AT KOMME HJEM; JETLAG OG KARTOFFELKAOS

Flyveturen hjem, var den længste i mit liv…

Vi fløj med Thai, og på vej dertil gik det smooth, hjem var lang og fyldt med skrigende børn inkl mine egne.  De var så overtrætte; og Blancas mangel på net til iPaden til at se videoer på “youtoo” og Billys gennempisning x flere pga “tangatrusse-bleerne” (svært at finde hans str i Thailand) gjorde ungerne umulige…. Jeg fik ca 1/2 times lukken af øjnene på den tur, så da vi var landet, kommet hjem med taxa, gik i seng kl 22 og så blev vækket af 2 unger kl 03, var jeg klar til at tude! Vi skulle begge møde på arbejde næste morgen; notetoself: altid tá en ekstra fridag…

Det var en kold fornøjelse at hoppe ud i frostvejret og op på cyklen, hvor sadlen var hård som sten, fordi det mikro hul der er i sadlen selvfølgelig havde givet adgang til vandindtag, som nu var én stor isterning. Og tak frost, for så at fryse mit gear i 1.; så jeg så pænt dum ud turbo-trampende på cykel, med alt for høj cykelhjelm ovenpå huen.

Kom i kælderen for at skifte til uniform, og sad så fast i mine strømpebukser, og klasker i gulvet med halv bar skinke, og folk spørger om jeg er ok…

Arbejdsdagen går noget bedre, og kaffen redder alt.

Skal købe lidt ind, inden hentning af unger, og ender selvfølgelig med en overlæsset cykler med kartoflerne i det bagerste sæde og grønkålen i håndtasken.

Fræser ned af Nørregade, da jeg har dårlig samvittighed over ungerne får en lang første dag efter ferien, hvilket resulterer i at kartoflerne flyver af cyklen, der går hul på posen, og der er Kartoffelkaos i gaden. En kvinde hjælper mig med et overbærende smil, og vi bliver enige om at det gode er at de så nu er saltede…

Henter børn; den ene skidesur over at jeg allerede kommer… Øhhhh nå men okay så… Den anden står så semi forladt på gangen med opblusset eksem og træt fjæs; har kun sovet 1 times lur.

Cykler hjem, og begge børn er faldet i søvn på cyklen og dingler ud over sæderne, og jeg har så cyklet gennem byen med blå overtræksfutter.

FUCK me en dag.

Den afsluttedes med en nat med opvågninger og en feberramt Billy efter 1 dag i vugger.

Shit et antiklimaks at komme hjem… Forår please skynd dig…