COUNTDOWN = PRAKTISKE TANKER OG FORBEREDELSER TIL TUREN

“ThaiLars”, smadret klapvogn og en 3. dags status

“Nå hva så drenge? Glæder i jer til vi kommer til ThaiLars?!…” Say what!? Ja det sad en far og sagde til sine 2 sønner, efterfulgt af en skål i whiskey-cola med ham fra rækken overfor; der skålede tilbage i sin medbragte 1/2 liters dåse bajer…
Jesus Christ, det er sgu ik for sjov med de typer der, de er altid at finde på ruten til Thailand. Jeg bliver bare så træt af dem, når de så også holder mig vågen med deres børn, der får lov at skrige og skråle som var de de eneste i verden… Især fordi man selv tysser på sine unger, og de sov faktisk, Billy 5 timer endda. På mig.

image

Og ellers så charmede han ude i “gally” hos personalet.

image

Det er utroligt hvad bleghed og fedme får frem i de kære asiatere… Pure love…
Vi var trætte, da vi efter en mellemlanding i Bangkok landede i Phuket.

image

-Damen ved check ind skranken var jeg allerede irriteret på, efter hun havde nægtet vores klapvogn adgang op til gaten (hvorfra jeg ville snyde den ind i flyveren). Den skulle checkes ind med det samme. Så så meget for mine gode klapvognsråd, jeg skrev om inden afrejse… Men da jeg så opdager, oppe ved gaten, at vores baggage kun er checket ind til Bangkok, bliver jeg træt, og yderligere irriteret på skrankepaven. En flink mand taster det ind i systemet videre til Phuket, og ryster på hovedet af vores nu fælles nedturs-dame.
Damen i Bangkok dobbelttjekker med vores baggage, da vi mellemlander, at den ryger videre tip Phuket. And then guess what; Vi lander i Phuket, og sur-fucking-price, Familien Gyldenkåls karavanegods er ej at finde. Arrrrrgh!!!-skranketrunten skulle være så glad for, at jeg ik havde hendes direkte nummer…
Nå men efter at have udfyldt de obligatoriske 200 sider of missing luggage, tog vi en taxa til vores “kitesurfing/yoga/udrensnings”-hotel, hvor ungerne på vej dertil tog en dejlig lur og jeg sad og tabte hovedet en million gange og savlede på ruden. Ømt.
Dejligt hotel, god stil, blandede typer mennesker og sødt personale. Igen var det hr Blegflæsk der løb med velkomst-komiteens største begejstring.
Dagen gik med at forsøge at holde sig vågen, ved at lege lidt i pool og på stranden. Ungerne elskede det allerede.

image

Vi holdt os vågne til 18:30, hvor ungerne måtte kapitulere, og jeg kl 19:30. Kl 20 kom baggagen. Her skal det lige siges at nogen tidligere ved poolen spurgte mig om vi boede her i Thailand… Måske fordi at en blegfis der rendte rundt i sorte jeans i 30 grader ik er så typisk turistet… Anyway, tingene var nået frem, så slut med at bade i underhylere, altså Blanca. Der var bare endnu en øv’ert; klapvognens multifunktionsknap var væk. Pis og lort!!! Igen sendte jeg hadske tanker til den latterlige checkind-skranke-trunte!
Nå men vi må få det til at fungere resten af ferien med den…
De efterfølgende dage var præget af en del snot og host hos mig, -men har formået at underholde børn, når far skulle forsøge sig med kitesurfing… Det bliver jo ikke til meget bog og blad læsning med 2 unger, der be’r om ens opmærksomhed non stop… Men det er en sand fornøjelse af se Blancas udvikling i poolen dag for dag, hvor hun nu tør at dykke under vandet med dykkerbriller og hoppe i fra kanten så ørerne kommer under… Plus hun er blevet mere modig til at få nye venner, der taler et andet sprog.

image

image

Tyksen plasker også gerne, eller æder sand…
image

image

Han har dog siden igår været lidt feberramt, måske hans tur til at overtage mit snot og host 🙁 men længe leve 7-11 der har reddet os med børnepanodil, termometer og toast for den sags skyld… Som har reddet en del frokoster allerede…
Nytårsaften fejrede vi forresten helt lowkey med en tur til en lille nærliggende by, hvor der var gøjler marked og masser af spændende madboder. Så nytårsmenuen var pølsespyd, friture kyller og special-made thai-icecream.

image

image

Vi tog derefter hjem på hotellet, lagde unger og nåede at se lidt Ladyboy cabaret show, sådan, så fik vi også den med.

image

Imorgen går turen til Koh Lanta med færge og stop på øen PhiPhi, som Blanca glæder sig helt vildt til… Shit ungen bliver skuffet når den rødhårede fregnede svenske pige ikke er til at finde…
Varme knus til jer hjemme i kolde dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

COUNTDOWN = PRAKTISKE TANKER OG FORBEREDELSER TIL TUREN