VINDEREN AF LÄKEROL KONKURRENCEN ER...

HVOR BLIVER TIDEN AF?

SUK, det er længe siden, at jeg har sat mig ned og fået skrevet, hvad der foregår inde i knolden pt. Måske fordi tiden seriøst bare smuldrer som sand mellem mine fingre. Det har jo lige været jul? Ej okay, det var måske lidt overdrevet sagt, men I ved hvad jeg mener…
I marts, fyldte jeg 30 år. Jeg holdt i øvrigt en mega sjov 80’er fest, hvor alle var udklædte og hvor der var neonrør, palmer, bambusbar og kun 80’er toner.-sig til hvis i skal bruge tips til sådan noget!?
Nå men tilbage til det med at fylde 30. -Jeg kan huske, da jeg som 18 årig lige var flyttet hjemmefra og at der neden under flyttede en pige , eller dame, ind på 27. 27?!?! Hun var jo seriøst gammel og havde fast alvorligt job og det hele. -Nu er jeg 30 og har på mange måder et seriøst liv. Man må sige, at jeg sidder i saksen; 2 børn inden jeg fyldte 30, 37 timers fast job i skiftende vagter, plus vikar arbejde på privatklinik, gift på 3. år og havde (blev solgt på 1 uge, snøft) et sommerhus.
IMG_8174
Så hvad skal man så nu?
Shit hvor blev tiden af? Jeg fik lige den klassiske time-hop reminder idag, hvor lille Blanca musen hænger helt træt på faderens skuldre;

Screen Shot 2016-04-12 at 12.51.33

-Nu har jeg en stor tøs med en personlighed, der vil frem i verden, for ikke at nævne hendes over skønne humoristiske helt gak tilgang til mange ting. Hun har jo lige været så lille og nuttet, og nu har jeg én til, der ovenikøbet er ældre end det dér.
IMG_8181
Har altid tænk ja ja, den er god med dig, når forældre og andre ældre sagde “nyd det nu, om lidt er de store”, og det eneste jeg kunne tænke på var “ohh yes please, lad dem snart være så store at de nærmest flytter hjemmefra og giver mig nattero”.
-Nu er jeg nået det punkt i mit liv, hvor jeg officielt er blevet voksen. Jeg synes fandme, at det er fedt at være fyldt 30, have 2 børn der er ved at blive til rigtige små mennesker og stadig være lykkelig i mit ægteskab. Foråret er her og sommeren kommer derefter. “Leif” I love U.
-Jer som har læst tidligere indlæg, ved at jeg også fortæller, når der er lort på styret og ikke styr på lortet, det er der pt og derfor denne hyldest til cyklen eller lorten om man vil!

Tak fordi du læser med
knus og god tirsdag derude

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINDEREN AF LÄKEROL KONKURRENCEN ER...