CHANEL OR NOT TO CHANEL -og lidt om “ægthed”

Chanel tasken er for mig lige dele hate og lykke. Stella McCartney tasken Fallabella, Commes des Garcon hjerte-bluserne og Lala Berlin halstørklædet; er alle noget der præger det Københavnske gadebillede så meget, at man næsten får tics, tror man har set den samme person flere gange på en dag, eller at man ser syner… Jeg har selv den klassiske stibede bluse med hjertet og det skønne bløde casmere halstørklæde, men hvorfor er vi sådan nogle lemminge, der bare følger strømmen og køber det de andre har? Er vi bange for ikke at passe ind? Er vi bare så fantasi-fortabte, at vi bare gør det, der ser smart ud på andre? -Jeg ved snart ikke hvad det er, men faktum er, at jeg selv i den grad lader mig inspirere, og dog prøver at lade mig styre af klassiske ting, som jeg ved jeg også gider om nogle år. Jeg lægger ofte mine ting væk i mit skab, og håber på at modetendensen forsvinder, så jeg kan genfinde gamle yndlinge, uden at et på 12 fra forstaden står ved siden af mig i 7-11 i samme outfit. Kender I det?
IMG_9383

Jeg har altid savlet over Chanel-tasker, fra mine veninders fine mødre luftede det quiltede vidunder, sat sammen med en chic mink, til de smarte It-piger flashede deres vintage, med et afslappet look dertil. Den quiltede blev i en periode overtaget af Boy modellen, som blev kombineret med en Meotine pels og evt et Cecilie Copenhagen sæt derunder, evt tilsat Isabel Marant “kile skoen”. -Ja jeg har da selv overvejet alle beklædningsdelene, men er åbenbart så langsom på aftrækkeren, at alle dele når at blive, undskyld udtrykket, gennemkneppet, inden jeg selv får sparet sammen til det. -Hvordan får alle de unge piger råd til det? Jeg begriber det ikke?! -Misundelse er en grim ting…

Nå men Chanel-feberen rasede videre, og materiel-lykke er ej at lade sig kimse af; så researchen fortsatte, og valget stod klart; klassisk sort quiltet vintage Chanel, men mulighed for at justere stropperne. Jagten gik ind.

Når man har besluttet sig for at købe en Chanel taske, så skal man trawle sig igennem de forskellige sider på nettet, for at gennemskue, hvad den koster gennemsnitligt, for ikke at tale om hvad man selv ønsker at gi’ for sådan en karl. Særligt hvis det er en klassisk vintage model, kan priserne variere meget og derfor også standen.
Der er massere af fede steder at blive inspireret på Instagram, hvis ikke man ved hvilken type taske man vil have. Jeg kiggede selv meget på de Japanske som Amore_tokyo, Vintageqoo og numero82 eller den amerikanske riceandbeansvintage Den svenske delicate_vintage Den belgiske Tropissime_vintage eller de danske instagrams som Bakkekilde, timesupvintage, jerome_vintage, hvor det varierer meget i pris, og hvor ofte der kommer nogle til salg. Også Vintage Heirloom er kendt for vintage Chanel.

Hvordan ved man så, om den er ægte?
-Det var selvfølgelig også noget jeg selv var meget bekymret for i disse fusk-dage, hvor de er blevet så vilde til at lave fakes, at nærmest enhver kan blive snydt.
Først om fremmest, er det ,som hovedregel vel, altid sikrest at kunne mødes og se tasken. En ægte Chanel, især vintage, er nem at se om den er ægte, når du først har den i hånden; Kæden er tung, læderet er særligt blødt og låsemekanismen føles som god kvalitet.
Hvis man ikke kan få lov at mærke tasken, er der nogle andre ting, man kan holde øje med, for at sikre sig den er ægte;

-Serienummeret
Mange spørger altid, om der er serienummer i tasken. Dette er IKKE en garanti for at den er ægte! Mange af de helt gamle vintage tasker er født uden, derudover kan de være blevet fjernet af tidligere ejere, da det jo “bare” var et klistermærke. Derudover så laves der også fake klistermærker. Så glem det…
image4

Det kan variere fra model til model, men det jeg gik efter som “ægtheds-garanti” var;

Inde i tasken, på bagvæggen står der Chanel® i den samme farve (guld) som resten af hardwaret; kæde, trykknapper, lås. Herunder skal vedhænget i den indre lynlås også være af samme farve -guld. Og på modsatte side inde i tasken skal der stå “Made in France” i præcis samme “højde” som modsat stående Chanel®.
image6

image3

På bagsiden af hullet til låsen står der også altid Chanel og Paris på denne måde, samt skruerne er neden under niveuet af pladen samt har den ene streg i.
image2

Logoet på låsen fortil, kan variere i mærkning, alt afhængig af hvor de er produceret samt årstal. Der ses mange forskellige symboler, og de diskuteres livligt i fora på nettet, hvor nogle også mener det handler om antal karat guld de gamle blev forgyldt i.
Der er nogle forskellige man kan støde på HER;
image5

Derudover er der de nemme ting at se som at quiltningen altid passer i stregerne og aldrig må være skæve når tasken lukkes, at syningerne skal være godt lavet, og faktisk kan man også tælle stikningerne pr firkant, og se om de lever op til Chanel reglerne, som “ægtheds-garanti”, hvis man gider det.
image1-12

Men jeg fandt min taske på trendsales, hvor jeg havde en lang og tryg kospodance med en ung pige. Jeg fik udover en masse billeder også tilsendt div legitimation, billed-id og visa versa, for at vi begge kunne føle os trygge i handlen, da vi valgte at føre betalingen udenom Trendsales system.
På trendsales er brugeren Deedee kendt for at sælge ægte Chanel, så hende kan man vist trygt handle med.

Meget kan man sige om mode, men min Chanel, den skiller jeg mig aldrig af med, og jeg vil glæde mig til at kunne videregive den til min datter Blanca en dag.

-Men nu er den første klassiske shoppet…. nu har jeg et kig på denne her type… to Chanel or not to Chanel….
602117b82cc0dfb065b2f51d3dc0e1f6

Læs evt mere her hos Purseforum og hos Vintage Heirloom om ægthed.

Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål

Tak fordi du læser med

Michaela

VIDUNDERMIDLET ER HER DE DAMER;

Som sendt fra himlen er der kommet det vildeste produkt til Danmark; Olívy

olivy

Igår var jeg til event for dette nye (kom på markedet for 1 år siden) produkt, der primært er til bleskift, for at forebygge og behandle røde små rumper.
Jeg har set produktet på apoteket, men aldrig købt det, trods den fine emballage. Tror ikke jeg vidste hvad det var, og var også spændt på at se hvad dette produkt nu også kan…

2 søstre, den ene fransk gift, har startet dette lille firma. Søstrene har kendt til denne type produkt i mange år fra Frankrig af, hvor det er en alment kendt skifte teknik, som introduceres allerede på hospitalet fra fødslen af.
Produktet består af olivenolie og kalk, som har en rensende effekt samtidligt med at det plejer og efterlader huden med en barriere, der gør, at det der måtte være i bleen af tis og afføring, ikke irriterer på huden og efterlader den rød -som sågar kan blive til sår.

Teknikken med olivenolie og kalk på bleområdet er tudsegammel, men er ikke noget vi herhjemme i Danmark kender til, hvor vi ofte bruger skumklude med vand eller vådservietter. Dette er hårdt for en lille nyfødt numse især, der har papirstynds hud, som ikke er hærdet mod noget endnu. Jeg brugte selv vatrondeller med vand, men oplevede også rød numse, som jeg så smurte med salver.
Mange har også oplevet at der kommer ubehagelige sår og revner i huden, hvor kogtvandsklude er det gode gammeldags danske råd at bruge. Og bevares, det virker da også. Men hvorfor ikke forbygge og undgå disse ubehageligheder? -Jeg kommer ud og ser lidt forskellige produker, og firmaerne vil da også helst se os bloggere skrive om det, men jeg skriver det her helt oprigtigt med en begejstring over, at de her to søstre har fået et produkt ud, der er THE SHIT!

Da søstrene demonstrerede hvordan man hælder en klat på strørrelse med en 2-krone på en stor vatrondel til en nyfødt, en 5-er til de større numser, tænkte jeg, så skal al den “creme” smørres rundt og af eller man skal stå og vente i 100 år på at det tørrer ind eller hvordan? -Man tørrer med vatrondellen som man ville gøre med sin skumklud/vådserviet (efter man har fjernet det værste afføring, hvis der er det) og så suger huden det ind på 2 sek, og efterlades lidt olieret med en dejlig duft af olivenolie. Jeg prøvede på min hånd, og var virkelig, undskyld sproget, på røven over hvor lækkert det føles på huden, både konsistens, følelsen af den beskyttende “hinde” og duften af lækker mild olivenolie.
Ikke nok med at man kan forebygge og behandle rød nummi, så kan man også smøre kroppen med det. Børneeksem f.eks, tør hud, du kan fjerne makeup med det, og man kan smøre i folderne og ved halsen eller mangel på samme.
Jeg gik straks hjem efter eventet og brugte mit eget delledyr som forsøgskanin; Billy døjer med noget børneeksem/mega tørhed i ansigtet og sår ved øreflipperne, så han blev smurt ind. Det sugede ind på 2 sek og han var blødere end nogensinde, uden at det føltes fedtet, som når jeg smører ham med fedtcremer/salver. Da han vågnede i morges, var han stadig blød, hvor han normalt skal have creme på igen, da han er tørret ud og blevet ru igen. -men han fik lidt mere på, som forebyggende.

Damer og herrer; det her er ikke raket videnskab, det er bare skide gode råvarer, som har en gunstig effekt på cellerne i vores hud. Det virker. Længere er den faktisk ikke. Det er fri for al tænkelig kemi og parfume, og er derfor også instillet til über prisen indenfor “fri for alt det dårlige”, “AllergyAward” 2016, hvor produktet er testet i hoved og røv, ned til mindste komponent for overhovedet at måtte være med. Jeg vil klart stemme på dette produkt i kategorien “mest hudvenlige produkt for børn”.
Vi må væk fra det der vand og klud show, det er også så bøvlet at hente, plus det giver kalk i det irriterende vaskefad man skal have stående. Det her er den nye måde at skifte ble på.
Giv produktet en chance og prøv det.

Dit barn og dets numse vil takke dig for det!

Olívy; det her er kommet for at blive, sejt produkt i har fået på hylden søstrene Reumert Wagtmann!

image1-7

Indlægget er ikke sponsoreret og skrevet af egen fri vilje og oprigtig begejstring. Læs mere om Olívy på deres hjemmeside HER.

Tak fordi du læser med, og spred gerne budskabet
Knus

STYR PÅ DUSKEN?

Kender i det, når man står der i svømmehallen, og let’s be honest; man kigger på de andre… Jeg tog mig selv i at tjekke folks “frisurer” ud, og blev virkelig overrasket over, hvordan dusken er ved vinde indpas igen.

image-1-2
Der var virkelig mange kvinder med en ordentlig omgang væg til væg måtte, helt unge såvel som op i alderen -og der står man så og får øje på en af de virkelig meget ældre, der nærmest ikke længere har noget hår der længere og tænker ” man kæmper og kæmper for at luge det ukrudts bed, om ik andet for at holde det inde på den rigtige side af trussekanten, for så at opleve, når det er slut med at gå op i det, så falder lortet selv af!? Hvad sker der for det, det er da så unfair!!!”

Jeg har siden teenageårene, som så mange andre, kæmpet mod hårvæksten på benene, under armene og downunder. Min far var lidt mulla i det med sine brasilianske og irakiske rødder, så det har givet mig nogle seriøst vilde -hårrødder. Hø. Jeg er taknemlig for mit tykke hår på hovedet, men resten kunne godt slappe af.

Jeg begynde at barbere armhule, ben og bikinilinie i en alder af 14, så vidt jeg husker, og det var jo never ending story; helt glatte ben når man gik ud, og så ét koldt vindpust, som så gav stå-pels, for så at opleve at benene føltes stubbede igen. Det samme gjaldt bikinilien, der efter et døgn var stubbet igen, samt at der alligevel altid var en mørk skygge fra rødderne under huden, hvilket også gjaldt i armhulen.

SE9969WD
Da jeg var 15, fik jeg en Braun epilator i julegave, som jeg havde set skulle være smart, da den med roterende pincetter hiver hårene ud, hvilket skulle holde længe. Jeg satte den på benet, og fik mig et chok over hvor ondt det gjorde. -Den skulle få lov at ligge 2 år i en skuffe, før den blev min bedste ven.
61t4K5TxltL._SX522_
Imellemtiden fik jeg stiftet bekendtskab med hjemmewaxing af benene, hvilket resulterede i en lille forbrænding og voks alle andre steder henne end på benene.
veet
Jeg prøvede også sådan noget creme fra Veet, der “ætser” hårene væk, hvilket naturligt nok gav rødt udslæt.
10009035
Jeg barberende på livet løs med de der vanvittigt dyre Venus skrabere, indtil jeg fandt ud af, at herre barberbladene -også fra Gilette, kunne klikkes på mit greb og gav et mindst lige så godt resultat som Venus, de var bare billigere.
1089801-1
Men hårene var grove og skarpe når de kom ud, og skyggen under huden hadede jeg. Så det var ikke tilfredstillende resultater noget af det.
Så gik jeg igang med at blive venner med epilatoren igen. Det tog mig et ben før jeg kunne vænne mig til smerten, for så at opleve, at det gang for gang gjorde mindre ondt, for nu at opleve at hårene nærmest kan tages ud med fingrene og at epilatoren ikke længere gør ondt. Jeg begyndte også at gøre det i armhulen, den skulle lige ædes. Av for katten. Men nu har jeg ikke særligt meget hår tilbage og det tager 2 sek at fjerne, men bedst af alt; ingen skygger.

Hertil vil jeg lige runde et deo-råd; Jeg har længe været vild med roll-on’en fra Neutral, men har kastet mig over brugen af krystal-deon. Man putter lidt vand på, og gnider den i armhulen, hvilket virker genialt på mig i hvert fald. Den koster ingenting, holder længe, er duftfri og så er den fri for lt muligt cancer-fremkalende. Men vil sige at man skal være helt hårfri i armhulen for at man kan gnubbe det ordentligt på.
p.txt

Bikinilinien, eller det meste af dusken om man vil, er et større projet. Selvfølgelig skulle jeg også vove mig ud i epilatoren der. DUMT. Jeg bed smerten i mig, da jeg tænkte det ville gå over, det gjorde det ikke. Da jeg havde lidt mig gennem projektet, havde jeg, for det første, mega ondt i nakken af at sidde og kigge ned, og så værst af alt var at kroppen var jo gået i forsvar og var hævet op og lignede en plukket høne. Det tog et døgn før hævelsen lagde sig, for så efterfølgende at danne mærkelige knopper ved de irriterede hårsække. Denne proces er så åbenbart ret normal, efter at man brutalt ved plukning af hår irriterer hårsækken, der så kan danne lidt pudslignende, som så ligner en bums. Denne skal man lade være, da det er en del af helingsprocessen. Man kan efter nogle dage bruge en hamphandske eller exfoliere huden med en scrub.

Første gang jeg skulle vokses professionelt, var hos Lillie hos Dollface. Shit det gjorde naller første gang, og knopperne kom da også her første gang. Men hold nu op et fedt resultat! Ingen skygger, kun fin hud, og så i op til 5-6 uger for nogle, og vi andre med grov hårvækst lidt kortere tid. Men der begyndte jeg så at komme regelmæssigt, og har været fast kunde der i 11 år tror jeg. Virkelig god og prof behandling, og virkelig dejlige lokaler. Her får man lidt spa fornemmelse.
Her fik jeg hot wax behandlinger, som er den metode med varm voks som hives af med et stykke klæde/papir.
4342_5_Main

Jeg har prøvet andre steder i håb om at spare lidt penge, men har oplevet at ligge bag et gardin i en “venteværelse”, mens hun flåede dusken af, så man nærmest skreg og følte folk kunne høre en. For at spare 100,- -Nej så vil jeg virkelig anbefale Dollface.

Der skete bare det, at Lillie har fået noget med ryggen, og derfor er på nedsat tid, så jeg måttet ud og prøve noget andet.
Efter at være blevet vokset med alm strip-waxing/ hot wax i alle disse år, -har også prøvet lycon i Australien, hvilket også klart kan anbefales, det er desværre bare dyrere end hot wax.
Teknikken er, at der påsmøres voks som størkner i små stykker, som så rives af. Da det er mindre områder af gangen end hot wax, synes mange det er mindre smertefuldt.
maxresdefault

Jeg ville prøve noget nyt, jeg havde hørt om, nemlig sugaring, som åbenbart er en ældgammel teknik.
Sugaring er en teknik, hvor hårene bliver hevet op med roden af en klump sukkermasse, som bliver masseret ind i hårene. Det tager kortere tid, og man undgår at hårene knækker på samme måde, som ved andre voks metoder.
Resultatet har været helt vildt! Det holdt sig fint i 6 uger og færre hår kom frem efterfølgende, der har heller ikke været nogle indgroede hår. Jeg er fan!
Jeg vil anbefale jer at prøve sugaring, evt hos dygtige Zala hos Wax Clinique på Vesterbro torv, hvor priserne også er virkelig fornuftige. Denne teknik er som sagt ældgammel, og så er den yderst skånsom for huden, så hvis du har tendens til indgroede hår, så skal du måske prøve denne metode!

Når man så har fundet ud af, hvad man er til af de forskelige hårfjernelsesmetoder, så er det jo at man skal finde ud af, hvilken “frisure” man skal have.
1381423247267987814

Kan i huske Gucci-reklamen?
Gucci-960x640
Tror det var nogle der fik travlt derhjemme med shaveren for at lave bogstaver…
Andre sværger til “stripper-stregen”, nogle til fuld bush og så trimme siderne, nogle tager sider og det forneden. Nogle studser bare og andre lader den passe sig selv…
Men uanset hvad man vælger, så er det noget man på et tidspunkt må tage stilling til. Jeg har talt med nogle jordemødre veninder, som siger at de jo ser det hele indenfor hårtrends downunder, og at det jo ikke er dusken det kommer an på, men de synes da, at det er rart med et frit sy-felt når det er. Jeg har lige inden termin valgt at blive vokset, for dels at holde “sy-feltet” frit, men også bagefter, når man sidder der med ble, så giver det en følelse af lidt renhed. Hertil vil jeg så også knytte en lille kommentar med et mutti-råd når det gør ondt efter man er blevet syet;
Tá en halvliters vandflaske, lav et hul eller 3 i kapslen, fyld den med lunkent vand, og spul på der hvor du er syet sammen, når du skal tisse/på toilettet. Det reddede mig. Just saying.
Nå men anyway, alt det uønskede hår, som jeg godt ved er der for at beskytte, i hvert fald downunder, det bliver jeg aldrig hippie-dus(k) med, så min anbefaling går på; prøv sugaring, samt anskaf dig en epilator til armhuler og ben!

unnamed

-Måske jeg snart skulle købe mig en nyere version 🙂

God dusk og god dag
knus

AT TURDE OG BEDE OM HJÆLP TIL AT VÆRE EN BEDRE MOR

Jeg har i ugerne op til vores ferie gået og håbet på, at mine følelser omkring Blanca ville ændre sig, ved at vi skulle være sammen 3 uger non stop. Dette var ikke tilfældet…

image

Blanca er en temperamentsfyldt skabning, som jeg selv -og i den grad også som mormoderen. Så jeg er nok den skyldige, sådan rent genetisk, når præ-teenageren opfører sig som en gal 15 årig, der smækker med døren mens hun bræger STOOOOOOOP.

Når jeg spørger ind til, hvordan jeg var, da jeg var 4,5, siger min mor at jeg i hvert fald ikke var sådan, og at jeg i hvert fald havde mere respekt. -men okay de gamle husker vist også lidt som vinden blæser, hvad de ting angår… 🙂

Mit moderhjerte bløder over mine indre frustrationer, om hvorvidt jeg har failet som forælder, ja eller os som forældre, da jeg synes mine gode intentioner om opdragelse ikke lader til at slå til.

Jeg har før fortalt om i sommer, hvor jeg gav Blanca én i rumpen, hvortil hun svarede “så gør jeg det bare igen”, hvor jeg tænkte, enten slog jeg ikke hårdt nok, eller også er fysisk afstraffelse nok ik løsningen. Hvilken man jo udemærket godt ved det ikke er, men noget jeg tyede til i frustration og afmagt, over at det verbale ikke slog til.

Jeg har den seneste tid mærket, hvordan frustrationerne er vokset mere og mere. Mærket hvordan jeg pludselig er ultra kortluntet, og hvordan kontakten mellem Blanca og jeg mest af præget af negativitet. Dette går også ud over mit og Daniels forhold, da vi pludselig også bider af hinanden.

Blanca er en gæv pige på 4,5 år, og jeg ved godt, at man som 4 årig prøver grænser af, hvilket der absolut skal være plads til. Men jeg har ramt muren.

At hvert måltid skal være en diskussion “jeg kan ikke lide det”, “det vil jeg i hvert fald ikke ha”, “jeg er ikke sulten”, “hvad må jeg få hvis jeg spiser det her?”, “hvor mange bidder skal jeg spise” osv osv. -Og så sidder man der, man ved at barnet godt kan lide det og at det tydeligvis handler om noget andet end selve maden, så hvad har vi gjort galt? -Er det de få gange, man har belønnet med noget efter et måltid, der bider en i rumpen nu? -eller er mit barn blevet så vant til negativ kontakt, at hun ligefrem søger den her ved måltidet, fordi der ved hun, at hun kan få den. Er det fordi at hun mangler kontakt og derfor hellere vil have negativ kontakt end ingen kontakt? -Ej jeg er jo på som mor, jeg giver hende kys og kærlighed, tegner med hende, leger med hende osv, men hvor er det jeg gør noget galt?

Udover disse kedelige spisesituationer, som man så måske selv er skyld i, da de er jo et produkt vi som forældre har skabt, måske også hvad angår kræsenhed osv.

-Så er der alm “færden” i lejligheden, hvor beskeder, som “saml lige den der op igen”, “vær sød at lade være med at skubbe til din lillebror”, “vær sød at tá dit tøj af og nattøj på” osv, ofte besvares med et “STOOOOOOOP”, evt efterfulgt af en tunge eller en spyttelyd, venden om og gå, eller “Hmpf, så gider jeg aldrig at lege med dig igen”.

Jeg ved at dette er helt normalt for den alder, men det er svært at skrive ned og vise præcis hvordan hun er. Der er til tider en ondskabsfuld dimension i det, og jeg har til tider tænkt “gud jeg kan ikke lide denne her person” “hvad er det vi har skabt”. Jeg får en brændende ild i mig tiltider, hvor jeg skal tælle til ti for ikke at springe fuldstændig i luften, når jeg har sagt “lad være” for 10 gang, hvortil ungen griner en op i ansigtet og ikke forstår alvoren i det.

Jeg har haft fat i hendes arm og nærmest råbt hende ind i ansigtet, hvorefter jeg kan græde af dårlig samvittighed. Hun er jo bare et lille menneske.

Jeg har talt med børnehaven, om hvordan hun er, og gudskelov er hun fuldstændig normal dernede. Og de andre bedsteforældre udover min mor oplever heller ikke disse sider. Så det er tydeligvis noget hun “gør mod os” der er sammen med hende oftest i privaten.

Det leder mig jo hen til at det er os andre der så mulighvis har problemet.

Dette fik mig til at ville bede om hjælp. Jeg vil ikke være den mor jeg er i øjeblikket. Jeg vil kunne rumme mit barn, og have lyst til at tilbringe tid med hende. Jeg vil elske alle hendes sider og have et godt og trygt forhold til hende.

Derfor græd jeg, da jeg så programmet “Far, mor og ADHD” forleden på DR, fordi at jeg sad og fik en følelse af at mit barn måske også bare havde brug for den ekstra ros og anerkendelse istedet for negativ kontakt konstant.

Så i stedet for at sige “saml den op” 10 gange, og når hun så endelig gør det, sige “hvorfor skal jeg sige det så mange gange til dig før du gør det, det er jo så irriterende”, så sige “Dejligt skat at du gjorde det”. -Selvom man i voksen logik tænker, at det virker helt gok. -Men åbenbart udløses stoffet Dopamin i hjernen, når man får ros, hvilket giver lykkefølelse og fremmer indlæringen. Så måske efter noget tid, har barnet lært, at når der bliver sagt “saml den op”, så gør man det med det samme, fordi man får ros.

Børnene i programmet lider i forskellig grad af ADHD, og for nogle gik det meget hurtigt at se en forbedring hos familierne, ved brug af ros. Det er altså forældrene, der skal ændre sig, for at barnet kan ændre sig. Måske logik for burhøns, men ikke desto mindre, meget interessant og sigende.

Vi vil prøve at arbejde ud fra en rose-metode, nedsætte den negative kontakt og derved håbe på at spændingen, især mellem mor og datter, nedsættes og vi kan få en mere behagelig hverdag, hvor man rent faktisk har lyst til at være sammen.

Så efter at have leget med tanken om at få noget hjælp af en familieterapeut, familiepsykolog eller lign, har programmet faktisk fået mig på andre tanker, og udsat det for nu.

Jeg er ikke for stolt til at bede om hjælp, og vil ty til det, hvis den nye metode ikke ændrer noget, men jeg tror og håber at dette kan være begyndelsen på en bedre hverdag.

Hvad er jeres erfaringer? Nogen der har fået hjælp? Hvad er jeres erfaringer?

Del endelig jeres syn på sagerne.

Tak fordi du læser med, knus fra en frustreret, dog optimistisk mutti

Fra Kitesurf, til Hans, til bølgeskvulp og knallertræs

Efter at have tilbragt ca 5 dage på Friendship Beach Resort på Phuket, gik turen videre med færge til Koh Lanta med bådskift på Phi Phi, hvor Blanca var skuffet over vi ik gik på land og mødte Pippi…
At rejse med små børn og ø-hoppe er til at have med at gøre, der er bare tre vigtige råd at give videre;

1) rejs med så lidt bagage som muligt, det er så bøvlet når man skal af og på bådene -vi har haft for meget med…

image

2) sørg for at sætte dig i aircon rummet på den “store” færge og udenfor under halvtaget på de mindre, hvor det lufter.

3) Hvis det er muligt, så tag en speedbåd, så føler man, at man rykker sig, og man undgår at smelte. -man kan købe kolde drikkevarer om bord på færgerne. -og i øvrigt er babysele fed når man skal af og på…

image

-vi fandt i øvrigt en genbrugsbutik ved det første hotel, hvor vi købte kitesurf gear, Barbie kasket og en halvsmadret klapvogn, der har været guld værd. Man burde have flere af disse muligheder på sine rejser…

image

image

Da vi ankom til Koh Lanta, var der heldigvis kort vej til hotellet Royal Lanta Resort and spa. Hotellet var so so, der er nogle fine elementer med lidt engelsk cottage stil på nogle af husene, og værelserne ligger som små hytter på pæle langs en lille gang sti i fin stil med masser af vegetation.

image

image

Men poolen var nærmest tislunken og det var svært at finde skygge spots der. -indtil sidste dag hvor vi opdagede at der var en bedre og større pool på den anden side af resortet… Typisk.

image

Nå men bugten huser masser af hoteller og restauranter. Vi gik en del på “Hans”, som lå lige ved siden af på stranden, fordi vi kunne spise de små af med den herlige svenske ret kötbullar med mos. Vi spise selv der en aften og fik en super panang og deres mojito var heller ikke dum 🙂

image

Også længere nede af stranden fandt vi en lille oase, hvor vi nød mad og shakes i skyggen. Kan virkelig anbefales at man søger de små steder…

image

image2

-men der hvor vi fik den bedste mad, var oppe på hovedgaden i en gadekøkken, hvor vi spiste 4 voksne for ca 70 kr. Blanca var i øvrigt vild med at se noget Thai-serie der kørte på flimmeren ude på fortorvet.

image

image

Vi røg selvfølgelig også ned på “pier’en” hvor der er en væld af restauranter, nogle virkelig turistede, andre gode, men der spiste vi til sammenligning for ca 200 kr. Men hyggeligt og skal opleves, hvis man er der.

image

Her blev Billy også klippet ala thai-style

image

image3

Vi hyggede os i svensker paradiset Koh Lanta, med vores venner Patrick og Line og deres lille datter Anna på 10 mdr, men var sulte efter at opleve noget andet end den bugt, så tog en åben taxa til det hotel de skal bo på når de kommer retur dertil; Rawi Resort and spa.

image

Det var en super lækkert hotel med lille børnerum og lille vandrutchebane, og så var der god stil. Men det bedste ved dagens udflugt var opdagelsen af en restaurant på en klippekant, men god mad og den flotteste udsigt.

image

image

Man kiggede også ud på nogle små hytter af bast med hængekøjer, hvor jeg klart må tilbage og ha en overnatning. Det var et øko resort.

image

Efter Koh Lanta tog vi 4 voksne, 2 babyer og 1 lille teenager på 4, med speedboat på Koh Mook.
Det var super fedt at suse afsted, og det var intet problem med ungerne. Det er dyrere, men klart det værd, så tog det kun én time. Vi havde stop ved Koh Ngai, som så så sindssygt lækkert ud, og er røget på listen til næste tur til Thailand.

image

Da vi ankom til Koh Mook skiftede vi over til en longtailboat og blev sejlet til vores hotel; Sivalai, som ligger ude på spidsen af øen og simpelthen er for skønt!

image

image

image

image

image

Her er som det man ser i katalogerne; det er virkelig fotovenligt! Her er perfekt hvidt fint sand, palmer, turkist vand og ja store flotte søstjerner. Hotelhytterne er smagfuldt indrettet og man booke dem med seaview; det er helt fantastisk at vågne og kigge ud over havet. Her er bare så smukt!

image

image

image

image

Hotellet er til den dyre side i restauranten, så vi har hver aften indtil videre søgt ud på øen. Første aften tog vi, med klapvogn og det hele, op i små scootere med sidevogn og blev suset gennem et bakkelandskab af små veje til den anden side af øen, hvor vi spiste på en lille sjov restaurant.
Turen var i sig selv sjov og det hele værd. På vej hjem sov ungerne i vognene trods den vilde kørsel på de små bumpede veje.
I dag har vi spist lige ude på den anden side af resortet, hvor der ligger en lille by med nogle restauranter. Maden var super og kostede ikke særligt meget, og så lavede mad-mamma’en en virkelig god banan pandekage med nutella!
På vej ud til vores landsby, går man gennem en skole, der er malet i fine farver og hvor geder går rundt.

image

image

Imorgen har vi sidste dag her på Bounty øen… Måske vi skal køre over og se nogle elefanter, eller måske ta’ en båd ud til Emerald Cave og snokle lidt… Who knows… Jeg nyder hvert et minut jeg kigger ud over havet og minder mig selv om, hvor priviligeret man er. Hvor heldige ens børn er, bare ærgerligt de ik kan huske det, når de bliver større. Men jeg må sige at lige så dejligt det er at kunne være sammen som familie på denne måde 24-7 i 3 uger, lige så meget er jeg ved at få pip af ikke at have haft tid til at åbne min bog. Vi er på hele tiden, og Blanca sover jo ikke lur, og kæften står ikke stille ét sekund fra hun vågner, samt hun har et energi-niveau som en hvalp med ADHD. Jeg er træt af mine børn og synes sgu det er hårdt at være sammen hele tiden, glæder mig til at de skal hjem i institution og jeg kan få fred fra børn på arbejdet 🙂 forstå mig ret, jeg nyder dem også, men det er fulltime job, med indsmørring af solcreme, tilbyde vand, så er den ene sulten, så er den anden sulten, -og så er Blanca i mega trods og kører trip mht sin mad, som er en kamp til hvert måltid. Så slår den ene sig, så den anden, så er det vinger af og på og dykkermasken som også bruges flittigt -også nu med snorkel. Så ja der er rigeligt at se til, så shit det bliver fedt nå vi mødes med min mor på Phuket om 2 dage, som kan tage lidt over…
Over and out for denne gang, i må endelig spørge ind til de forskellige destinationer, hoteller osv, hvis der er noget i vil vide mere om 🙂

Older posts