STYR PÅ DUSKEN?

Kender i det, når man står der i svømmehallen, og let’s be honest; man kigger på de andre… Jeg tog mig selv i at tjekke folks “frisurer” ud, og blev virkelig overrasket over, hvordan dusken er ved vinde indpas igen.

image-1-2
Der var virkelig mange kvinder med en ordentlig omgang væg til væg måtte, helt unge såvel som op i alderen -og der står man så og får øje på en af de virkelig meget ældre, der nærmest ikke længere har noget hår der længere og tænker ” man kæmper og kæmper for at luge det ukrudts bed, om ik andet for at holde det inde på den rigtige side af trussekanten, for så at opleve, når det er slut med at gå op i det, så falder lortet selv af!? Hvad sker der for det, det er da så unfair!!!”

Jeg har siden teenageårene, som så mange andre, kæmpet mod hårvæksten på benene, under armene og downunder. Min far var lidt mulla i det med sine brasilianske og irakiske rødder, så det har givet mig nogle seriøst vilde -hårrødder. Hø. Jeg er taknemlig for mit tykke hår på hovedet, men resten kunne godt slappe af.

Jeg begynde at barbere armhule, ben og bikinilinie i en alder af 14, så vidt jeg husker, og det var jo never ending story; helt glatte ben når man gik ud, og så ét koldt vindpust, som så gav stå-pels, for så at opleve at benene føltes stubbede igen. Det samme gjaldt bikinilien, der efter et døgn var stubbet igen, samt at der alligevel altid var en mørk skygge fra rødderne under huden, hvilket også gjaldt i armhulen.

SE9969WD
Da jeg var 15, fik jeg en Braun epilator i julegave, som jeg havde set skulle være smart, da den med roterende pincetter hiver hårene ud, hvilket skulle holde længe. Jeg satte den på benet, og fik mig et chok over hvor ondt det gjorde. -Den skulle få lov at ligge 2 år i en skuffe, før den blev min bedste ven.
61t4K5TxltL._SX522_
Imellemtiden fik jeg stiftet bekendtskab med hjemmewaxing af benene, hvilket resulterede i en lille forbrænding og voks alle andre steder henne end på benene.
veet
Jeg prøvede også sådan noget creme fra Veet, der “ætser” hårene væk, hvilket naturligt nok gav rødt udslæt.
10009035
Jeg barberende på livet løs med de der vanvittigt dyre Venus skrabere, indtil jeg fandt ud af, at herre barberbladene -også fra Gilette, kunne klikkes på mit greb og gav et mindst lige så godt resultat som Venus, de var bare billigere.
1089801-1
Men hårene var grove og skarpe når de kom ud, og skyggen under huden hadede jeg. Så det var ikke tilfredstillende resultater noget af det.
Så gik jeg igang med at blive venner med epilatoren igen. Det tog mig et ben før jeg kunne vænne mig til smerten, for så at opleve, at det gang for gang gjorde mindre ondt, for nu at opleve at hårene nærmest kan tages ud med fingrene og at epilatoren ikke længere gør ondt. Jeg begyndte også at gøre det i armhulen, den skulle lige ædes. Av for katten. Men nu har jeg ikke særligt meget hår tilbage og det tager 2 sek at fjerne, men bedst af alt; ingen skygger.

Hertil vil jeg lige runde et deo-råd; Jeg har længe været vild med roll-on’en fra Neutral, men har kastet mig over brugen af krystal-deon. Man putter lidt vand på, og gnider den i armhulen, hvilket virker genialt på mig i hvert fald. Den koster ingenting, holder længe, er duftfri og så er den fri for lt muligt cancer-fremkalende. Men vil sige at man skal være helt hårfri i armhulen for at man kan gnubbe det ordentligt på.
p.txt

Bikinilinien, eller det meste af dusken om man vil, er et større projet. Selvfølgelig skulle jeg også vove mig ud i epilatoren der. DUMT. Jeg bed smerten i mig, da jeg tænkte det ville gå over, det gjorde det ikke. Da jeg havde lidt mig gennem projektet, havde jeg, for det første, mega ondt i nakken af at sidde og kigge ned, og så værst af alt var at kroppen var jo gået i forsvar og var hævet op og lignede en plukket høne. Det tog et døgn før hævelsen lagde sig, for så efterfølgende at danne mærkelige knopper ved de irriterede hårsække. Denne proces er så åbenbart ret normal, efter at man brutalt ved plukning af hår irriterer hårsækken, der så kan danne lidt pudslignende, som så ligner en bums. Denne skal man lade være, da det er en del af helingsprocessen. Man kan efter nogle dage bruge en hamphandske eller exfoliere huden med en scrub.

Første gang jeg skulle vokses professionelt, var hos Lillie hos Dollface. Shit det gjorde naller første gang, og knopperne kom da også her første gang. Men hold nu op et fedt resultat! Ingen skygger, kun fin hud, og så i op til 5-6 uger for nogle, og vi andre med grov hårvækst lidt kortere tid. Men der begyndte jeg så at komme regelmæssigt, og har været fast kunde der i 11 år tror jeg. Virkelig god og prof behandling, og virkelig dejlige lokaler. Her får man lidt spa fornemmelse.
Her fik jeg hot wax behandlinger, som er den metode med varm voks som hives af med et stykke klæde/papir.
4342_5_Main

Jeg har prøvet andre steder i håb om at spare lidt penge, men har oplevet at ligge bag et gardin i en “venteværelse”, mens hun flåede dusken af, så man nærmest skreg og følte folk kunne høre en. For at spare 100,- -Nej så vil jeg virkelig anbefale Dollface.

Der skete bare det, at Lillie har fået noget med ryggen, og derfor er på nedsat tid, så jeg måttet ud og prøve noget andet.
Efter at være blevet vokset med alm strip-waxing/ hot wax i alle disse år, -har også prøvet lycon i Australien, hvilket også klart kan anbefales, det er desværre bare dyrere end hot wax.
Teknikken er, at der påsmøres voks som størkner i små stykker, som så rives af. Da det er mindre områder af gangen end hot wax, synes mange det er mindre smertefuldt.
maxresdefault

Jeg ville prøve noget nyt, jeg havde hørt om, nemlig sugaring, som åbenbart er en ældgammel teknik.
Sugaring er en teknik, hvor hårene bliver hevet op med roden af en klump sukkermasse, som bliver masseret ind i hårene. Det tager kortere tid, og man undgår at hårene knækker på samme måde, som ved andre voks metoder.
Resultatet har været helt vildt! Det holdt sig fint i 6 uger og færre hår kom frem efterfølgende, der har heller ikke været nogle indgroede hår. Jeg er fan!
Jeg vil anbefale jer at prøve sugaring, evt hos dygtige Zala hos Wax Clinique på Vesterbro torv, hvor priserne også er virkelig fornuftige. Denne teknik er som sagt ældgammel, og så er den yderst skånsom for huden, så hvis du har tendens til indgroede hår, så skal du måske prøve denne metode!

Når man så har fundet ud af, hvad man er til af de forskelige hårfjernelsesmetoder, så er det jo at man skal finde ud af, hvilken “frisure” man skal have.
1381423247267987814

Kan i huske Gucci-reklamen?
Gucci-960x640
Tror det var nogle der fik travlt derhjemme med shaveren for at lave bogstaver…
Andre sværger til “stripper-stregen”, nogle til fuld bush og så trimme siderne, nogle tager sider og det forneden. Nogle studser bare og andre lader den passe sig selv…
Men uanset hvad man vælger, så er det noget man på et tidspunkt må tage stilling til. Jeg har talt med nogle jordemødre veninder, som siger at de jo ser det hele indenfor hårtrends downunder, og at det jo ikke er dusken det kommer an på, men de synes da, at det er rart med et frit sy-felt når det er. Jeg har lige inden termin valgt at blive vokset, for dels at holde “sy-feltet” frit, men også bagefter, når man sidder der med ble, så giver det en følelse af lidt renhed. Hertil vil jeg så også knytte en lille kommentar med et mutti-råd når det gør ondt efter man er blevet syet;
Tá en halvliters vandflaske, lav et hul eller 3 i kapslen, fyld den med lunkent vand, og spul på der hvor du er syet sammen, når du skal tisse/på toilettet. Det reddede mig. Just saying.
Nå men anyway, alt det uønskede hår, som jeg godt ved er der for at beskytte, i hvert fald downunder, det bliver jeg aldrig hippie-dus(k) med, så min anbefaling går på; prøv sugaring, samt anskaf dig en epilator til armhuler og ben!

unnamed

-Måske jeg snart skulle købe mig en nyere version 🙂

God dusk og god dag
knus

   

OPFØLGNING PÅ PROJEKT “BLIV EN BEDRE MOR”

Tusind tak for alle jeres fine kommentarer til mit forrige indlæg….

Det betyder så meget for mig at høre, at der er mange derude, der har det som mig. I skrev nogle super gode ting, der virkelig har sat tanker igang, og kun bekræftet mig i at fortsætte projektet med positivt mindset.

FullSizeRender

Der er nu gået over en uge, siden jeg så programmet på DR; Mor far og ADHD, der gav mig lysten til at forsøge at ændre min sure og negative adfærd omkring Blanca.

For at vi skulle kunne mærke en forskel i det lille hjem, var min mand Daniel også med på, at ændre taktik. Vi talte om, at det nok ville føles fake og påtaget med de nye roser, der skulle flyde i en lind strøm. Og at hvis man som voksne talte sådan til hinanden, ville man måske tro, at der var noget i vejen med den anden.
“Er du sød at sende mig den mail vi talte om?” “Nej hvor var det bare flot af dig” “hvor er du dygtig Michaela…” -get the picture?

Men vi fattede mod og ændrede os fra dagen efter.

Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv og min familie.
Tænk at vi allerede ved morgenmaden, dagen efter, undgik en diskussion, ved bare at ta den store rosende-ja-hat på. “hvor har du bare sovet flot hele natten uden at vågne!” “Se Billy, hvor dygtig Blanca er til at spise sin morgenmad” osv
Vi var i øjenhøjde med Blanca, hvis der skulle gives en konkret besked som “nu skal du være sød at gå ind og tage dit nattøj af”. Der blev rost, når hun gjorde det, og allerede ved de første roser, kunne man se hende trække på smilebåndet og føle sig stolt. Jeg får sgu helt tårer i øjnene, når jeg skriver det her. Tænk at vi som de voksne ansvarlige mennesker, kan ændre så lidt, for at alle får det bedre under vores tag. At se sin store pige, med stolthed, hoppe i tøjet uden brok og smile af stolthed over at have klaret det selv, uden mors og far indblanden, det er det fedeste ever. Jeg sidder med en følelse af stolthed over os alle, at vi efter en uge har så meget færre konfrontationer. Jeg har ikke rasende “ild-følelse” inden i mig længere. Ved at tænke positivt og rosende, er jeg selv blevet gladere og mere overskudsagtig.
Selvfølgelig kan Blanca stadig gokke ud og man kan da også have lyst til at råbe, men jeg har bare fundet ud af, at jeg virkelig ikke får det ud af det, som jeg gerne vil, hvis jeg råber af hende, tager fat, eller bare er negativ. Negativiteten kommer tilbage til mig selv -med ekstra lort på.

Jeg vil igen opfordre dem af jer, der føler de skælder meget ud og er halv sure, som jeg var, til at se DRs program!

Tak fordi i læser med og gider bruge tid på at skrive kommenterer herinde <3

   

AT TURDE OG BEDE OM HJÆLP TIL AT VÆRE EN BEDRE MOR

Jeg har i ugerne op til vores ferie gået og håbet på, at mine følelser omkring Blanca ville ændre sig, ved at vi skulle være sammen 3 uger non stop. Dette var ikke tilfældet…

image

Blanca er en temperamentsfyldt skabning, som jeg selv -og i den grad også som mormoderen. Så jeg er nok den skyldige, sådan rent genetisk, når præ-teenageren opfører sig som en gal 15 årig, der smækker med døren mens hun bræger STOOOOOOOP.

Når jeg spørger ind til, hvordan jeg var, da jeg var 4,5, siger min mor at jeg i hvert fald ikke var sådan, og at jeg i hvert fald havde mere respekt. -men okay de gamle husker vist også lidt som vinden blæser, hvad de ting angår… 🙂

Mit moderhjerte bløder over mine indre frustrationer, om hvorvidt jeg har failet som forælder, ja eller os som forældre, da jeg synes mine gode intentioner om opdragelse ikke lader til at slå til.

Jeg har før fortalt om i sommer, hvor jeg gav Blanca én i rumpen, hvortil hun svarede “så gør jeg det bare igen”, hvor jeg tænkte, enten slog jeg ikke hårdt nok, eller også er fysisk afstraffelse nok ik løsningen. Hvilken man jo udemærket godt ved det ikke er, men noget jeg tyede til i frustration og afmagt, over at det verbale ikke slog til.

Jeg har den seneste tid mærket, hvordan frustrationerne er vokset mere og mere. Mærket hvordan jeg pludselig er ultra kortluntet, og hvordan kontakten mellem Blanca og jeg mest af præget af negativitet. Dette går også ud over mit og Daniels forhold, da vi pludselig også bider af hinanden.

Blanca er en gæv pige på 4,5 år, og jeg ved godt, at man som 4 årig prøver grænser af, hvilket der absolut skal være plads til. Men jeg har ramt muren.

At hvert måltid skal være en diskussion “jeg kan ikke lide det”, “det vil jeg i hvert fald ikke ha”, “jeg er ikke sulten”, “hvad må jeg få hvis jeg spiser det her?”, “hvor mange bidder skal jeg spise” osv osv. -Og så sidder man der, man ved at barnet godt kan lide det og at det tydeligvis handler om noget andet end selve maden, så hvad har vi gjort galt? -Er det de få gange, man har belønnet med noget efter et måltid, der bider en i rumpen nu? -eller er mit barn blevet så vant til negativ kontakt, at hun ligefrem søger den her ved måltidet, fordi der ved hun, at hun kan få den. Er det fordi at hun mangler kontakt og derfor hellere vil have negativ kontakt end ingen kontakt? -Ej jeg er jo på som mor, jeg giver hende kys og kærlighed, tegner med hende, leger med hende osv, men hvor er det jeg gør noget galt?

Udover disse kedelige spisesituationer, som man så måske selv er skyld i, da de er jo et produkt vi som forældre har skabt, måske også hvad angår kræsenhed osv.

-Så er der alm “færden” i lejligheden, hvor beskeder, som “saml lige den der op igen”, “vær sød at lade være med at skubbe til din lillebror”, “vær sød at tá dit tøj af og nattøj på” osv, ofte besvares med et “STOOOOOOOP”, evt efterfulgt af en tunge eller en spyttelyd, venden om og gå, eller “Hmpf, så gider jeg aldrig at lege med dig igen”.

Jeg ved at dette er helt normalt for den alder, men det er svært at skrive ned og vise præcis hvordan hun er. Der er til tider en ondskabsfuld dimension i det, og jeg har til tider tænkt “gud jeg kan ikke lide denne her person” “hvad er det vi har skabt”. Jeg får en brændende ild i mig tiltider, hvor jeg skal tælle til ti for ikke at springe fuldstændig i luften, når jeg har sagt “lad være” for 10 gang, hvortil ungen griner en op i ansigtet og ikke forstår alvoren i det.

Jeg har haft fat i hendes arm og nærmest råbt hende ind i ansigtet, hvorefter jeg kan græde af dårlig samvittighed. Hun er jo bare et lille menneske.

Jeg har talt med børnehaven, om hvordan hun er, og gudskelov er hun fuldstændig normal dernede. Og de andre bedsteforældre udover min mor oplever heller ikke disse sider. Så det er tydeligvis noget hun “gør mod os” der er sammen med hende oftest i privaten.

Det leder mig jo hen til at det er os andre der så mulighvis har problemet.

Dette fik mig til at ville bede om hjælp. Jeg vil ikke være den mor jeg er i øjeblikket. Jeg vil kunne rumme mit barn, og have lyst til at tilbringe tid med hende. Jeg vil elske alle hendes sider og have et godt og trygt forhold til hende.

Derfor græd jeg, da jeg så programmet “Far, mor og ADHD” forleden på DR, fordi at jeg sad og fik en følelse af at mit barn måske også bare havde brug for den ekstra ros og anerkendelse istedet for negativ kontakt konstant.

Så i stedet for at sige “saml den op” 10 gange, og når hun så endelig gør det, sige “hvorfor skal jeg sige det så mange gange til dig før du gør det, det er jo så irriterende”, så sige “Dejligt skat at du gjorde det”. -Selvom man i voksen logik tænker, at det virker helt gok. -Men åbenbart udløses stoffet Dopamin i hjernen, når man får ros, hvilket giver lykkefølelse og fremmer indlæringen. Så måske efter noget tid, har barnet lært, at når der bliver sagt “saml den op”, så gør man det med det samme, fordi man får ros.

Børnene i programmet lider i forskellig grad af ADHD, og for nogle gik det meget hurtigt at se en forbedring hos familierne, ved brug af ros. Det er altså forældrene, der skal ændre sig, for at barnet kan ændre sig. Måske logik for burhøns, men ikke desto mindre, meget interessant og sigende.

Vi vil prøve at arbejde ud fra en rose-metode, nedsætte den negative kontakt og derved håbe på at spændingen, især mellem mor og datter, nedsættes og vi kan få en mere behagelig hverdag, hvor man rent faktisk har lyst til at være sammen.

Så efter at have leget med tanken om at få noget hjælp af en familieterapeut, familiepsykolog eller lign, har programmet faktisk fået mig på andre tanker, og udsat det for nu.

Jeg er ikke for stolt til at bede om hjælp, og vil ty til det, hvis den nye metode ikke ændrer noget, men jeg tror og håber at dette kan være begyndelsen på en bedre hverdag.

Hvad er jeres erfaringer? Nogen der har fået hjælp? Hvad er jeres erfaringer?

Del endelig jeres syn på sagerne.

Tak fordi du læser med, knus fra en frustreret, dog optimistisk mutti

   

BADETØJ TIL MORMAVER OG STRAMME SILD

image

Uanset hvordan du måtte have det i din krop efter at have båret et barn, måske flere, måske endda flere på én gang, så kommer sommeren snart (I wish). Du har måske en badeferie om hjørnet?. -eller måske er det bare babysvøm der er i kalenderen?

Badedrager har heldigvis fået sit comeback! Hvis man lider af slapt sul, strækmærker, for meget muffintop eller bare er træt af at vise for meget, så behøver man alså ikke ty til sporty-Spice svømmer-badedragten, der gør de tarvelige gajoler endnu mere øv at se på…

Hanne Bloch har simpelthen åbnet mine øjne for en ny ekslusiv måde at bære badedragt på. Hun laver også de flotteste bikinier, men badedragterne er virkelige en beklædningsgenstand, du gerne vil ligge og dase i, eller gå op og hente en kokosnød i baren, og så bare se hammer lækker ud.

image

De er noget dyrere end H&M’s -men husk på man bor i det badetøj en hel ferie. Så min logik siger mig, at hvis man dividerer det op pr dag, så er det jo nærmest billigt. #shoppaholiclogik

image

Hvis du derimod er solhungrende på sulet som mig, så er det jo bikinien man skal hoppe i.

Jeg er muligvis bikinioman. Jeg elsker at skifte, for at få så få streger som muligt.

Jeg bruger ofte bikinier uden padding, men har også bikinier med for at optimere støtten. Jeg har fået øjnene op for det gode gamle Femilet, der altså har oppet sig og er kommet lidt mere med på den yngre bølge. Jeg har her deres bikini på, der virkelig giver optimal støtte og en lille bitte smule push up. Fås bla her

image

Processed with VSCOcam with c1 preset

Processed with VSCOcam with f2 preset

Fås også i sort.

De har også lavet denne mere unge model, hvor der stadig er tænkt på støtten.

image

image

Modellen her hedder Sahara og fås bla her

Jeg er bare blevet overrasket over, hvor meget pænere mange af deres bikinier er på, og vil derfor bare give et shout out, især til jer kvinder, der behøver støtte til barmen. Min opfordring går på lige at slå en sving forbi en af Femilets butikker eller forhandlere og prøve deres bikinier, da man virkelig godt kan mærke, at det er et stort undertøjsmærke med komfort og pasform i højsæde -og nu også et fedt yngre look. Femilet er slet ik så momset som det var engang…

Og husk at man er sin egen værste fjende hvad angår kropsideal. -og husk at der altid er en der vil betragte dig og tænke “gid jeg så sådan ud”! Man kan bære bikini og badedragt uanset hvad, bare man bær det med stolthed!

Læs mere om mormaver og kropsopfattelse hos tvillingernesmor.dk

Tak fordi du læser med. Og skriv endelig en kommentar, det er så hyggeligt! Knus

   

AT KOMME HJEM; JETLAG OG KARTOFFELKAOS

Flyveturen hjem, var den længste i mit liv…

Vi fløj med Thai, og på vej dertil gik det smooth, hjem var lang og fyldt med skrigende børn inkl mine egne.  De var så overtrætte; og Blancas mangel på net til iPaden til at se videoer på “youtoo” og Billys gennempisning x flere pga “tangatrusse-bleerne” (svært at finde hans str i Thailand) gjorde ungerne umulige…. Jeg fik ca 1/2 times lukken af øjnene på den tur, så da vi var landet, kommet hjem med taxa, gik i seng kl 22 og så blev vækket af 2 unger kl 03, var jeg klar til at tude! Vi skulle begge møde på arbejde næste morgen; notetoself: altid tá en ekstra fridag…

Det var en kold fornøjelse at hoppe ud i frostvejret og op på cyklen, hvor sadlen var hård som sten, fordi det mikro hul der er i sadlen selvfølgelig havde givet adgang til vandindtag, som nu var én stor isterning. Og tak frost, for så at fryse mit gear i 1.; så jeg så pænt dum ud turbo-trampende på cykel, med alt for høj cykelhjelm ovenpå huen.

Kom i kælderen for at skifte til uniform, og sad så fast i mine strømpebukser, og klasker i gulvet med halv bar skinke, og folk spørger om jeg er ok…

Arbejdsdagen går noget bedre, og kaffen redder alt.

Skal købe lidt ind, inden hentning af unger, og ender selvfølgelig med en overlæsset cykler med kartoflerne i det bagerste sæde og grønkålen i håndtasken.

Fræser ned af Nørregade, da jeg har dårlig samvittighed over ungerne får en lang første dag efter ferien, hvilket resulterer i at kartoflerne flyver af cyklen, der går hul på posen, og der er Kartoffelkaos i gaden. En kvinde hjælper mig med et overbærende smil, og vi bliver enige om at det gode er at de så nu er saltede…

Henter børn; den ene skidesur over at jeg allerede kommer… Øhhhh nå men okay så… Den anden står så semi forladt på gangen med opblusset eksem og træt fjæs; har kun sovet 1 times lur.

Cykler hjem, og begge børn er faldet i søvn på cyklen og dingler ud over sæderne, og jeg har så cyklet gennem byen med blå overtræksfutter.

image

FUCK me en dag.

Den afsluttedes med en nat med opvågninger og en feberramt Billy efter 1 dag i vugger.

Shit et antiklimaks at komme hjem… Forår please skynd dig…