PROJEKT KØKKEN

KØBENHAVNER-TANKER OG EN NY ELSKER

Så er der under en måned til, at vi skal fraflytte vores leje lejlighed her i Nyhavn.
Jeg nyder cykelturen til og fra arbejde gennem Nyhavn ekstra meget her den sidste tid, og bander og svovler over glasskår i Gothersgade fredag morgen kl 07, og griner af stive unge mennesker foran Andys kl alt for sent/tidligt efter en ung og vild torsdags-brandert…
Så at skulle forlade mit hood, er sgu med blandede følelser.

Jeg er totalt by-pige, elsker stadig at tulle rundt på Købmagergade og vinduesshoppe, kunne købe en kop kaffe nede foran hoveddøren, lufte mine børn i en nærliggende park eller kunne vælge mellem 1000 forskellige take-away muligheder og restauranter, en spytklat herfra. For ikke at sige hvor meget jeg nyder menneske-diversiteten her i indre by; en blanding af totalt lost turist-asiatere, der enten er ved at cykle/segway én ned eller slå én ned med en selfie-stang. Smarte skuespiller-typer, der særligt hænger ud på Café Holberg ved mig, med den perfekt slidte læder attachemappe og en sort kop kaffe og så alle dem der er kommet ind med “fir’toget”, som vil vide hvor K-G-S -nytov ligger.

Nu skal jeg ud og lege forstadsfrue; ud og hilse på mine naboer over ligusterhækken med en kop-kaffe i slåbrok søndag morgen. Lade mine stenbro-børn lege alene ude i vores have, eller cykle på vejen, være på fornavn med den tætteste “barrista” på Søborg Hovedgades café og have gæster i ét væk i vores store køkkenalrum. SHIT HVOR JEG GLÆDER MIG! Måske jeg er ved at være sådan rigtig voksen…. ej måske ikke helt…

Jeg kan mærke at København og jeg aldrig bliver helt færdige med hinanden, men jeg glæder mig til at indlede min nye romance med Hr. Dysse, som har andre spændende ting at byde på. Han er måske ikke så hed og spontan en elsker, men stabil, regelmæssig og ved hvad der er godt for mig. Hr Dysse, I’m coming for ya, and I already love you <3

15133641_10157748129810273_27590205_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PROJEKT KØKKEN