AT KOMME HJEM; JETLAG OG KARTOFFELKAOS

Flyveturen hjem, var den længste i mit liv…

Vi fløj med Thai, og på vej dertil gik det smooth, hjem var lang og fyldt med skrigende børn inkl mine egne.  De var så overtrætte; og Blancas mangel på net til iPaden til at se videoer på “youtoo” og Billys gennempisning x flere pga “tangatrusse-bleerne” (svært at finde hans str i Thailand) gjorde ungerne umulige…. Jeg fik ca 1/2 times lukken af øjnene på den tur, så da vi var landet, kommet hjem med taxa, gik i seng kl 22 og så blev vækket af 2 unger kl 03, var jeg klar til at tude! Vi skulle begge møde på arbejde næste morgen; notetoself: altid tá en ekstra fridag…

Det var en kold fornøjelse at hoppe ud i frostvejret og op på cyklen, hvor sadlen var hård som sten, fordi det mikro hul der er i sadlen selvfølgelig havde givet adgang til vandindtag, som nu var én stor isterning. Og tak frost, for så at fryse mit gear i 1.; så jeg så pænt dum ud turbo-trampende på cykel, med alt for høj cykelhjelm ovenpå huen.

Kom i kælderen for at skifte til uniform, og sad så fast i mine strømpebukser, og klasker i gulvet med halv bar skinke, og folk spørger om jeg er ok…

Arbejdsdagen går noget bedre, og kaffen redder alt.

Skal købe lidt ind, inden hentning af unger, og ender selvfølgelig med en overlæsset cykler med kartoflerne i det bagerste sæde og grønkålen i håndtasken.

Fræser ned af Nørregade, da jeg har dårlig samvittighed over ungerne får en lang første dag efter ferien, hvilket resulterer i at kartoflerne flyver af cyklen, der går hul på posen, og der er Kartoffelkaos i gaden. En kvinde hjælper mig med et overbærende smil, og vi bliver enige om at det gode er at de så nu er saltede…

Henter børn; den ene skidesur over at jeg allerede kommer… Øhhhh nå men okay så… Den anden står så semi forladt på gangen med opblusset eksem og træt fjæs; har kun sovet 1 times lur.

Cykler hjem, og begge børn er faldet i søvn på cyklen og dingler ud over sæderne, og jeg har så cyklet gennem byen med blå overtræksfutter.

image

FUCK me en dag.

Den afsluttedes med en nat med opvågninger og en feberramt Billy efter 1 dag i vugger.

Shit et antiklimaks at komme hjem… Forår please skynd dig…

Fra Kitesurf, til Hans, til bølgeskvulp og knallertræs

Efter at have tilbragt ca 5 dage på Friendship Beach Resort på Phuket, gik turen videre med færge til Koh Lanta med bådskift på Phi Phi, hvor Blanca var skuffet over vi ik gik på land og mødte Pippi…
At rejse med små børn og ø-hoppe er til at have med at gøre, der er bare tre vigtige råd at give videre;

1) rejs med så lidt bagage som muligt, det er så bøvlet når man skal af og på bådene -vi har haft for meget med…

image

2) sørg for at sætte dig i aircon rummet på den “store” færge og udenfor under halvtaget på de mindre, hvor det lufter.

3) Hvis det er muligt, så tag en speedbåd, så føler man, at man rykker sig, og man undgår at smelte. -man kan købe kolde drikkevarer om bord på færgerne. -og i øvrigt er babysele fed når man skal af og på…

image

-vi fandt i øvrigt en genbrugsbutik ved det første hotel, hvor vi købte kitesurf gear, Barbie kasket og en halvsmadret klapvogn, der har været guld værd. Man burde have flere af disse muligheder på sine rejser…

image

image

Da vi ankom til Koh Lanta, var der heldigvis kort vej til hotellet Royal Lanta Resort and spa. Hotellet var so so, der er nogle fine elementer med lidt engelsk cottage stil på nogle af husene, og værelserne ligger som små hytter på pæle langs en lille gang sti i fin stil med masser af vegetation.

image

image

Men poolen var nærmest tislunken og det var svært at finde skygge spots der. -indtil sidste dag hvor vi opdagede at der var en bedre og større pool på den anden side af resortet… Typisk.

image

Nå men bugten huser masser af hoteller og restauranter. Vi gik en del på “Hans”, som lå lige ved siden af på stranden, fordi vi kunne spise de små af med den herlige svenske ret kötbullar med mos. Vi spise selv der en aften og fik en super panang og deres mojito var heller ikke dum 🙂

image

Også længere nede af stranden fandt vi en lille oase, hvor vi nød mad og shakes i skyggen. Kan virkelig anbefales at man søger de små steder…

image

image2

-men der hvor vi fik den bedste mad, var oppe på hovedgaden i en gadekøkken, hvor vi spiste 4 voksne for ca 70 kr. Blanca var i øvrigt vild med at se noget Thai-serie der kørte på flimmeren ude på fortorvet.

image

image

Vi røg selvfølgelig også ned på “pier’en” hvor der er en væld af restauranter, nogle virkelig turistede, andre gode, men der spiste vi til sammenligning for ca 200 kr. Men hyggeligt og skal opleves, hvis man er der.

image

Her blev Billy også klippet ala thai-style

image

image3

Vi hyggede os i svensker paradiset Koh Lanta, med vores venner Patrick og Line og deres lille datter Anna på 10 mdr, men var sulte efter at opleve noget andet end den bugt, så tog en åben taxa til det hotel de skal bo på når de kommer retur dertil; Rawi Resort and spa.

image

Det var en super lækkert hotel med lille børnerum og lille vandrutchebane, og så var der god stil. Men det bedste ved dagens udflugt var opdagelsen af en restaurant på en klippekant, men god mad og den flotteste udsigt.

image

image

Man kiggede også ud på nogle små hytter af bast med hængekøjer, hvor jeg klart må tilbage og ha en overnatning. Det var et øko resort.

image

Efter Koh Lanta tog vi 4 voksne, 2 babyer og 1 lille teenager på 4, med speedboat på Koh Mook.
Det var super fedt at suse afsted, og det var intet problem med ungerne. Det er dyrere, men klart det værd, så tog det kun én time. Vi havde stop ved Koh Ngai, som så så sindssygt lækkert ud, og er røget på listen til næste tur til Thailand.

image

Da vi ankom til Koh Mook skiftede vi over til en longtailboat og blev sejlet til vores hotel; Sivalai, som ligger ude på spidsen af øen og simpelthen er for skønt!

image

image

image

image

image

Her er som det man ser i katalogerne; det er virkelig fotovenligt! Her er perfekt hvidt fint sand, palmer, turkist vand og ja store flotte søstjerner. Hotelhytterne er smagfuldt indrettet og man booke dem med seaview; det er helt fantastisk at vågne og kigge ud over havet. Her er bare så smukt!

image

image

image

image

Hotellet er til den dyre side i restauranten, så vi har hver aften indtil videre søgt ud på øen. Første aften tog vi, med klapvogn og det hele, op i små scootere med sidevogn og blev suset gennem et bakkelandskab af små veje til den anden side af øen, hvor vi spiste på en lille sjov restaurant.
Turen var i sig selv sjov og det hele værd. På vej hjem sov ungerne i vognene trods den vilde kørsel på de små bumpede veje.
I dag har vi spist lige ude på den anden side af resortet, hvor der ligger en lille by med nogle restauranter. Maden var super og kostede ikke særligt meget, og så lavede mad-mamma’en en virkelig god banan pandekage med nutella!
På vej ud til vores landsby, går man gennem en skole, der er malet i fine farver og hvor geder går rundt.

image

image

Imorgen har vi sidste dag her på Bounty øen… Måske vi skal køre over og se nogle elefanter, eller måske ta’ en båd ud til Emerald Cave og snokle lidt… Who knows… Jeg nyder hvert et minut jeg kigger ud over havet og minder mig selv om, hvor priviligeret man er. Hvor heldige ens børn er, bare ærgerligt de ik kan huske det, når de bliver større. Men jeg må sige at lige så dejligt det er at kunne være sammen som familie på denne måde 24-7 i 3 uger, lige så meget er jeg ved at få pip af ikke at have haft tid til at åbne min bog. Vi er på hele tiden, og Blanca sover jo ikke lur, og kæften står ikke stille ét sekund fra hun vågner, samt hun har et energi-niveau som en hvalp med ADHD. Jeg er træt af mine børn og synes sgu det er hårdt at være sammen hele tiden, glæder mig til at de skal hjem i institution og jeg kan få fred fra børn på arbejdet 🙂 forstå mig ret, jeg nyder dem også, men det er fulltime job, med indsmørring af solcreme, tilbyde vand, så er den ene sulten, så er den anden sulten, -og så er Blanca i mega trods og kører trip mht sin mad, som er en kamp til hvert måltid. Så slår den ene sig, så den anden, så er det vinger af og på og dykkermasken som også bruges flittigt -også nu med snorkel. Så ja der er rigeligt at se til, så shit det bliver fedt nå vi mødes med min mor på Phuket om 2 dage, som kan tage lidt over…
Over and out for denne gang, i må endelig spørge ind til de forskellige destinationer, hoteller osv, hvis der er noget i vil vide mere om 🙂

“ThaiLars”, smadret klapvogn og en 3. dags status

“Nå hva så drenge? Glæder i jer til vi kommer til ThaiLars?!…” Say what!? Ja det sad en far og sagde til sine 2 sønner, efterfulgt af en skål i whiskey-cola med ham fra rækken overfor; der skålede tilbage i sin medbragte 1/2 liters dåse bajer…
Jesus Christ, det er sgu ik for sjov med de typer der, de er altid at finde på ruten til Thailand. Jeg bliver bare så træt af dem, når de så også holder mig vågen med deres børn, der får lov at skrige og skråle som var de de eneste i verden… Især fordi man selv tysser på sine unger, og de sov faktisk, Billy 5 timer endda. På mig.

image

Og ellers så charmede han ude i “gally” hos personalet.

image

Det er utroligt hvad bleghed og fedme får frem i de kære asiatere… Pure love…
Vi var trætte, da vi efter en mellemlanding i Bangkok landede i Phuket.

image

-Damen ved check ind skranken var jeg allerede irriteret på, efter hun havde nægtet vores klapvogn adgang op til gaten (hvorfra jeg ville snyde den ind i flyveren). Den skulle checkes ind med det samme. Så så meget for mine gode klapvognsråd, jeg skrev om inden afrejse… Men da jeg så opdager, oppe ved gaten, at vores baggage kun er checket ind til Bangkok, bliver jeg træt, og yderligere irriteret på skrankepaven. En flink mand taster det ind i systemet videre til Phuket, og ryster på hovedet af vores nu fælles nedturs-dame.
Damen i Bangkok dobbelttjekker med vores baggage, da vi mellemlander, at den ryger videre tip Phuket. And then guess what; Vi lander i Phuket, og sur-fucking-price, Familien Gyldenkåls karavanegods er ej at finde. Arrrrrgh!!!-skranketrunten skulle være så glad for, at jeg ik havde hendes direkte nummer…
Nå men efter at have udfyldt de obligatoriske 200 sider of missing luggage, tog vi en taxa til vores “kitesurfing/yoga/udrensnings”-hotel, hvor ungerne på vej dertil tog en dejlig lur og jeg sad og tabte hovedet en million gange og savlede på ruden. Ømt.
Dejligt hotel, god stil, blandede typer mennesker og sødt personale. Igen var det hr Blegflæsk der løb med velkomst-komiteens største begejstring.
Dagen gik med at forsøge at holde sig vågen, ved at lege lidt i pool og på stranden. Ungerne elskede det allerede.

image

Vi holdt os vågne til 18:30, hvor ungerne måtte kapitulere, og jeg kl 19:30. Kl 20 kom baggagen. Her skal det lige siges at nogen tidligere ved poolen spurgte mig om vi boede her i Thailand… Måske fordi at en blegfis der rendte rundt i sorte jeans i 30 grader ik er så typisk turistet… Anyway, tingene var nået frem, så slut med at bade i underhylere, altså Blanca. Der var bare endnu en øv’ert; klapvognens multifunktionsknap var væk. Pis og lort!!! Igen sendte jeg hadske tanker til den latterlige checkind-skranke-trunte!
Nå men vi må få det til at fungere resten af ferien med den…
De efterfølgende dage var præget af en del snot og host hos mig, -men har formået at underholde børn, når far skulle forsøge sig med kitesurfing… Det bliver jo ikke til meget bog og blad læsning med 2 unger, der be’r om ens opmærksomhed non stop… Men det er en sand fornøjelse af se Blancas udvikling i poolen dag for dag, hvor hun nu tør at dykke under vandet med dykkerbriller og hoppe i fra kanten så ørerne kommer under… Plus hun er blevet mere modig til at få nye venner, der taler et andet sprog.

image

image

Tyksen plasker også gerne, eller æder sand…
image

image

Han har dog siden igår været lidt feberramt, måske hans tur til at overtage mit snot og host 🙁 men længe leve 7-11 der har reddet os med børnepanodil, termometer og toast for den sags skyld… Som har reddet en del frokoster allerede…
Nytårsaften fejrede vi forresten helt lowkey med en tur til en lille nærliggende by, hvor der var gøjler marked og masser af spændende madboder. Så nytårsmenuen var pølsespyd, friture kyller og special-made thai-icecream.

image

image

Vi tog derefter hjem på hotellet, lagde unger og nåede at se lidt Ladyboy cabaret show, sådan, så fik vi også den med.

image

Imorgen går turen til Koh Lanta med færge og stop på øen PhiPhi, som Blanca glæder sig helt vildt til… Shit ungen bliver skuffet når den rødhårede fregnede svenske pige ikke er til at finde…
Varme knus til jer hjemme i kolde dk

COUNTDOWN = PRAKTISKE TANKER OG FORBEREDELSER TIL TUREN

Nogle tæller ned til juleaften, jeg tæller pt ned, til at vi skal afsted til Thailand d. 28. december, som tidligere beskrevet HER.

IMG_2321

At skulle afsted 4 mennesker, hvoraf 2 er børn på hhv 1 år og 4 år, kræver lidt forberedelser omkring praktikken til turen.
Jeg har valgt at vi skal have vores mega optur rejseklapvogn fra Quinny med (Quinny Zapp), som vi har haft siden Blanca var spæd, da den er genial.

1013190_0

Der er flere niveauer i sidde/ligge position, så helt spæd kan også være med. Autostolen kan klikkes på. Du kan vende sædet i den retning du ønsker. Der er fint med plads under vognen og kalechen er stor og god. Men vigtigst af alt; den kan pakkes sammen, så den kan sniges med op i flyveren. Øhh ja I flyveren, I hattehylden!!!! WIN -Jeg skal dog hver gang diskutere det med skrankepaverne ved indtjekning og får altid bagagetag på og siger, at jeg afleverer den ude i gaten med de andre klapvogne…. øhh noooot…. Når jeg så når helt ud, pakker jeg stellet med løse hjul i en stofpose og bærer diskret det fladtrykte sæde med ind i flyveren og placerer det i hattehylden.

IMG_1933

BUM. I fucking love it. Hvorfor er det, at de ikke tror på mig!? -Anyway, det er simpelthen så fedt at kunne smide unge og ting derop i -altså ikke i hattehylden, men i klapvognen, så snart man kommer ud af flyveren. Ofte er de jo trætte og utidige og mellem-landinger eller venten på bagage er lige pludselig lidt mere overskuelig.
Denne gang tager vi også ergo-baby selen med, som også er super fed til at bære en unge på ryggen i, nu når de er blevet det større!

IMG_2319

-Fordi divaen på 4, kunne godt finde på at synes benene var for trætte til at bære hende…
Hvad gør i med “fragt” af unger på ferie?

Til selve flyveturen, sørger jeg for, at der er Ipad med masser af apps, der ikke behøver internet forbindelse, og i et cover, så skærmen kan stå lidt på flyvebordet og gør det nemmere at se. Hertil hørebøffer, hvor jeg virkelig kan anbefale Tinyphones fra JVC, det passer perfekt til den lille knold. Og ellers er et billigere alternativ dem fra Tiger.

220566_ha-kd5

4070331-sony-fx-brbar

En lille bærbar DVD-maskine fra Sony har reddet mange ture og aftener på selve ferien. Den holder batteri virkelig længe. Den er perfekt, hvis ik der er wifi og de bare har brug for at kigge på noget uden at være aktive, som f.eks om aften i en klapvogn med myggenet ned over som en hule, mens mor og far runder middagen af med en lille drink måske… -Så husk myggenet til vognen 🙂

Tegneri og klistermærker er også et sikkert hit. Her har jeg altså været glad for nogle forskellige aktivitetsbøger og tusser fra Tiger, de har også en pris så man kan efterlade dem sidst på ferien, selvom de måske ikke er fyldt helt ud.

IMG_2322

Jeg har fundet nogle rigtig sjove bogstave-kort, som har 5 spil i ét. Man kan øve alfabetet, der er find 5 fejl, der er memory, sorteper og nogle flere. De fylder ikke så meget og der er masser af sjov dialog med dit barn. Jeg fandt dem i Børnenes Boghandel.

showthumb.php

Blanca skal selv bære en lille rygsæk med sine lege ting i, så det er begrænset hvor meget hun må få med. Juleaften får hun en havfrue-Barbie, som jeg tænker, hun skal have med, og kan lege med i poolen. Måske et par playmobil figurer også finder vej ned i rygsækken, men ellers så synes jeg, at børnene må finde noget på hotellet at lege med eller måske man finde noget, på et af de markeder vi måtte komme forbi. J
eg leder stadig efter en god godnatbog, hvor jeg kunne læse et kapitel hver dag de 3 uger… Nogle gode forslag?

Jeg har fundet en oppustelig nakkepude i pink fra Tiger (vi andre har hver vores :-), -som jeg håber Blanca kan tage sig en lur med. Til Billy tager jeg en babydyne med, som er tryghed, dejlig i flyveren, hvor det kan være koldt, og så er den god på værelset i aircon, hvor de hurtigt kan blive kølige. De får derudover begge to deres kaniner med.

Men vigtigst af alt til turen er mad og snacks!
Jeg regner med, at vi spiser noget mad i lufthavnen inden ombordstigning, men der sker noget lige så snart man sætter sig i en flyver, hos voksne såvel som børn; der snack’es.
Jeg har tænkt mig at have nogle kiks (salte og søde), rosiner, æblebåde, gulerodsstænger, kanelgifler, saftevand, vand, og tyggegummi med. -Det sidste er også skide godt for at undgå propper i ørerne under start og landing. -og apropos ondt i ørerne, så tager jeg altid næsedråber (de flere flyselskaber har nogle om bord) og babynæsepray med, just in case of Snot.

-Hey og forresten hvis ik du kender “tricket”, så lov mig at du går i Tiger og køber vand; her får du 2 flasker for 10kr plus pant, istedet for 21 kr for én de andre steder i lufthavnen.

De gange vi har rejst langt med Blanca, synes jeg ikke, vi har haft så mange problemer med Jet-lag. Jeg lider heller ikke selv af det, fordi 1) jeg har det vildeste sovehjerte, så bare sig jeg må sove og så gør jeg det, uanset tid og sted. Men 2) så har jeg den teori, at man, så vidt muligt, undervejs på flyverejsen, skal forsøge at tilpasse sig lokal tid, iform af måltider og mentalt indstille sig på, at klokken er det, den er lokalt og ikke hgele tiden “i Danmark er kl 02, så det er nok derfor jeg er træt” “nå nu sidder de andre derhjemme og spiser aftensmad…”.
Ved godt det er svært, at få en lille en til at tænke lokal tid, men hvis mor og far gør det, og forsøger at få barnet med på den plan, så bliver det måske meget godt 🙂

TUREN GÅR TIL THAILAND -DE FØRSTE FORBEREDELSER

-igen igen
Men vi har, efter mange diskussioner frem og tilbage, valgt at udsætte anderledes og eksotiske eventyr, til når ungerne bliver lidt større, og gå safe igen i år; så turen går til Thailand; et perfekt sted pga vejr, mad, venlighed og tryghed. -og så lever man som konge for få penge.

Vi har været i Thailand flere gange før, også inden vi fik børn, men rejste med Blanca første gang, da hun var ca 1 år og 4 mdr. Der gik turen til Phuket, hvor vi købte en afbudsrejste, 4 dage inden afgang, og skulle bo på et uspecificeret hotel i Karon beach. Turen dertil gik fint og værelset var seriøst sløjt, så vi betalte lidt mere og blev flyttet til et super børnevenligt hotel længere nede mod vandet.
Hotellet var så børnevenligt at der var en pool-bod, hvor man kunne købe hot-dogs, toast og is, alt imens børnene kunne plaske ved vandlegelandet, blive passet i kids-club’en eller fyre den af til Rasmus Sebaach der bragede ud af højtalerne. Super for børn, men shit det var en gyser for os. Hotelværelset var super, så vi blev boede, men valgte at tage på ture dagligt til andre lokations. Vores 2 favoritter var stranden i Kata, hvor Blanca kunne lege med hundehvalpene mellem strandstolene, drikke dejlige kolde vandmelons smoothies og sove lur i klapvognen under palmernes skygge. Good times!

252181_10152399927890273_967917565_n

Det andet sted, når vi fik nok af thaimad og havde brug for lidt lækkert, så tog vi på Boathouse Beachclub; Re Ká Ta, hvor man betalte det der svarede til 200 kr pr mand, og så fik vi en stor dobbelt solseng med lækre rullede håndklæder, udsigt og enfinity poolen og havet samt inkluderet frokost og drikkevarer, som var mega lækkert og vesterlandsk. Det hele var meget classy og man følte sig helt cool og overskuds forældre agtige, måske lidt Saint Tropez agtig, indtil ungen lagde en lort midt på det hvide guld. Vi nåede at rydde op inden vi blev opdaget, men så fik ungen ble på igen…

184491_10152420847100273_2026343698_n

Vi havde ca 14 dage, hvor vi nød mulighederne for at variere vores dage, og tog også på de andre gode strande længere op af vestkysten, såsom Kamala, Surin, Bang Tao mm. Her mødte Blanca en babyelefant der badede nede på stranden, hun mødte kattekillinger og fik samlet en masse muslingeskaller. Vi kørte med tuk-tuk til de forskellige strande, strande vi før havde besøgt på scooter, dengang vi var unge og frie uden børn. Men det var simpelthen nogle skønne dage.

72859_10153739872480273_873078006_n

Om aften gik vi ud på nye restauranter hver dag omkring vores hotel, og inden vi tog afsted, var vi lettere nervøse for hvad vores kræsenpind dog skulle leve af. På alle restauranter, var der noget Blanca kunne spise, mange har vesterlandsk mand, især børnemenuer, hvor fishfingers, wienersnitzel, hotdogs, pizza, pommesfritter, nuggets osv er en mulighed. Men vi blev klogere og fandt ud af at ris og kyllinge-satay spyd, forårsruller og lidt andet thai, også gled ned, så det løste sig hver aften. Om dagen når vi andre spiste thaimad, så gik vi nogle gange i 7-11 (som der altid er mange af) og købte en indpakket toast, som de så varmede i tostmaskine oppe ved kassen, og så fik den lile dame nogle gange sådan en samt en mælke-brik med sugerør, hvis ikke hun var mæt af mango, smooties, is eller hvad hun nu havde fået.

2. gang vi var afsted med Blanca, var forrige vinter, hvor vi var på Koh Samui. Her oplevede vi samme muligheder med maden til hende, samt masser af 7-11’s, og gæstfrit folk, som vil gøre alt for at hjælpe dig, særligt når det gælder børn, så de tilberedte gerne noget som vi ønskede det, f.eks uden sovs eller lign, så ungen ville spise det.
På Koh Samui, boede vi på et rigtig fint lille strandhotel med moderne bungalows, og derefter i et privat hus i luksus luksus klassen hos nogle venner. Der var for vildt!

1546380_10153706667545273_684605103_n

1524710_10153706756660273_312948549_n

1525699_10153728804225273_441898224_n

Denne gang går turen igen til Phuket, hvor vi først lander i Bangkok, flyver indenrigs til Phuket, kører til hotel Friendship Beach på sydøst-kysten, hvor manden skal kitesurfe.

Pan1-2images

friendship-beach-waterfront

Derefter går turen med båd til Koh Lanta, hvor vi mødes med et vennepar og deres datter på ca 9 mdr. Her skal vi bo på Royal Lanta resort and spa.

royal-lanta-resort-and-2

royal-lanta-resort-and

Derfra sejle videre til Koh Mook Sivalai Resort med dem, hvor vi skal nyde hinandens selskab og den smukke natur.

koh-mook-sivalai-beach-resort

photos00

Derefter skal vi retur til Phuket, hvor vi skal bo på Surin Beach, og hvor min mor kommer og er sammen med os de sidste 5 dage inden vi flyver hjem. Her har vi valgt et hotel hvor der både er lidt til børnene og de voksne.

doubletree-resort-by

420

Så ca 3 uger venter os den 28. december, og vi glæder os som små børn, men der er jo lige nogle ting man allerede nu kan begynde at tænke over/pakke/overveje.

Vacciner: man anbefaler følgende (dog ikke til børn under 1 år)

-Men vi har aldrig fået Blanca vaccineret til turene, men denne gang har jeg valgt at lade begge vaccinere med kombi vaccinen hepatitis A+B som er 2 stik (2. stik efter 6 mdr) og så holder den i 30/40 år, nogle mener sågar livslangt. Jeg har denne gang valgt det pga at vi rejser mere rundt, at jeg har en unge der propper alt i munden han kan komme i nærheden af, og at han er så klodset så han godt kunne risikere at skulle i kontakt med noget skadestue eller lign. Derfor har jeg valgt både A og B selvom man kun anbefaler A. Men hvorfor ikke bare tage B’eren med, der overføres via blod, og den anden mad-vand pga afføring. Hvis man ellers har fulgt det almene vaccinations program, så er dit barn sikret mod resten.

Hvad har i andre der rejst i Thailand gjort???
Og mht malaria, så smører vi os ind i antimyg, tager myggenet med til klapvognen og ville måske overveje at tage et senge myggenet med, hvis jeg skulle ud og bo i noget natur-agtigt.
-evt det fra Ikea.

Jeg er heller ikke bekymret for at få dårlig mave. Jeg tror at der er lige så stor sansynlighed for at du får dårlig mave herhjemme til julefrokostbuffet’en. Så heller ingen for-behandling på den front.

Jeg vil dog anbefale at man har styr på sin rejseforsikring. Vi fik brug for den, sidst vi var afsted, da Daniel styrtede på cykel og skulle på hospitalet og sys. -og efterfølgende det ene og det andet på hospitalet og i klinik. Der var man glad for at kunne få pengene igen.

936816_10153739861680273_1984410606_n

Men det var så de store ting, så er der de andre småting, som også kører rundt i hovedet på én inden man skal afsted.

Små børn:
Modermælkserstatning ville jeg tage med hjemmefra, ikke at de ikke har det i Thailand, men det er meget rart at du og barn kender lige netop det produkt. -i varmen, blander jeg det op med stuetempereret eller let køligt vand fra flaske med skruelåg. Og sutteflasken vasker jeg i vand fra hanen, kan evt, hvis man er usikker, skolde efterfølgede med vand fra el-kedel, som er på de fleste hotelværelser, og ellers kan man låne en til sit værelse.

Bleer ville jeg tage med til de første 2 dage plus til turen. De har muligvis ikke de samme super øko ,fri for det hele-bleer, derovre, men de har babyer som bruger bleer, og de har store supermarkeder med flere mærker, plus de har bleer i 7-11’s mange af stederne, så du skal nok finde nogle til junior.
Vådservietterne kan indeholde stoffer vi herhjemme ikke er så glade for, som kan give lidt rød irriteret mås, eller ansigt. Så undgå at tørre i ansigtet med dem, og begræns dit brug til halen også. Brug vand og klud. Du kan evt købe små frotte klude billigt -også i 7-11, til at tørre efter med efter brug af vådserviet, hvis dit barn reagerer på det. Blanca havde ingen problemer med rød numse, hverken af bleer eller vådservietter, men havde også meget bar numse, hvilket altid er godt jo.

Jeg tror, at jeg tager et par rumpe-panodiler med, til hvis der kommer et tandudbrud eller andet uheldigt, men ellers, så vil jeg kun tage solcremer med hjemmefra. -Der kommer mere om det, når jeg har fået shoppet.
Og nu når vi er ved solbeskyttelse, så vil jeg anskaffe mig nogle UV-dragter til de unger, fordi den er skarp den sol, og man bliver jo tosset af skulle smøre dem non stop. -Før i tiden ville jeg aldrig ha givet mine børn “tøj” på i solen, men man kan jo få så meget pænt, så ved ikke hvad jeg skal vælge!?
Der er jo så mange pæne fra bla mærker som Petit Crabe, IaBon, Soft Gallery, J-Crew -Crew Cuts, Sunuva, Tha Gap mm

image1-4

Kender i andre fine???

Jeg glæder mig til at vise jer mere, når det kommer til pakning, produkter, badetøj, rejse-nødvendigheder mm

Tak fordi du læser med, og skriv endelig hvis du har noget at biddrage med 🙂

Older posts