AT TURDE OG BEDE OM HJÆLP TIL AT VÆRE EN BEDRE MOR

Jeg har i ugerne op til vores ferie gået og håbet på, at mine følelser omkring Blanca ville ændre sig, ved at vi skulle være sammen 3 uger non stop. Dette var ikke tilfældet…

image

Blanca er en temperamentsfyldt skabning, som jeg selv -og i den grad også som mormoderen. Så jeg er nok den skyldige, sådan rent genetisk, når præ-teenageren opfører sig som en gal 15 årig, der smækker med døren mens hun bræger STOOOOOOOP.

Når jeg spørger ind til, hvordan jeg var, da jeg var 4,5, siger min mor at jeg i hvert fald ikke var sådan, og at jeg i hvert fald havde mere respekt. -men okay de gamle husker vist også lidt som vinden blæser, hvad de ting angår… 🙂

Mit moderhjerte bløder over mine indre frustrationer, om hvorvidt jeg har failet som forælder, ja eller os som forældre, da jeg synes mine gode intentioner om opdragelse ikke lader til at slå til.

Jeg har før fortalt om i sommer, hvor jeg gav Blanca én i rumpen, hvortil hun svarede “så gør jeg det bare igen”, hvor jeg tænkte, enten slog jeg ikke hårdt nok, eller også er fysisk afstraffelse nok ik løsningen. Hvilken man jo udemærket godt ved det ikke er, men noget jeg tyede til i frustration og afmagt, over at det verbale ikke slog til.

Jeg har den seneste tid mærket, hvordan frustrationerne er vokset mere og mere. Mærket hvordan jeg pludselig er ultra kortluntet, og hvordan kontakten mellem Blanca og jeg mest af præget af negativitet. Dette går også ud over mit og Daniels forhold, da vi pludselig også bider af hinanden.

Blanca er en gæv pige på 4,5 år, og jeg ved godt, at man som 4 årig prøver grænser af, hvilket der absolut skal være plads til. Men jeg har ramt muren.

At hvert måltid skal være en diskussion “jeg kan ikke lide det”, “det vil jeg i hvert fald ikke ha”, “jeg er ikke sulten”, “hvad må jeg få hvis jeg spiser det her?”, “hvor mange bidder skal jeg spise” osv osv. -Og så sidder man der, man ved at barnet godt kan lide det og at det tydeligvis handler om noget andet end selve maden, så hvad har vi gjort galt? -Er det de få gange, man har belønnet med noget efter et måltid, der bider en i rumpen nu? -eller er mit barn blevet så vant til negativ kontakt, at hun ligefrem søger den her ved måltidet, fordi der ved hun, at hun kan få den. Er det fordi at hun mangler kontakt og derfor hellere vil have negativ kontakt end ingen kontakt? -Ej jeg er jo på som mor, jeg giver hende kys og kærlighed, tegner med hende, leger med hende osv, men hvor er det jeg gør noget galt?

Udover disse kedelige spisesituationer, som man så måske selv er skyld i, da de er jo et produkt vi som forældre har skabt, måske også hvad angår kræsenhed osv.

-Så er der alm “færden” i lejligheden, hvor beskeder, som “saml lige den der op igen”, “vær sød at lade være med at skubbe til din lillebror”, “vær sød at tá dit tøj af og nattøj på” osv, ofte besvares med et “STOOOOOOOP”, evt efterfulgt af en tunge eller en spyttelyd, venden om og gå, eller “Hmpf, så gider jeg aldrig at lege med dig igen”.

Jeg ved at dette er helt normalt for den alder, men det er svært at skrive ned og vise præcis hvordan hun er. Der er til tider en ondskabsfuld dimension i det, og jeg har til tider tænkt “gud jeg kan ikke lide denne her person” “hvad er det vi har skabt”. Jeg får en brændende ild i mig tiltider, hvor jeg skal tælle til ti for ikke at springe fuldstændig i luften, når jeg har sagt “lad være” for 10 gang, hvortil ungen griner en op i ansigtet og ikke forstår alvoren i det.

Jeg har haft fat i hendes arm og nærmest råbt hende ind i ansigtet, hvorefter jeg kan græde af dårlig samvittighed. Hun er jo bare et lille menneske.

Jeg har talt med børnehaven, om hvordan hun er, og gudskelov er hun fuldstændig normal dernede. Og de andre bedsteforældre udover min mor oplever heller ikke disse sider. Så det er tydeligvis noget hun “gør mod os” der er sammen med hende oftest i privaten.

Det leder mig jo hen til at det er os andre der så mulighvis har problemet.

Dette fik mig til at ville bede om hjælp. Jeg vil ikke være den mor jeg er i øjeblikket. Jeg vil kunne rumme mit barn, og have lyst til at tilbringe tid med hende. Jeg vil elske alle hendes sider og have et godt og trygt forhold til hende.

Derfor græd jeg, da jeg så programmet “Far, mor og ADHD” forleden på DR, fordi at jeg sad og fik en følelse af at mit barn måske også bare havde brug for den ekstra ros og anerkendelse istedet for negativ kontakt konstant.

Så i stedet for at sige “saml den op” 10 gange, og når hun så endelig gør det, sige “hvorfor skal jeg sige det så mange gange til dig før du gør det, det er jo så irriterende”, så sige “Dejligt skat at du gjorde det”. -Selvom man i voksen logik tænker, at det virker helt gok. -Men åbenbart udløses stoffet Dopamin i hjernen, når man får ros, hvilket giver lykkefølelse og fremmer indlæringen. Så måske efter noget tid, har barnet lært, at når der bliver sagt “saml den op”, så gør man det med det samme, fordi man får ros.

Børnene i programmet lider i forskellig grad af ADHD, og for nogle gik det meget hurtigt at se en forbedring hos familierne, ved brug af ros. Det er altså forældrene, der skal ændre sig, for at barnet kan ændre sig. Måske logik for burhøns, men ikke desto mindre, meget interessant og sigende.

Vi vil prøve at arbejde ud fra en rose-metode, nedsætte den negative kontakt og derved håbe på at spændingen, især mellem mor og datter, nedsættes og vi kan få en mere behagelig hverdag, hvor man rent faktisk har lyst til at være sammen.

Så efter at have leget med tanken om at få noget hjælp af en familieterapeut, familiepsykolog eller lign, har programmet faktisk fået mig på andre tanker, og udsat det for nu.

Jeg er ikke for stolt til at bede om hjælp, og vil ty til det, hvis den nye metode ikke ændrer noget, men jeg tror og håber at dette kan være begyndelsen på en bedre hverdag.

Hvad er jeres erfaringer? Nogen der har fået hjælp? Hvad er jeres erfaringer?

Del endelig jeres syn på sagerne.

Tak fordi du læser med, knus fra en frustreret, dog optimistisk mutti

BADETØJ TIL MORMAVER OG STRAMME SILD

image

Uanset hvordan du måtte have det i din krop efter at have båret et barn, måske flere, måske endda flere på én gang, så kommer sommeren snart (I wish). Du har måske en badeferie om hjørnet?. -eller måske er det bare babysvøm der er i kalenderen?

Badedrager har heldigvis fået sit comeback! Hvis man lider af slapt sul, strækmærker, for meget muffintop eller bare er træt af at vise for meget, så behøver man alså ikke ty til sporty-Spice svømmer-badedragten, der gør de tarvelige gajoler endnu mere øv at se på…

Hanne Bloch har simpelthen åbnet mine øjne for en ny ekslusiv måde at bære badedragt på. Hun laver også de flotteste bikinier, men badedragterne er virkelige en beklædningsgenstand, du gerne vil ligge og dase i, eller gå op og hente en kokosnød i baren, og så bare se hammer lækker ud.

image

De er noget dyrere end H&M’s -men husk på man bor i det badetøj en hel ferie. Så min logik siger mig, at hvis man dividerer det op pr dag, så er det jo nærmest billigt. #shoppaholiclogik

image

Hvis du derimod er solhungrende på sulet som mig, så er det jo bikinien man skal hoppe i.

Jeg er muligvis bikinioman. Jeg elsker at skifte, for at få så få streger som muligt.

Jeg bruger ofte bikinier uden padding, men har også bikinier med for at optimere støtten. Jeg har fået øjnene op for det gode gamle Femilet, der altså har oppet sig og er kommet lidt mere med på den yngre bølge. Jeg har her deres bikini på, der virkelig giver optimal støtte og en lille bitte smule push up. Fås bla her

image

Processed with VSCOcam with c1 preset

Processed with VSCOcam with f2 preset

Fås også i sort.

De har også lavet denne mere unge model, hvor der stadig er tænkt på støtten.

image

image

Modellen her hedder Sahara og fås bla her

Jeg er bare blevet overrasket over, hvor meget pænere mange af deres bikinier er på, og vil derfor bare give et shout out, især til jer kvinder, der behøver støtte til barmen. Min opfordring går på lige at slå en sving forbi en af Femilets butikker eller forhandlere og prøve deres bikinier, da man virkelig godt kan mærke, at det er et stort undertøjsmærke med komfort og pasform i højsæde -og nu også et fedt yngre look. Femilet er slet ik så momset som det var engang…

Og husk at man er sin egen værste fjende hvad angår kropsideal. -og husk at der altid er en der vil betragte dig og tænke “gid jeg så sådan ud”! Man kan bære bikini og badedragt uanset hvad, bare man bær det med stolthed!

Læs mere om mormaver og kropsopfattelse hos tvillingernesmor.dk

Tak fordi du læser med. Og skriv endelig en kommentar, det er så hyggeligt! Knus

AT KOMME HJEM; JETLAG OG KARTOFFELKAOS

Flyveturen hjem, var den længste i mit liv…

Vi fløj med Thai, og på vej dertil gik det smooth, hjem var lang og fyldt med skrigende børn inkl mine egne.  De var så overtrætte; og Blancas mangel på net til iPaden til at se videoer på “youtoo” og Billys gennempisning x flere pga “tangatrusse-bleerne” (svært at finde hans str i Thailand) gjorde ungerne umulige…. Jeg fik ca 1/2 times lukken af øjnene på den tur, så da vi var landet, kommet hjem med taxa, gik i seng kl 22 og så blev vækket af 2 unger kl 03, var jeg klar til at tude! Vi skulle begge møde på arbejde næste morgen; notetoself: altid tá en ekstra fridag…

Det var en kold fornøjelse at hoppe ud i frostvejret og op på cyklen, hvor sadlen var hård som sten, fordi det mikro hul der er i sadlen selvfølgelig havde givet adgang til vandindtag, som nu var én stor isterning. Og tak frost, for så at fryse mit gear i 1.; så jeg så pænt dum ud turbo-trampende på cykel, med alt for høj cykelhjelm ovenpå huen.

Kom i kælderen for at skifte til uniform, og sad så fast i mine strømpebukser, og klasker i gulvet med halv bar skinke, og folk spørger om jeg er ok…

Arbejdsdagen går noget bedre, og kaffen redder alt.

Skal købe lidt ind, inden hentning af unger, og ender selvfølgelig med en overlæsset cykler med kartoflerne i det bagerste sæde og grønkålen i håndtasken.

Fræser ned af Nørregade, da jeg har dårlig samvittighed over ungerne får en lang første dag efter ferien, hvilket resulterer i at kartoflerne flyver af cyklen, der går hul på posen, og der er Kartoffelkaos i gaden. En kvinde hjælper mig med et overbærende smil, og vi bliver enige om at det gode er at de så nu er saltede…

Henter børn; den ene skidesur over at jeg allerede kommer… Øhhhh nå men okay så… Den anden står så semi forladt på gangen med opblusset eksem og træt fjæs; har kun sovet 1 times lur.

Cykler hjem, og begge børn er faldet i søvn på cyklen og dingler ud over sæderne, og jeg har så cyklet gennem byen med blå overtræksfutter.

image

FUCK me en dag.

Den afsluttedes med en nat med opvågninger og en feberramt Billy efter 1 dag i vugger.

Shit et antiklimaks at komme hjem… Forår please skynd dig…

Fra Kitesurf, til Hans, til bølgeskvulp og knallertræs

Efter at have tilbragt ca 5 dage på Friendship Beach Resort på Phuket, gik turen videre med færge til Koh Lanta med bådskift på Phi Phi, hvor Blanca var skuffet over vi ik gik på land og mødte Pippi…
At rejse med små børn og ø-hoppe er til at have med at gøre, der er bare tre vigtige råd at give videre;

1) rejs med så lidt bagage som muligt, det er så bøvlet når man skal af og på bådene -vi har haft for meget med…

image

2) sørg for at sætte dig i aircon rummet på den “store” færge og udenfor under halvtaget på de mindre, hvor det lufter.

3) Hvis det er muligt, så tag en speedbåd, så føler man, at man rykker sig, og man undgår at smelte. -man kan købe kolde drikkevarer om bord på færgerne. -og i øvrigt er babysele fed når man skal af og på…

image

-vi fandt i øvrigt en genbrugsbutik ved det første hotel, hvor vi købte kitesurf gear, Barbie kasket og en halvsmadret klapvogn, der har været guld værd. Man burde have flere af disse muligheder på sine rejser…

image

image

Da vi ankom til Koh Lanta, var der heldigvis kort vej til hotellet Royal Lanta Resort and spa. Hotellet var so so, der er nogle fine elementer med lidt engelsk cottage stil på nogle af husene, og værelserne ligger som små hytter på pæle langs en lille gang sti i fin stil med masser af vegetation.

image

image

Men poolen var nærmest tislunken og det var svært at finde skygge spots der. -indtil sidste dag hvor vi opdagede at der var en bedre og større pool på den anden side af resortet… Typisk.

image

Nå men bugten huser masser af hoteller og restauranter. Vi gik en del på “Hans”, som lå lige ved siden af på stranden, fordi vi kunne spise de små af med den herlige svenske ret kötbullar med mos. Vi spise selv der en aften og fik en super panang og deres mojito var heller ikke dum 🙂

image

Også længere nede af stranden fandt vi en lille oase, hvor vi nød mad og shakes i skyggen. Kan virkelig anbefales at man søger de små steder…

image

image2

-men der hvor vi fik den bedste mad, var oppe på hovedgaden i en gadekøkken, hvor vi spiste 4 voksne for ca 70 kr. Blanca var i øvrigt vild med at se noget Thai-serie der kørte på flimmeren ude på fortorvet.

image

image

Vi røg selvfølgelig også ned på “pier’en” hvor der er en væld af restauranter, nogle virkelig turistede, andre gode, men der spiste vi til sammenligning for ca 200 kr. Men hyggeligt og skal opleves, hvis man er der.

image

Her blev Billy også klippet ala thai-style

image

image3

Vi hyggede os i svensker paradiset Koh Lanta, med vores venner Patrick og Line og deres lille datter Anna på 10 mdr, men var sulte efter at opleve noget andet end den bugt, så tog en åben taxa til det hotel de skal bo på når de kommer retur dertil; Rawi Resort and spa.

image

Det var en super lækkert hotel med lille børnerum og lille vandrutchebane, og så var der god stil. Men det bedste ved dagens udflugt var opdagelsen af en restaurant på en klippekant, men god mad og den flotteste udsigt.

image

image

Man kiggede også ud på nogle små hytter af bast med hængekøjer, hvor jeg klart må tilbage og ha en overnatning. Det var et øko resort.

image

Efter Koh Lanta tog vi 4 voksne, 2 babyer og 1 lille teenager på 4, med speedboat på Koh Mook.
Det var super fedt at suse afsted, og det var intet problem med ungerne. Det er dyrere, men klart det værd, så tog det kun én time. Vi havde stop ved Koh Ngai, som så så sindssygt lækkert ud, og er røget på listen til næste tur til Thailand.

image

Da vi ankom til Koh Mook skiftede vi over til en longtailboat og blev sejlet til vores hotel; Sivalai, som ligger ude på spidsen af øen og simpelthen er for skønt!

image

image

image

image

image

Her er som det man ser i katalogerne; det er virkelig fotovenligt! Her er perfekt hvidt fint sand, palmer, turkist vand og ja store flotte søstjerner. Hotelhytterne er smagfuldt indrettet og man booke dem med seaview; det er helt fantastisk at vågne og kigge ud over havet. Her er bare så smukt!

image

image

image

image

Hotellet er til den dyre side i restauranten, så vi har hver aften indtil videre søgt ud på øen. Første aften tog vi, med klapvogn og det hele, op i små scootere med sidevogn og blev suset gennem et bakkelandskab af små veje til den anden side af øen, hvor vi spiste på en lille sjov restaurant.
Turen var i sig selv sjov og det hele værd. På vej hjem sov ungerne i vognene trods den vilde kørsel på de små bumpede veje.
I dag har vi spist lige ude på den anden side af resortet, hvor der ligger en lille by med nogle restauranter. Maden var super og kostede ikke særligt meget, og så lavede mad-mamma’en en virkelig god banan pandekage med nutella!
På vej ud til vores landsby, går man gennem en skole, der er malet i fine farver og hvor geder går rundt.

image

image

Imorgen har vi sidste dag her på Bounty øen… Måske vi skal køre over og se nogle elefanter, eller måske ta’ en båd ud til Emerald Cave og snokle lidt… Who knows… Jeg nyder hvert et minut jeg kigger ud over havet og minder mig selv om, hvor priviligeret man er. Hvor heldige ens børn er, bare ærgerligt de ik kan huske det, når de bliver større. Men jeg må sige at lige så dejligt det er at kunne være sammen som familie på denne måde 24-7 i 3 uger, lige så meget er jeg ved at få pip af ikke at have haft tid til at åbne min bog. Vi er på hele tiden, og Blanca sover jo ikke lur, og kæften står ikke stille ét sekund fra hun vågner, samt hun har et energi-niveau som en hvalp med ADHD. Jeg er træt af mine børn og synes sgu det er hårdt at være sammen hele tiden, glæder mig til at de skal hjem i institution og jeg kan få fred fra børn på arbejdet 🙂 forstå mig ret, jeg nyder dem også, men det er fulltime job, med indsmørring af solcreme, tilbyde vand, så er den ene sulten, så er den anden sulten, -og så er Blanca i mega trods og kører trip mht sin mad, som er en kamp til hvert måltid. Så slår den ene sig, så den anden, så er det vinger af og på og dykkermasken som også bruges flittigt -også nu med snorkel. Så ja der er rigeligt at se til, så shit det bliver fedt nå vi mødes med min mor på Phuket om 2 dage, som kan tage lidt over…
Over and out for denne gang, i må endelig spørge ind til de forskellige destinationer, hoteller osv, hvis der er noget i vil vide mere om 🙂

“ThaiLars”, smadret klapvogn og en 3. dags status

“Nå hva så drenge? Glæder i jer til vi kommer til ThaiLars?!…” Say what!? Ja det sad en far og sagde til sine 2 sønner, efterfulgt af en skål i whiskey-cola med ham fra rækken overfor; der skålede tilbage i sin medbragte 1/2 liters dåse bajer…
Jesus Christ, det er sgu ik for sjov med de typer der, de er altid at finde på ruten til Thailand. Jeg bliver bare så træt af dem, når de så også holder mig vågen med deres børn, der får lov at skrige og skråle som var de de eneste i verden… Især fordi man selv tysser på sine unger, og de sov faktisk, Billy 5 timer endda. På mig.

image

Og ellers så charmede han ude i “gally” hos personalet.

image

Det er utroligt hvad bleghed og fedme får frem i de kære asiatere… Pure love…
Vi var trætte, da vi efter en mellemlanding i Bangkok landede i Phuket.

image

-Damen ved check ind skranken var jeg allerede irriteret på, efter hun havde nægtet vores klapvogn adgang op til gaten (hvorfra jeg ville snyde den ind i flyveren). Den skulle checkes ind med det samme. Så så meget for mine gode klapvognsråd, jeg skrev om inden afrejse… Men da jeg så opdager, oppe ved gaten, at vores baggage kun er checket ind til Bangkok, bliver jeg træt, og yderligere irriteret på skrankepaven. En flink mand taster det ind i systemet videre til Phuket, og ryster på hovedet af vores nu fælles nedturs-dame.
Damen i Bangkok dobbelttjekker med vores baggage, da vi mellemlander, at den ryger videre tip Phuket. And then guess what; Vi lander i Phuket, og sur-fucking-price, Familien Gyldenkåls karavanegods er ej at finde. Arrrrrgh!!!-skranketrunten skulle være så glad for, at jeg ik havde hendes direkte nummer…
Nå men efter at have udfyldt de obligatoriske 200 sider of missing luggage, tog vi en taxa til vores “kitesurfing/yoga/udrensnings”-hotel, hvor ungerne på vej dertil tog en dejlig lur og jeg sad og tabte hovedet en million gange og savlede på ruden. Ømt.
Dejligt hotel, god stil, blandede typer mennesker og sødt personale. Igen var det hr Blegflæsk der løb med velkomst-komiteens største begejstring.
Dagen gik med at forsøge at holde sig vågen, ved at lege lidt i pool og på stranden. Ungerne elskede det allerede.

image

Vi holdt os vågne til 18:30, hvor ungerne måtte kapitulere, og jeg kl 19:30. Kl 20 kom baggagen. Her skal det lige siges at nogen tidligere ved poolen spurgte mig om vi boede her i Thailand… Måske fordi at en blegfis der rendte rundt i sorte jeans i 30 grader ik er så typisk turistet… Anyway, tingene var nået frem, så slut med at bade i underhylere, altså Blanca. Der var bare endnu en øv’ert; klapvognens multifunktionsknap var væk. Pis og lort!!! Igen sendte jeg hadske tanker til den latterlige checkind-skranke-trunte!
Nå men vi må få det til at fungere resten af ferien med den…
De efterfølgende dage var præget af en del snot og host hos mig, -men har formået at underholde børn, når far skulle forsøge sig med kitesurfing… Det bliver jo ikke til meget bog og blad læsning med 2 unger, der be’r om ens opmærksomhed non stop… Men det er en sand fornøjelse af se Blancas udvikling i poolen dag for dag, hvor hun nu tør at dykke under vandet med dykkerbriller og hoppe i fra kanten så ørerne kommer under… Plus hun er blevet mere modig til at få nye venner, der taler et andet sprog.

image

image

Tyksen plasker også gerne, eller æder sand…
image

image

Han har dog siden igår været lidt feberramt, måske hans tur til at overtage mit snot og host 🙁 men længe leve 7-11 der har reddet os med børnepanodil, termometer og toast for den sags skyld… Som har reddet en del frokoster allerede…
Nytårsaften fejrede vi forresten helt lowkey med en tur til en lille nærliggende by, hvor der var gøjler marked og masser af spændende madboder. Så nytårsmenuen var pølsespyd, friture kyller og special-made thai-icecream.

image

image

Vi tog derefter hjem på hotellet, lagde unger og nåede at se lidt Ladyboy cabaret show, sådan, så fik vi også den med.

image

Imorgen går turen til Koh Lanta med færge og stop på øen PhiPhi, som Blanca glæder sig helt vildt til… Shit ungen bliver skuffet når den rødhårede fregnede svenske pige ikke er til at finde…
Varme knus til jer hjemme i kolde dk