FRYGT OG FANTASME

Efter sommerferien skal det lille menneske, jeg bagte 9 måneder i min mave, begynde i skole.
Jeg ved det er totalt klassisk, at man lige tager det hele op til revison op til det nye kapitel, og jeg er ikke nogen undtagelse…
At lille Blanca nu skal være “stor” skolepige, synes jeg er vildt! Tiden er fløjet siden hun berigede vores liv med sit lille troldefjæs med alt for meget hår og et jalla-slips hele vejen ned af ryggen. Hun er den bedste storesøster, der nu har lært sin lillebror hele alfabetsangen -inklusiv slutning “…28 skal der stå, på min fars store mås” sagt med læspende S. Hun har lært lillebror at tælle til 10 samt begynde alle udbrud med et “WHAT… den er flot den der…” f.eks. Blanca er med andre ord et sjovt menneske med en fantastisk evne til at lære videre.
Når rosen så er sagt, så må jeg dog stadig erkende, at hun også er en lille troubled lady, med en alt for stærk vilje, et temperament der tager mig ud med længder og en evne til at starte en diskussion med sin skærbrænder stemme så let som ingenting. ALT er uretfærdigt i hendes univers. Blanca føler oprigtigt, at lillebror Billy får lov til meget mere, at vi leger mere med ham og at vi i det hele taget bare er sødere overfor ham. Og gud hvor må det være frygteligt, hvis det oprigtigt er sådan hun har det! Men tror den er ved at sive ind, at ham Billy-Bassen er kommet for at blive…
Anyway, jeg kæmper stadig med den unge dame, og har tænkt, at jeg må forsøge at bevare roen, og afvente at se hvad der sker, når flytningen til nyt hus og nye venner har lagt sig, og det nye kapitel “skolestart” begynder. Det er lige om lidt, og jeg glæder mig helt vildt på hendes vegne!
Jeg husker det, som var det igår, at jeg stod i skolegården, iført min mors hjemmesyede blomstrede kjole og mine nypudsede laksko. Skolen virkede kæmpe stor og heldigvis var der nogle af klassekammeraterne, der var kendte ansigter fra børnehaven. Vi fik “legetanter og -onkler” som skulle passe på os og hjælpe os, og min Julie, var verdens sejeste og bedste, og sikrede mig en super start.

Blanca havde vi håbet på skulle begynde på Dyssegårdsskolen (en spytklat herfra), men hun er kommet på Munkegårdsskolen, som er en super flot skole, med andre fordele end Dyssegårdsskolen. Men hold nu op, hvor hører man meget forskelligt om skoler. Aner ikke hvad jeg skal forholde mig til, ved bare at jeg pludselig ser mig selv som en mor, der både er villig til at gå på kommunekontoret, skrive lange mails mm, for at sikre mig at mit yngel får den bedste start på denne nye æra, der kan betyde ALT i min optik. Hvor jeg håber mit barn ikke bliver drillet, eller driller andre, hvor jeg håber, at det er lysten til at lære, der driver en op af sengen om morgen, at mit barn har lyst til at danne tætte relationer med andre jævnaldrende, at hun får appetit på livet til at blive et fornuftigt individ, der kan træffe gode beslutninger og være et godt menneske. Jeg føler, at jeg nu sidder med følelsen af, at jeg har gjort, hvad jeg har kunnet, men har jeg gjort nok? har jeg gjort det rigtige? har jeg skabt et sundt menneske? -hold nu op sidder helt og får knuder i maven. Ikke over at hun skal “flyve fra reden” over til de større børn, men at jeg pludselig bliver navlepillede og tvivler på mine egne kundskaber som forælder. Bare jeg har gjort det godt nok…
Nu går vi forhåbentlig snart en sommer i møde, hvor jeg vil nyde mit børnehavebarn og forsøge at styrke og støtte hende yderligere til det nye kapitel, der lurer lige om hjørnet…
Tanker kastet på “papir” fra en mor, der rammes af frygt og fantasme