HEARTATTACK

VORES BRYLLUP -og vejen dertil #1

12660248_10153358076755808_1174748170_n

Forleden faldt jeg over vores takkekort/billede fra vores bryllup, i et bryllupsmagasin, og kom til at tænke på, at det måske var meget sjovt at dele med jer.
Hvad enten man bare er sucker for weddings eller man går og planlægger noget selv, så er jeg i hvert fald selv altid klar på at få inspiration og indblik i andres dag.
-men inden det blev til et bryllup, er der en lille historie om hvordan vi nåede dertil…

MØDET;
Som jer der kender mig, eller efterhånden kender mig, ved at jeg måske kan være lidt hård i filten og jeg anser ikke mig selv for at være særlig romantisk, så jeg havde ALDRIG troet at jeg skulle giftes. Jeg kommer fra en mor, der aldrig har været gift, og som har flasket mig op på grundlaget af at man kan selv, hvad skal man med en mand (mere eller mindre) og hvis pæren er gået, skifter man den selv og ryger der en ørering i vandlåsen; fiks den selv søster lystig.
Så på mange måder er jeg blevet tough, og alligevel er der noget i min krop, der siden jeg var helt ung drømte om kernefamilie med to børn i villa.

Da jeg, efter en single periode på ca 1 år, mødte denne mand, som jeg godt kendte perifert, var jeg tiltrukket med det samme. I min optik lignede han lidt en slidt James Dean (indsæt grinende smiley) -man ser hvad man vil se; og jeg er vild med James Dean og det look. Jeg synes han var halv gammel og perfekt, jagten var sat ind.
Vi mødtes på en messe, da han var i modebranchen og jeg arbejdede lidt for Lee som husmodel. Vores veje krydsedes og numre blev udvekslet.
Vi skrev sammen om at ses til en fest aften efter, men aftalen gik i fisk, da sms’er ik gik igennem og vi var i hver veres ende af byen. -Jeg var skuffet.
Dagen efter, søndag formiddag, skrev vi sammen, og en aftale om at ses til pizza og film i hans vens single crib på Christianshavn blev sat i bogen.
Rimelig nervepirrende at ringe på og skulle tilbringe en ædru aften med en mand jeg ikke kendte. Vi spiste og talte uafbrudt i flere timer, og vi grinte og det føltes som om vi havde kendt hinanden længe. Pludselig var der helt oldschool holden-i-hånd og så kysseri.
Jeg sov der også, men var pæn pige, som kun bød på ske.
Dagen efter, mandag morgen, ramte vi myldretiden på broen, hvor vi kyssede farvel -og hej København, så var første sms der; “uhh hvem var det du lige kyssede på broen”… jesus christ… byne kan være lille…
Jeg kan ikke huske hvad jeg lavede mandag og tirsdag, for jeg var i “shit jeg er vild med ham -boblen”. Tisdag aften blev hans tur til New York med arbejdet aflyst, og han kom med sin kuffert hjem til mig. Den kom aldrig ud igen. Vi sidder nu her, 7 år og 2 børn efter, og jeg synes stadig han ligner en slidt James Dean, og jeg er stadig vild med ham…

Livet før børn, hvor vi lige har mødt hinanden… #youngsters
1934677_156731005272_8042159_n

36968_414233332560_7446310_n

1931197_129278722685_5067105_n

-Og efter
Screen Shot 2016-02-23 at 22.14.56

-TO BE CONTINUED…

-Hvor mødte I hinanden?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HEARTATTACK