DIT BARN FÅR NOGET GALT I HALSEN, VED DU HVAD DU SKAL GØRE?

Jeg vil bare dele lidt nyttig information, da vi går pebernødder, mandler og julepynts-smådele imøde med hastige skridt, hvilket også betyder fejlsynkninger og vejrtrækningsbesvær. Men der er andre ting man også lige skal holde øje med ikke kommer galt i halsen;

image

I mit arbejde som sygeplejerske på Thoraxanæstesiologisk på Rigshospitalet, har jeg stiftet bekendtskab med masser af børn der har fået noget galt i halsen, som vi skal fiske op.
Men hvad kan du gøre derhjemme?
Hvad skal du gøre hvis dit barn får noget galt i halsen? Ved du det? Eller tror du du ved det…

Her er Falcks overskuelige fremgangsmetode ved noget galt i halsen

Symptomer
Barnet kan ikke tale eller hoste
Viser tegn på kvælning (tager sig panisk til halsen)
Blåfarvning af læber, ører og næsefløje
Evt. bevidstløshed
OBS! Hvis barnet kan tale eller hoste, er tilstanden ikke livstruende. Tilstanden kan dog være alvorlig, hvorfor barnet bør tilses af en læge.

Sådan gør du (børn over 1 år)
Fjern fremmelegemet, hvis du kan se det.
Giv barnet 5 slag mellem skulderbladene med flad hånd (hold så vidt muligt barnets overkrop nedad).
Hvis fremmedlegemet ikke kommer ud:
1 ) Tag fat om barnet bagfra, og grib om din egen knyttede hånd, så hånden presses ind mellem navlen og ribbenskanten.
2) Pres herefter hænderne hårdt ind i barnets mave med et hårdt stød opad. Skift mellem
dette og 5 slag mellem skulderbladene.
Hvis barnet er bevidstløs: Ring 1-1-2 og påbegynd hjertemassage
Vigtigt: Vær omhyggelig med, hvor du placerer dine hænder i barnets mave, når du forsøger at få fremmedlegemet ud. Barnet skal altid tilses af en læge, efter denne metode er blevet udført – også selvom fremmedlegemet er kommet ud.

image

Sådan gør du (børn 0 – 1 år)
Fjern fremmelegemet, hvis du kan se det.
Læg barnet på maven – ned ad din underarm. Brug din tommelfinger til at støtte barnets hoved. Giv 5 dunk med håndroden mellem skulderbladene.
Hvis fremmedlegemet ikke kommer ud:
1) Vend barnet om på ryggen. Giv hjertemassage med 5 tryk i brystkassen (hjertemassage vil sikre, at der stadig er cirkulation i kredsløbet og vil samtidig kunne løsne fremmedlegemet).
2) Skift mellem dette og 5 dunk i ryggen med håndroden til fremmedlegemet kommer ud.
Hvis barnet bliver bevidstløst: Ring 1-1-2 og påbegynd hjertemassage

image

Ved hjertemassage efter de første 3 tryk:
Se i barnets mund, om fremmedlegemet er kommet fri. Fjern det, hvis du kan se det. Selvom fremmedlegemet er kommet fri, skal du stadig fortsætte med hjertemassage indtil barnet vågner (åbner øjnene, bevæger sig og trækker vejret normalt) eller til professionel hjælp overtager.

Hvad skyldes noget galt i halsen?
Fremmelegemer i halsen sker typisk i forbindelse med måltider, eller når børn leger med ting og putter dem i munden. Der findes 2 måder, som kan blokere luftvejene. Delvis blokering og total blokering.
Delvis blokering
Ved en delvis blokering af luftvejene vil barnet kunne svare og få luft – og derved hoste. Denne tilstand er ikke livstruende. Her kan du opfordre barnet til at hoste og evt. give nogle slag i ryggen mellem skulderbladene. Barnet bør dog altid blive tilset af en læge – også selvom fremmedlegemet er kommet op.

Total blokering
Ved en total blokering kan barnet ikke tale eller hoste og viser tegn på kvælning (tager sig panisk til halsen). Læber, ører og næse kan blive blå, og barnet kan blive bevidstløst. Her er det ekstremt vigtigt at handle hurtigt med livreddende førstehjælp.

BLANCAS GULDKORN #1

Der er bare gang i snakketøjet hos den 4-årige herhjemme; kæften står ikke stille, fra hun vågner, til hun bliver bedt om at klappe i, med sine 100 spørgsmål til professoren, efter der er sagt godnat kl 19.00. Der kommer jævnligt gode spørgsmål, sjove udmeldinger, absurd tankemylder og finurlige kommentarer;
Forleden, da jeg pegede på nogle ærter på Blancas tallerken, og sagde at hun skulle spise nogle af dem, siger den frække unge “Pas din egen butik!” -jeg var ved at tabe næse og mund over flabetheden. Så hun blev lige most med lidt kærlighed; møgunge

IMG_4095

Vi har en side hængende på opslagstavlen, hvor vi forsøger at skrive guldkornene ned så hurtigt som muligt. Har lige fundet den frem;

Far: “Kan du huske hvad farmor rigtigt hedder?” Blanca: “Ja -Lighter ligesom sådan en man tænder lys med. Hun hedder så Leila

Også meget sødt; Blanca og jeg sad i badekar sammen, da jeg havde Billy i maven. Her hælder hun vand på navlen “så får lillebror noget at drikke”.

Blanca ville også gerne putte sine mønter i “spegepølsen” -det var så sparebøssen

Det har heller aldrig været nemt med ord, der minder om hinanden; Blanca ville konsekvent gerne be om remoulade på ostemaden -men mente selvfølgelig marmelade

Blanca: “Hvor er Billys grædetelefon?” -egentlig et genialt navn for babyalarmen.

Blanca: “Uhhh jeg er et farligt bøsse” -hun mente spøgelse…

Far siger at han har redt Blancas seng, hvortil hun spørger “har du brugt en børste?”

Blanca bliver sur fordi hun ikke må se Ipad; “Når jeg bliver 50 år, så ser jeg bare Ipad hele tiden”

Far: “Billy har været på tur til Fisketorvet idag med vuggestuen” Blanca: “skulle han købe fisk?”

Blanca: “Hvorfor må lillebror ikke gifte sig med mig?” Mor: “Fordi man ikke må gifte sig når man er søskende” Blanca: “Men så når han bliver far?”

Jeg ville elske at høre hvilke guldkorn i har hørt fra jeres små banditter? Please fortæl!

Rigtig god weekend derude

EMOTIONEL SVÆKLING -MEN TUDER PÅ JORDEMØDRENES OG DE FØDENDES VEGNE!

Svækling fordi jeg bare bliver ved med at være krads i halsen… VERDAMT

Emotionel svækling; fordi jeg simpelthen tuder alt for nemt! Hvad er det, der er sket, efter at jeg har fået børn? -Jeg troede først, at det var noget hormonelt (som så aldrig gik over) -men min mand lider tydeligvis også af denne “hormon-forstyrrelse”. -Dog ikke i lige så udtalt grad som mig…
Jeg tuder virkelig let over film, jeg tudede over en lille dreng i går der havde et deformt ben, idag fik jeg medlidenheds våde øjne da jeg så Bagedysten. JA BAGESYSTEN… JESUS KRISTUS

Men jeg tuder altså også på vegne af sundhedsvæsenet.
Jeg er ked af, at det er nødvendigt, at så mange i blogger universet skal bruge deres digitale stemme for at råbe op omkring den kristiske jordemoder-situation. I et håb om at opråbet bliver hørt af dem der kan ændre noget.
Jeg er støt på “Tør du føde“, “Knald for Danmark, men fød uden en jordemor“, “Knald for helvede, men fødsel må du selv klare“, “Vil du føde alene på hospitalsgangen?“, “Alle burde have ret til en god fødsel“, “Hvis sko kunne tale! Den sure og slidte sandhed bag din tryghed på fødegangen“, “Skal jeg være utryg ved at føde“, “Jordemødre for livet -en vigtig sag” og flere indlæg endnu.
Som sygeplejerske ansat i sundhedssektoren, får jeg tårer i øjnene, når jeg ser videoen, mine faggruppe-kollegaer; jordemødrene, har lavet (nederst i indlægget).
Det er flere jordemødre, der fortæller om deres travlhed og de dårlige arbejdsvilkår de har. At gå fra fødende kvinder i den aktive fase, fordi der er en anden der er mere akut. At gå fra en mor, der bløder og et barn, der har dårlig vejrtrækning, fordi noget er MERE akut, får mig til at krumme tæer.
Det kan ikke være rigtigt at vores velfærdsstat er blevet så dårlig på det område!
Jeg ved ikke, hvad der skal til, for at staten bevilliger flere penge -og derved hænder, til fødegangen og barselsafsnittet. Jeg ved dog, at jeg bliver ked af det, på de gravide, der sidder derude bag skærmen, ‘s vegne. Jeg håber ikke dette gør jer bange, men vil sige; vær god til at sige til og fra, når du skal føde! Jeg synes det er ærgerligt, at det er nødvendigt, at sige det; men hvis man kæfter op, så er chancen, for at man bliver hørt, større.
Og Apropos at kæfte op, så tag emnet op med venner, kollegaer, familie, evt del videoen, og lad os håbe, at politikerne får lige så våde øjne som jeg og støtter op omring at jordemødre, og derved fødende, skal have bedre vilkår NU!
Støtte herfra. Dette berører alle, og lad os ej håbe, at der skal gå liv til, før et opråb som dette tages alvorligt!

Her er resultatet af min første fødsel, som du snart kan læse et indlæg om her på bloggen <3

blanca helt ny

VIDEO HER

HALLOWEEN-KREA; GIPSMASKER, GRÆSKAR OG LIMPISTOL

Idag har vi krea-hygget i halloween’s ånd, med masker af gips, pyntet med maling, grimmer, palietter og limpistol, samt skåret i græskar.
Jeg er så heldig at Gips-John nede fra ortopædisk afdeling, gerne ville være min gips pusher, så jeg kunne lege krea-mutti med Blanca og hendes bedste drenge-ven Edvard.
Det var vist lidt grænseoverskridende at ligge med plastik-film på ansigtet og få lagt gipsen på, men det tørrer heldigvis på få minutter. Gips-gaze fås også hos Panduro bla.
Da jeg var hos Tiger idag, shoppede jeg lidt amok; lim med glipper, hobbylim, glimmer, maling, pensler, små lærred’er og pallietter med halloween mønster. Der var meget mere, men jeg måtte begrænse mig. Men de har jo ALT i den butik, og bliver lige overrasket hver gang over deres gode priser.
Nå men hyggeligt var det, skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål 🙂 God aften

image

image

image

image

image

Ja og så synes jeg også lige, at jeg skulle prøve…. det var så dagens træning… ved ik hvorfor jeg endte i den stilling?! -Men scary blev de masker da!

image

image

image

image

image

image

image

image

image

BØRN ER JO BARE STIVE SMÅ VOKSNE…

-eller det virker i hvert fald sådan, når man sætter børn ind i “voksen-situationer”.
Jeg grinte så meget for mig selv, da jeg så denne børne udgave af Bagedysten.. De ser jo fulde ud… Beklager video-formatet, ved ik hvordan jeg laver dem mindre?!

Eller den gode gamle af turisten til grissefesten på MalÅrka, jeg griner HVER gang. Bliver aldrig træt af den…

Men også meget sjovt hvis voksne opførte sig som vores kære børn…

-Og når vi nu er ved det, så gør hende her det fandme godt, jeg griner for mig selv her i sofaen i hvert fald, og overvejer at lave et “soy-tantrum” næste gang jeg skal på Starbucks…

-Og skal klart spise vafler sådan her næste gang:

Nå men god aften herfra

Older posts