AT KOMME HJEM; JETLAG OG KARTOFFELKAOS

Flyveturen hjem, var den længste i mit liv…

Vi fløj med Thai, og på vej dertil gik det smooth, hjem var lang og fyldt med skrigende børn inkl mine egne.  De var så overtrætte; og Blancas mangel på net til iPaden til at se videoer på “youtoo” og Billys gennempisning x flere pga “tangatrusse-bleerne” (svært at finde hans str i Thailand) gjorde ungerne umulige…. Jeg fik ca 1/2 times lukken af øjnene på den tur, så da vi var landet, kommet hjem med taxa, gik i seng kl 22 og så blev vækket af 2 unger kl 03, var jeg klar til at tude! Vi skulle begge møde på arbejde næste morgen; notetoself: altid tá en ekstra fridag…

Det var en kold fornøjelse at hoppe ud i frostvejret og op på cyklen, hvor sadlen var hård som sten, fordi det mikro hul der er i sadlen selvfølgelig havde givet adgang til vandindtag, som nu var én stor isterning. Og tak frost, for så at fryse mit gear i 1.; så jeg så pænt dum ud turbo-trampende på cykel, med alt for høj cykelhjelm ovenpå huen.

Kom i kælderen for at skifte til uniform, og sad så fast i mine strømpebukser, og klasker i gulvet med halv bar skinke, og folk spørger om jeg er ok…

Arbejdsdagen går noget bedre, og kaffen redder alt.

Skal købe lidt ind, inden hentning af unger, og ender selvfølgelig med en overlæsset cykler med kartoflerne i det bagerste sæde og grønkålen i håndtasken.

Fræser ned af Nørregade, da jeg har dårlig samvittighed over ungerne får en lang første dag efter ferien, hvilket resulterer i at kartoflerne flyver af cyklen, der går hul på posen, og der er Kartoffelkaos i gaden. En kvinde hjælper mig med et overbærende smil, og vi bliver enige om at det gode er at de så nu er saltede…

Henter børn; den ene skidesur over at jeg allerede kommer… Øhhhh nå men okay så… Den anden står så semi forladt på gangen med opblusset eksem og træt fjæs; har kun sovet 1 times lur.

Cykler hjem, og begge børn er faldet i søvn på cyklen og dingler ud over sæderne, og jeg har så cyklet gennem byen med blå overtræksfutter.

image

FUCK me en dag.

Den afsluttedes med en nat med opvågninger og en feberramt Billy efter 1 dag i vugger.

Shit et antiklimaks at komme hjem… Forår please skynd dig…

OM AT GENOPTAGE SIT ARBEJDE EFTER EN MEGET LANG BARSEL

Efter 15 mdrs barsel, havde jeg idag første dag på mit gamle arbejde, som operationssygeplejerske på Rigshospitalet.

Mange kan grue for dagen;  ikke føle sig klar til at forlade sin lille snut -men det var nu ikke lige det der trykkede mig…

Igår gik jeg i seng i god tid. Jeg havde klippet neglene sygepleje-korte, pakket madpakke-pose og fundet tøj frem til idag, så jeg kunne have en dejlig ustresset morgen, og lege overskuds agtig.

Der var bare lige det ved det, at jeg ikke kunne falde i søvn; lå og vendte og drejede mig indtil 00.30
Det må skyldes flere ting;
Billy stadig syg. Det som vi troede var “tandpyller”, alm forkølelse og “tigerspring”, tog overhånd igår. Vejrtrækningen blev påvirket markant og et underligt rødt udslæt kom til syne i hans lille tykke ansigt. Ringede 1813 hvor sygeplejersken sendte mig direkte afsted til Bispebjergs akutmodtagelse. Her (efter tuden i bilen) kom jeg hurtig til, og kunne hurtigt trøste mig med, at det “bare” var en slem halsbetændelse og han skulle dopes med panodil og is (trækker blodkar sammen i halsen, som mindsker inflamationen og irritationen). Lykke for en lille basse, men hvorfor har jeg aldrig fået ordineret is?!

Lettet over diagnosen lagde jeg mig på puden, da jeg skulle sove. Herefter kom så frygten for ikke at leve op til andres, og mine egne, forventinger til at kunne løse de arbejdsopgaver, der hører til på en højtspecialiseret afdeling, som der hvor jeg er. Frygten for at fejle, frygten for ikke at kunne huske. Jeg følte virkelig at amme-hjerne udtrykket iden grad kørte videre her trods endt amning. Og da jeg så begyndte at tænke på hvilket skabnummer jeg nu havde, kørte den ellers rundt og frem og tilbage. Og hvad nu hvis jeg sover over mig. Hvad nu hvis min cykel er flad. Hvor lang tid mon det tager at cykle her fra den nye lejlighed… osv osv osv. Spørgsmålene ville ingen ende tage, følte jeg, men de må have stoppet, for jeg vågnede kl 05.35 og så var jeg bare vågen i min hjerne, selvom kroppen sagde sov. Hej stress tilstand.

Kl 05.55 var jeg oppe og kl 06.50 sad jeg omklædt og spiste morgenmad på min afdeling, med bankende hjerte efter en for hurtig cykeltur. bare mine kollegaer kunne huske mig, og bare jeg kunne huske hvor tingene står…
Dagen gik over al forventnig; at komme tilbage til gamle kollegaer, der ligefrem siger, at man har været savnet. At kunne huske hvordan man assisterer til div småopgaver, jeg fik idag, er simpelthen SÅ fedt. Jubiii, jeg er back, jeg klarede den, og jeg kan andet end at dikke dikke, amme og lave mos…
Cyklede hjem med rank ryg til en farmor der passede en lille forhutlet syg tykling, og tænkte hvor er jeg heldig af rigtig mange årsager.

phonto

IMG_0697

UGEN DER GIK

Sidste uge var en ny milepæl; Billy skulle begynde i vuggestue, hvilket jeg har set meget frem imod! Det er bare lidt kedeligt at komme første dag med sit barn og få at vide, at den pædagog man har talt med, som skulle køre Billy ind, (og i øvrigt har passet Billys storesøster Blanca) er blevet syg og der derfor er en anden der overtager indkøringen.
Sygdommen havde så også resulteret i, at der ikke var gjort en plads klar og heller ikke var et velkomst skilt på døren. Undskyld sproget; men hold kæft hvor er jeg glad for, at det ik var første gang og første barn, som jeg skulle køre ind.
Man er jo sårbar efter at have båret ungen 9 mdr i dunken og efterfølgende haft den som en tæge på sig, indtil den dag nogle andre skal være sammen med ens barn flere timer end en selv.
Det er en stor dag, og der skal bare være styr på det, og det var der ikke. Det gik fint, og dagen efter var der både plads og skilt.

Velkomst

-jeg vil bare lige give et råd videre; er du utilfreds med noget; sig det højt. Jeg tror på at alle pædagoger prøver sit bedste, men nogle institutioner/stuer/personer er mere pressede end andre, og små ting kan glippe.
Okay jeg har lige et råd mere; tal jævnligt med dem, der passer dit barn. Hvis de får et forhold til dig, og de føler at du er interesseret, så siger min erfaring mig, at dit barn vil få bedre kontakt med den voksne, da de automatisk vil have mere fokus, fordi du spørger ind til div ting. Husk dog ikke at være den der pres forældre, der laver krydsforhør hver gang du henter.
Men kommunikation med gokkerne giver altså pote!

I denne uge var jeg også forbi hos Noise PR, hvor jeg lurede på fine nye ting fra bla Soft Gallery, Petit by Sofie Schnoor og 66North. Jeg forelske mig i den lille lune dragt, som desværre ikke fås i voksenstørrelse (gad så godt ha sådan en i min størrelse) -tilgengæld har jeg fundet ud af at det prikkede lækre sæt fra Soft Gallery også fås i voksen størrelse; tror det må blive til et mor og datter sæt! Synes også godt at den seje tiger-sweat og de rå støvletter fra Petit by Sofie Schnoor måtte finde vej til Blancas klædeskab! -det er jo nu man skal ud Og finde nye efteråslækkerier ja og vinter for den sags skyld!
Noisepr

I anledning af at vi skulle til bryllup i lørdags, hos min mands storebror Jakob og Katrine, og jeg alligevel liiiiiiiige manglede lidt ny makeup; tog jeg forbi MAC Cosmetics. De er jo så søde og dygtige! De tog sig tid til at lægge en fin makeup på mig med en masse produkter man efterfølgende føler man ikke kan leve uden

Mac1
Og de kan sgu trylle et træt ansigt om til noget der føltes lidt Hollywood med skygger de rigtige steder og præcise røde læber.

Mit outfit var valgt ud fra, at jeg ikke gad at barbere ben og gerne ville have noget jeg kunne danse i en hel aften, og så måtte det godt være lidt sjovt og anderledes; et lagersalgs scoop fra den kære Stine Goya

Brylluppar

Skoene er fra The Last Conspiracy og kan virkelig anbefales til at danse i hele natten

Dans

Jeg havde fået ordnet negle med Shellac nede i Borgergade hos NailsCPH så de matchede buksedragten -de har fornuftige priser!

Details

Og lavede så tæerne med alm neglelak, så de også matchede

Negle
Bruden var gravid og smuk i kjole fra Ole Yde, der gjorde det sommerligt på trods af det frygtelige vejr.

Jogk

At komme lidt ud sammen som par og få passet ungerne i 24 timer, det er luksus. Og noget man gør for lidt. Det var første gang Billy blev passet ude hos en af bedsteforældrene og første gang Blanca sov hos en veninde fra børnehaven. Alt gik godt, men havde to meget trætte børn dagen efter.
Så med 2x tømmermænd og 4x træthed besluttede vi os for at prøve Boserups Juicy Burger i Kødbyen frem for Tommis. What a mistake…

Juicy

Jeg har fået anbefalet denne af rigtig mange, men øv det var jo bare som en classisk café burger. Vi bliver kaldt pølse og burger familien; ik at jeg er stolt af det, men det bakker min viden og smagsløg op, når jeg siger at less is more og at en cheeseburger fra Tommis Burgerjoint slår alle andre herhjemme! Det er kun Shake Shack i NYC der topper.
Hele familien var enig

Burger Blanca

Hvad har i lavet af spændende ting i sidste uge?
Knus og fortsat god uge