CITRONMÅNEN DER SLÅR ALT!

-Der skulle selvfølgelig bages og deles ud på arbejdet, da jeg fyldte 30, og jeg havde mest af alt lyst til at kaste mig ud i den bedste og nemmeste chokoladekage, som jeg plejer at lave, da det er den nemmeste kage EVER!
-Men citronmånen fra Meyers er for vild!!!

image2

image1-10

Screen Shot 2016-04-12 at 13.18.39

-Jeg bagte 7x denne opskrift, gav den mit eget tvist ved at tilføre blå birkes, da jeg synes der giver lidt liv til kagen, der ellers kan se lidt kedelig ud. -især hvis man som jeg gjorde denne gang; ikke orkede at lave flødeost topping’en til så mange kager.

image2-5

-Normalt laver jeg toppingen og drysser med store kokosflager, hvilket gør kagen festlig at se på og så er det bare pivfrækt smags kombi med citron og kokos. -som på det første billede…

God bagning! -ps jeg havde købt folie bakkerne i Superbrugsen, hvilket kan anbefales hvis man skal bage mange 🙂

When life gives you lemons -bag en citronmåne ala Meyers!

image1-2

FROST-FEBER

Der er vist ingen tvivl om, hvilken figur/film/tema der pt styrer, ja nærmest verden… FROST/FROZEN har da virkelig formået at komme ind i alle børn og voksnes hjerner. “Lad det ske… Let it snow…” ja jeg har den også på hjernen, eftersom at den er blevet set herhjemmme et par gange eller 20.
Da Blanca var yngre var hun helt besat af Pippi, og vi støttede op omkring det; “du bliver stærk som Pippi hvis du spiser det her”, gav hende Pippi ting og spillede jævnligt sangen. Nu har Frost overtaget denne plads, og jeg kan nu se hvordan jeg er faldet i denne fælde. Jeg gad virkelig godt at vide hvor meget man bør/må støtte op omkring “besættelsen”…

Blanca havde fødselsdag igår og i gave fik hun udover den fineste dukke fra Llorens købt hos Astas, en del Frost ting.

Far herhjemme mener jeg har fået Frost-feber, og det endte med at jeg sorterede en del af smågaverne fra (strømper, gamacher og hårspænder). Det blev dog til 4 ting derfra alligevel, jeg kunne ikke dy mig.
Frost grej

I børnehaven skulle Blanca noget sukkerfrit ud, og det blev til vandmelons-“snefnug” og Frost snegle.
Snegl og melonSukkerfri børnefest

Sneglene er lavet ud fra en opskrift fra “Sukkerfri Børnefest” (kan virkelig anbefales til små og store). På sneglene lavede jeg palæo glasur af kokoscreme og så strøede jeg med forbudt flormelis og sne-krymmel.

På søndag skal vi holde fødselsdag for familien, hvor temaet Frost igen vil dominere. Ja det har taget overhånd, det er jo det jeg siger… Men der har jeg fundet cupcakes-forme og sukkerpapir-pynt i Rema 1000 som spotvare; så skynd dig afsted, hvis dit barn også elsker Frost.

Jeg vil udover det lave en stor Frostkage, som skal pyntes med figurerne Anna, Elsa og Oluf, som normalt koster 60,- pr stk i BR, men som jeg fandt til 100,- for 3 i Føtex; som også pt har masser andre Frost Lir.

Håber feberen lægger sig snart og “sygdommen” driver over hos barn såvel som mor…

RABARBERHORN

En pige i min mødregruppe serverede de bedste rabarberhorn jeg nogensinde har smagt, dette må deles! Hun har simpelthen en lille hyggeblog med nogle super opskrifter; Perler for svin hedder den. Men her er opskriften på de der horn jeg åd 3 af forleden… Pas på, sørg for at du har masser af gæster, ellers æder man for mange selv!!!
Rabarberhorn

BARSELS-BREKKIE

Sund, lækker snack/morgenmad som man bliver mæt af. Plus den er nem at have med på tur, hvor den også smager godt kold.
Banan protein pandekagen:
2 æg
1 banan
Lidt salt og vanillesukker (kan selvfølgelig undlades hvis man synes)
Stavblendes, eller moses med gaffel.
Steges i kokosolie
Kan spices up med friske bær og hakkede nødder evt.
-velbekomme
PS Børn elsker dem!
Pandekage

RAW-CAKE #1

Her kommer opskriften til den nemmeste chokolade rawcake.
Ingredienser:
Bund:
1 dl kakaopulver
2 dl nødder (paranødder, cashew og/eller hasselnødder)
1 1/2 spsk kokosolie
1 knivspids salt
Fyld:
2 dl kakaopulver
600 g tørrede dadler (sten skal pilles ud)
3 spsk kokosolie med top
2 tsk vaniljepulver (eller vanillesukker hvis ik man er helt anal)
Serveres evt med friske bær eller som her med gojibær og lidt julekagepynt…
Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienserne til bunden til du har en fast masse. Helst i en foodprocessor og ellers med en virkelig god stavblender.
Fordel nøddemassen så tyndt som muligt i en springform dækket af bagepapir. Sæt evt i køle/fryseskab.
Hæld nu alle ingredienserne til fyldet i din foodprocessor og blend eller stavblend indtil du får en ensartet og lækker cremet masse. Sørg For st dadlerne er hakket i stykker inden hvis du bruger stavblender, da det er sejt for den. Jeg hælder lidt vand i blandingen, da massen ellers er for tør og svær at blende.
Fordel fyldet i springformen på bunden med en våd ske, og sæt kagen i køleskabet et par timer indtil den er helt fast.
Velbekomme -en kage fyldt med sunde fedststoffer, bastant konsistens og god samvittighed.

Rawcake