skulle -undskyld sproget- kamp skide.
Nå men hun måtte så fortælle mig, hvornår jeg havde veer og skulle presse.
Pludselig flatlinede mine veer, og ingen forstod hvad der skete… Daniel havde så åbenbart slukket for mit vee-stimulerende drop, da han blev bedt om at slukke for en alarm. Mænd altså… Nå men gang i det veestimulerende igen, og så var det pressetid.
Jordemoderen fik i øvrigt forhandlet -50% på en cykel henover hovedet på mig, mens jeg pressede; igen var en springskalle noget jeg overvejede.
3 pres og lidt gispen indimellem og et hoved var ude. Jeg fik lov at mærke håret på ungen, freakshow! Shit der var meget hår! (Vil skåne jer for de billeder der blev taget her.)
Var ikke gået i stykker af det store hoved og følte at jeg havde klaret det værste. Så kom næste vee og kroppen skulle smuttes ud som en mandel; armen lå bare oppe, så den ødelagde lige “mandel-smuttet” og sørgede istedet for, at der skulle bruges en del nål og tråd bagefter.
Jeg fik Blanca op på maven, som havde sagt et lille skrig.

312739_10150783040670273_7536936_n

Men så var hun stille og blev pludelig ret blålig. Jordemoderen forsøgte at “frottere” hende, altså tørre hende lidt kraftligt, for at få gang i hende, uden held.
Så ændrede stemning sig på stuen. “Vi kalder børnelæge” lød beskeden og 1 minut senere kom 2 læger farede ind og nærmest skubbede til jordemoderen, der stod med Blanca ovre ved undersøgelses-bordet. Hun blev suget og rusket rundt som en kludesukke, og så kom der gang i hende igen. Shit mand, tale om at tiden står stille.

300301_10150783040880273_7876925_n

Men hun skulle indlægges på neonatal til observation og C-pap-behandling, som er en lille “tryne” barnet får på, der blæser ilt ned for at få lungerne til ikke at klistre sammen, som gør at barnet siger en hvæsende/pibende lyd.
Vi var helt rundt på gulvet, og jeg kunne se på Daniel, at han var blevet ret chokeret og bange. Heldigvis har jeg arbejdet med disse børn på neonatal på Hillerød hospital, og var derfor pludselig fagligt tænkende. Vi havde heldigvis aftalt på forhånd, at hvis der skulle ske noget med hende, så skulle han hele tiden være med hende, så han smuttede med det store hold.
Der lå jeg så. Med benene oppe i stigbøjlerne klar til at få noget der mindede om et broderi i understellet, og med følelsen af at være blevet forladt.
Jeg kom over at sidde i en kørestol og fik serveret et bakke med ristet brød, te, og flag. Hvor malplaceret, her sad jeg alene og fejrede mit barns fødselsdag, som ikke var der. Så kom Daniel heldigvis, han gik fra neonatal, da han ikke følte han kunne gøre noget derovre, hvor lægerne rodede rundt med hende, og ikke rigtig overlod noget til faderen. Vi krammede, ønskede hinanden tillykke og så spiste vi (daniel spiste nærmest det hele) det bedste ristede brød jeg nogensinde har fået.
Vi, mig i kørestol, rullede over til vores lille datter, som virkede kæmpe i forhold til de præmature på stuen. Jeg kunne ikke blive indlagt med hende der, da der ikke var plads, så jeg skulle indlægges på barselsgangen og Daniel skulle sendes hjem. Jeg fik et hysterisk anfald og vores søde jordemoder hev i de rigtige tråde, og et kosteskab blev vores hjem for natten.

307767_10150783041275273_8010949_n

296749_10150783041060273_7932572_n

Havde meget kort hud mod hud tid, og Blanca fik ikke mulighed for at ligge og sutte så længe, da hun skulle ligge med “trynen” på. Så regnede med, at vi i løbet af natten, ville blive vækket, for at jeg så skulle forsøge at “amme” lidt og stimulere mælkeproduktionen. Men kl 07 fløj døren op, og en skrap lille lavbenet kone råbte at så kunne vi godt se at stå op, der var en lille pige der havde grædt hele natten. WHAT? -hvor skulle vi vide det fra!? Jeg rullede i turbofart i kørestolen ned for at finde en sovende lille hårbolle.
Jeg tog hende op og det blev konstateret at hun nu kunne fritages for trynen. Hun var dog gennemblødt af sved. Vores store pige på 4260 gr, lå i et rum der var tæt på de 40 grader, med hue på, på en varmemadras og med dyne på. Hun havde jo mistet så meget væske. Hun havde svedt sin medfødte “madpakke” ud, tabt sig for meget og fik noget de kaldte “tørstefeber”.
Blev indlagt sammen med Blanca på barselsgangen, men hvor farmand blev smidt ud hver aften kl 23, hvorefter jeg tudede hele natten.
Havde et barn der græd, trods erstatning fra kop og konstant stimulering ved brystet, der havde resulteret i at mine brystvorter var suttet helt i smadder.
Jeg følte mig falleret som mor og sygeplejerske. Jeg har oplært andre kvinder i amning, og sad nu selv her og kunne ikke få den mælk til at løbe til.
Jeg havde ikke lyst til at være til besvær og hive i snoren efter sygeplejersken. Klokken bimlede og bumlede hele natten og jeg følte ikke, at jeg, som var sund og rask og med et raskt barn, kunne tillade mig at stjæle tiden fra de syge. Men da en sygeplejerske så kom ind og fandt mig hulkende i sengen, hjalp hun mig, og blev min redning de efterfølgende 2 nætter, og derved min redningmand for min amning jeg var ved at give op. Hun skaffede lanolin-salve til mig, som gjorde at brystvorterne helede op og jeg kunne holde ud at amme, hun talte med mig og støttede mig i, at jeg nok skulle få den mælk til at løbe til, trods den dårlige start med mangel på hud mod hud.

300278_10150783065160273_2980198_n

318882_10150783065355273_1721675_n

320332_10150783140265273_2133106_n

292810_10150783039725273_3046943_n

På 4. dagen løb mælken til og Blanca havde taget lidt på igen, og vi kunne forlade hospitalet.
Jeg tog fra Rigshospitalet med en følelse af at det var en dårlig start på Blancas liv og min moderrolle, men fik i bilen vendt det til at det var et lærerigt forløb med god støtte fra fagfolk, særligt den ene sygeplejerske i nattevagterne.

Jeg havde trodset smerte og frustration og fået amningen op at køre, og det var jeg stolt af, og det overskyggede til dels følelsen af, at en hest havde losset mig lige dér hvor babyen var kommet ud. –Hvortil jeg lige må give det tip at drikke sveskejuice for at få gang i maven, da det gør pænt nalle at lave numero dos når man er syet downunder, og her vil jeg også lige tilføje; vandflaske med lunket vand i , og et hul i kapslen og så sprøjte dernede både når man tisser så det ikke svier (og så man ikke behøver tørre og få papirfnuller i syningen) og smerte lindrende når man skal numero dos.
Alt blev godt også da vi kom hjem, og vi fik en opfølgende efterfødselssamtale på barselshotellet, da det var lidt hårdt at vi kortvarigt troede at Blanca ville forblive blå og livløs. Men hun voksede sig stor og stærk og er nu 4 år. -Og lillebrors fødselsberetning må komme snart, for det er en helt anden historie…
Men til alle jer, der er gravide og frygter at føde; lad vær, frygt ej! Det er det fedeste! Fuck maraton, fuck triatlon, du kan føde! Du er lavet til det! -Åndedrættet er din bedste ven! You can do it!!
God fødsel derude!
Og del endelig din oplevelse som førstegangsfødende her!

312422_10150783141845273_8020108_n

306051_10150783037110273_2037614_n

305049_10150785885995273_2181043_n

303970_10150809274285273_405650601_n