FRYGT OG FANTASME

Efter sommerferien skal det lille menneske, jeg bagte 9 måneder i min mave, begynde i skole.
Jeg ved det er totalt klassisk, at man lige tager det hele op til revison op til det nye kapitel, og jeg er ikke nogen undtagelse…
At lille Blanca nu skal være “stor” skolepige, synes jeg er vildt! Tiden er fløjet siden hun berigede vores liv med sit lille troldefjæs med alt for meget hår og et jalla-slips hele vejen ned af ryggen. Hun er den bedste storesøster, der nu har lært sin lillebror hele alfabetsangen -inklusiv slutning “…28 skal der stå, på min fars store mås” sagt med læspende S. Hun har lært lillebror at tælle til 10 samt begynde alle udbrud med et “WHAT… den er flot den der…” f.eks. Blanca er med andre ord et sjovt menneske med en fantastisk evne til at lære videre.
Når rosen så er sagt, så må jeg dog stadig erkende, at hun også er en lille troubled lady, med en alt for stærk vilje, et temperament der tager mig ud med længder og en evne til at starte en diskussion med sin skærbrænder stemme så let som ingenting. ALT er uretfærdigt i hendes univers. Blanca føler oprigtigt, at lillebror Billy får lov til meget mere, at vi leger mere med ham og at vi i det hele taget bare er sødere overfor ham. Og gud hvor må det være frygteligt, hvis det oprigtigt er sådan hun har det! Men tror den er ved at sive ind, at ham Billy-Bassen er kommet for at blive…
Anyway, jeg kæmper stadig med den unge dame, og har tænkt, at jeg må forsøge at bevare roen, og afvente at se hvad der sker, når flytningen til nyt hus og nye venner har lagt sig, og det nye kapitel “skolestart” begynder. Det er lige om lidt, og jeg glæder mig helt vildt på hendes vegne!
Jeg husker det, som var det igår, at jeg stod i skolegården, iført min mors hjemmesyede blomstrede kjole og mine nypudsede laksko. Skolen virkede kæmpe stor og heldigvis var der nogle af klassekammeraterne, der var kendte ansigter fra børnehaven. Vi fik “legetanter og -onkler” som skulle passe på os og hjælpe os, og min Julie, var verdens sejeste og bedste, og sikrede mig en super start.
Skolestart
Blanca havde vi håbet på skulle begynde på Dyssegårdsskolen (en spytklat herfra), men hun er kommet på Munkegårdsskolen, som er en super flot skole, med andre fordele end Dyssegårdsskolen. Men hold nu op, hvor hører man meget forskelligt om skoler. Aner ikke hvad jeg skal forholde mig til, ved bare at jeg pludselig ser mig selv som en mor, der både er villig til at gå på kommunekontoret, skrive lange mails mm, for at sikre mig at mit yngel får den bedste start på denne nye æra, der kan betyde ALT i min optik. Hvor jeg håber mit barn ikke bliver drillet, eller driller andre, hvor jeg håber, at det er lysten til at lære, der driver en op af sengen om morgen, at mit barn har lyst til at danne tætte relationer med andre jævnaldrende, at hun får appetit på livet til at blive et fornuftigt individ, der kan træffe gode beslutninger og være et godt menneske. Jeg føler, at jeg nu sidder med følelsen af, at jeg har gjort, hvad jeg har kunnet, men har jeg gjort nok? har jeg gjort det rigtige? har jeg skabt et sundt menneske? -hold nu op sidder helt og får knuder i maven. Ikke over at hun skal “flyve fra reden” over til de større børn, men at jeg pludselig bliver navlepillede og tvivler på mine egne kundskaber som forælder. Bare jeg har gjort det godt nok…
Nu går vi forhåbentlig snart en sommer i møde, hvor jeg vil nyde mit børnehavebarn og forsøge at styrke og støtte hende yderligere til det nye kapitel, der lurer lige om hjørnet…
Tanker kastet på “papir” fra en mor, der rammes af frygt og fantasme

KØBENHAVNER-TANKER OG EN NY ELSKER

Så er der under en måned til, at vi skal fraflytte vores leje lejlighed her i Nyhavn.
Jeg nyder cykelturen til og fra arbejde gennem Nyhavn ekstra meget her den sidste tid, og bander og svovler over glasskår i Gothersgade fredag morgen kl 07, og griner af stive unge mennesker foran Andys kl alt for sent/tidligt efter en ung og vild torsdags-brandert…
Så at skulle forlade mit hood, er sgu med blandede følelser.

Jeg er totalt by-pige, elsker stadig at tulle rundt på Købmagergade og vinduesshoppe, kunne købe en kop kaffe nede foran hoveddøren, lufte mine børn i en nærliggende park eller kunne vælge mellem 1000 forskellige take-away muligheder og restauranter, en spytklat herfra. For ikke at sige hvor meget jeg nyder menneske-diversiteten her i indre by; en blanding af totalt lost turist-asiatere, der enten er ved at cykle/segway én ned eller slå én ned med en selfie-stang. Smarte skuespiller-typer, der særligt hænger ud på Café Holberg ved mig, med den perfekt slidte læder attachemappe og en sort kop kaffe og så alle dem der er kommet ind med “fir’toget”, som vil vide hvor K-G-S -nytov ligger.

Nu skal jeg ud og lege forstadsfrue; ud og hilse på mine naboer over ligusterhækken med en kop-kaffe i slåbrok søndag morgen. Lade mine stenbro-børn lege alene ude i vores have, eller cykle på vejen, være på fornavn med den tætteste “barrista” på Søborg Hovedgades café og have gæster i ét væk i vores store køkkenalrum. SHIT HVOR JEG GLÆDER MIG! Måske jeg er ved at være sådan rigtig voksen…. ej måske ikke helt…

Jeg kan mærke at København og jeg aldrig bliver helt færdige med hinanden, men jeg glæder mig til at indlede min nye romance med Hr. Dysse, som har andre spændende ting at byde på. Han er måske ikke så hed og spontan en elsker, men stabil, regelmæssig og ved hvad der er godt for mig. Hr Dysse, I’m coming for ya, and I already love you <3

15133641_10157748129810273_27590205_o

AT VÆRE 5 ÅR FØR ELLER EFTER TID?!

På roskilde festival fik jeg tanken; “Her står jeg omgivet af festlige mennesker i alle aldre, og alligevel føler jeg ikke, at jeg passer ind som jeg engang gjorde…”
At stå med to af sine dejlige veninder fra gymnasietiden og bounce til Sivas med en sommer-drink fra “Brus’s” ladcykel og en lang tynd cigaret, hvor det eneste de andre to holdt fast i var deres dejlige små runde gravide maver. Jeg tager mig selv i at blive grebet af mixed emotions; på den ene side lettelsen over, at jeg er færdig med at ruge børn, amme osv, kan så småt begynde at nyde den “frihed” eller fritid man kan få lidt af igen. På den anden side tænker jeg, “ej, jeg vil også være i samme båd som mine jævnaldrende veninder”, ik at jeg ønsker at være gravid igen, skruk er nok det sidste jeg er. Dikke dikke boblen er så meget brast… Jeg vil bare være med i fællesskabet. Kender I det?
Jeg følte mig udenfor i visse sammenhænge, da jeg valgte at få barn i en alder af 25, efterfulgt af endnu et yngel 3 år senere. Jeg var ung og ville feste med og var da også i byen med mave på, og Roskilde blev da også besøgt, med teltsovning og det hele.
250316_10150241754537686_5720384_n-2
Men så snart ynglet ankom, var alt jo ændret. Pludselig var “jeg” to; jeg var mor og jeg var Michaela. Jeg var selv dårlig til at søge kontakten til de andre piger og derved efterfølgende pigemiddage, jeg blev ikke opsøgt, ergo; jeg var meldt lettere ude. Det gode er jo at gode venskaber kan stå på stand-by, hvilket også betyder at jeg nu 5 år senere, har fundet sammen med mange af dem igen, selvfølgelig på andre betingelser, men jeg føler på mange måder at vi er samme sted i livet over et glas vin på Pastis, eller når man danser hele natten til et bryllup her i sommernatten.
Selvfølgelig er der masser af dejlige damer i min vennekreds, der har børn, og flere har også fået tæt på mig, og mange af dem, har jeg måske også fået et andet tilhørsforhold til. Men jeg føler nu, helt ego, at jeg er klar til pigemiddage, byture, venindeture osv…. Nu er de bare røget i samme mor-båd som mig; enten med dunk på eller også har de klækket deres æg og sidder derhjemme og dikke dikker…
Jeg ved ik om jeg var 5 år før tid -måske for tidligt, eller også er det bare de andre der er lidt “sene” på den og får nu… Uanset hvad, så hænger vores genetik og vores kultur ikke sammen længere! Mange ønsker karrieren før børn og hurtigt rammer man 30+, hvor vores genetik gør at fertiliteten ikke er lige så meget med os, som da vi var 25 eller 16 for den sags skyld. -kurven for fertiliteten hos kvinder, siger jo alt.
Screen Shot 2016-07-17 at 20.19.50
Men hos den moderne kvinde, er der meget der skal passe ind i vores kontrollerede tilstand, så det er intet under, at mange kan være ung med de unge, til de rammer 30+, hvorefter den rigtige så skal findes og frøet skal plantes, men høsten bærer ikke altid frugt med det samme. Så min konklusion på min egen hovedpine, higen efter græsset, der altid er grønnere på den anden side er; jeg fik mine børn på det perfekte tidspunkt, perfekt for mig og min mand. Til jer, der sidder derude og overvejer; tidspunktet bliver aldrig helt godt, du vil altid misse noget i den ene eller den anden ende, så beslut dig for at det er perfekt, og tilpas dit nye forældreliv dit andet liv.
Tanker fra en mor på 30 med måske tidlig midtlivskrise på kanten af ungdomsdruk og forældremøder
-please sig der er andre i denne båd?!

HVOR BLIVER TIDEN AF?

SUK, det er længe siden, at jeg har sat mig ned og fået skrevet, hvad der foregår inde i knolden pt. Måske fordi tiden seriøst bare smuldrer som sand mellem mine fingre. Det har jo lige været jul? Ej okay, det var måske lidt overdrevet sagt, men I ved hvad jeg mener…
I marts, fyldte jeg 30 år. Jeg holdt i øvrigt en mega sjov 80’er fest, hvor alle var udklædte og hvor der var neonrør, palmer, bambusbar og kun 80’er toner.-sig til hvis i skal bruge tips til sådan noget!?
Nå men tilbage til det med at fylde 30. -Jeg kan huske, da jeg som 18 årig lige var flyttet hjemmefra og at der neden under flyttede en pige , eller dame, ind på 27. 27?!?! Hun var jo seriøst gammel og havde fast alvorligt job og det hele. -Nu er jeg 30 og har på mange måder et seriøst liv. Man må sige, at jeg sidder i saksen; 2 børn inden jeg fyldte 30, 37 timers fast job i skiftende vagter, plus vikar arbejde på privatklinik, gift på 3. år og havde (blev solgt på 1 uge, snøft) et sommerhus.
IMG_8174
Så hvad skal man så nu?
Shit hvor blev tiden af? Jeg fik lige den klassiske time-hop reminder idag, hvor lille Blanca musen hænger helt træt på faderens skuldre;

Screen Shot 2016-04-12 at 12.51.33

-Nu har jeg en stor tøs med en personlighed, der vil frem i verden, for ikke at nævne hendes over skønne humoristiske helt gak tilgang til mange ting. Hun har jo lige været så lille og nuttet, og nu har jeg én til, der ovenikøbet er ældre end det dér.
IMG_8181
Har altid tænk ja ja, den er god med dig, når forældre og andre ældre sagde “nyd det nu, om lidt er de store”, og det eneste jeg kunne tænke på var “ohh yes please, lad dem snart være så store at de nærmest flytter hjemmefra og giver mig nattero”.
-Nu er jeg nået det punkt i mit liv, hvor jeg officielt er blevet voksen. Jeg synes fandme, at det er fedt at være fyldt 30, have 2 børn der er ved at blive til rigtige små mennesker og stadig være lykkelig i mit ægteskab. Foråret er her og sommeren kommer derefter. “Leif” I love U.
-Jer som har læst tidligere indlæg, ved at jeg også fortæller, når der er lort på styret og ikke styr på lortet, det er der pt og derfor denne hyldest til cyklen eller lorten om man vil!

Tak fordi du læser med
knus og god tirsdag derude

VORES BRYLLUP -og vejen dertil #1

12660248_10153358076755808_1174748170_n

Forleden faldt jeg over vores takkekort/billede fra vores bryllup, i et bryllupsmagasin, og kom til at tænke på, at det måske var meget sjovt at dele med jer.
Hvad enten man bare er sucker for weddings eller man går og planlægger noget selv, så er jeg i hvert fald selv altid klar på at få inspiration og indblik i andres dag.
-men inden det blev til et bryllup, er der en lille historie om hvordan vi nåede dertil…

MØDET;
Som jer der kender mig, eller efterhånden kender mig, ved at jeg måske kan være lidt hård i filten og jeg anser ikke mig selv for at være særlig romantisk, så jeg havde ALDRIG troet at jeg skulle giftes. Jeg kommer fra en mor, der aldrig har været gift, og som har flasket mig op på grundlaget af at man kan selv, hvad skal man med en mand (mere eller mindre) og hvis pæren er gået, skifter man den selv og ryger der en ørering i vandlåsen; fiks den selv søster lystig.
Så på mange måder er jeg blevet tough, og alligevel er der noget i min krop, der siden jeg var helt ung drømte om kernefamilie med to børn i villa.

Da jeg, efter en single periode på ca 1 år, mødte denne mand, som jeg godt kendte perifert, var jeg tiltrukket med det samme. I min optik lignede han lidt en slidt James Dean (indsæt grinende smiley) -man ser hvad man vil se; og jeg er vild med James Dean og det look. Jeg synes han var halv gammel og perfekt, jagten var sat ind.
Vi mødtes på en messe, da han var i modebranchen og jeg arbejdede lidt for Lee som husmodel. Vores veje krydsedes og numre blev udvekslet.
Vi skrev sammen om at ses til en fest aften efter, men aftalen gik i fisk, da sms’er ik gik igennem og vi var i hver veres ende af byen. -Jeg var skuffet.
Dagen efter, søndag formiddag, skrev vi sammen, og en aftale om at ses til pizza og film i hans vens single crib på Christianshavn blev sat i bogen.
Rimelig nervepirrende at ringe på og skulle tilbringe en ædru aften med en mand jeg ikke kendte. Vi spiste og talte uafbrudt i flere timer, og vi grinte og det føltes som om vi havde kendt hinanden længe. Pludselig var der helt oldschool holden-i-hånd og så kysseri.
Jeg sov der også, men var pæn pige, som kun bød på ske.
Dagen efter, mandag morgen, ramte vi myldretiden på broen, hvor vi kyssede farvel -og hej København, så var første sms der; “uhh hvem var det du lige kyssede på broen”… jesus christ… byne kan være lille…
Jeg kan ikke huske hvad jeg lavede mandag og tirsdag, for jeg var i “shit jeg er vild med ham -boblen”. Tisdag aften blev hans tur til New York med arbejdet aflyst, og han kom med sin kuffert hjem til mig. Den kom aldrig ud igen. Vi sidder nu her, 7 år og 2 børn efter, og jeg synes stadig han ligner en slidt James Dean, og jeg er stadig vild med ham…

Livet før børn, hvor vi lige har mødt hinanden… #youngsters
1934677_156731005272_8042159_n

36968_414233332560_7446310_n

1931197_129278722685_5067105_n

-Og efter
Screen Shot 2016-02-23 at 22.14.56

-TO BE CONTINUED…

-Hvor mødte I hinanden?

Older posts