EN KAT HAR 9, HVOR MANGE HAR BILLY?

-ej det er måske også lidt voldsomt ligefrem at tale om antal liv. Men idag er Billy kommet galt afsted igen… det er 3. gang inden han er fyldt et år. Hvad skal det dog ikke ende med, når han så reelt kan bevæge sig?!

Da Billy bassen var ca 4 mdr, og absolut ikke kunne flytte sig ud af flækken, skulle jeg afsted til mødregruppe og kom i tanke om, at jeg skulle have et par strømper med fra skuffen i soveværelset… Tykkedyret blev afsat i sin voksipose på et spisebord, som vi havde stående lige ved døren (det skulle bæres i kælderen senere den dag). Jeg henter strømperne, og idét jeg tager fat i strømperne, lyder det som om en sæk kartofler falder på gulvet…
Den lille fede har valgt at rulle for første gang… -den dag han ligger oppe i 1 meters højde.
Han ligger med ansigtet mod gulvet og jeg tænker, at der må være fyldt med blod, når jeg vender ham… men heldigvis var der ikke sket noget, og efter en ammetår, var han som intet havde hændt… Ikke så meget som en bule eller skramme.
Moderen derimod rystede som et espeløv. Var sikker på han havde fået hjernerystelse og begyndte at græde, da den elskede mødregruppe modtog dagens dårligste og mest rystede mor, med glad upåvirket baby.
Der skete ikke noget med ham, men kunne banke mig selv i hovedet, for man havde jo nået at tænke tanken “ej han falder VEL ikke nogen steder…” Øhhh nåh det gjorde du så… pis

Da vi (min mor, jeg og de 2 unger) var på Sardinien i sommer, legede Billy “kat” igen.
Vi skal en dag op fra poolen, med Billy nøgen i klapvognen på vej op til frokost og lur.
Det er en rute vi havde gået 4 gange om dagen i 4 dage. Det var en vej der gik godt opad, og så skulle man op af et trin, hvor jeg havde tippet klapvognen op flere gange.
Jeg har denne dag ekstra vægt på vognen i form af strandudstyr mm. Da jeg tipper vognen denne gang, så bliver dette lille nøgne stykke flæsk “katapuliseret” ud af klapvognen og ned med ansiget først i asfalten…
Mor havde ikke spændt selen… “ej der sker jo ikke noget….” fuck

Jeg troede han døde. Jeg troede han brækkede nakken, sådan som han landede. Men dette lille seje bløddyr, klarede det uden andet end blodfjæs og en slem forskrækkelse, som heldigvis var overstået efter luren. Men moderen her, havde igen skyldfølelse og min krop reagerede med det vildeste stress. Jeg rystede, græd og var lettere hysterisk. Jeg blev panisk angst for at der efterfølgende skulle ske ham noget, og jeg udviklede mig til en pyller-mor med mareridt for en periode.
Blanca så det, og mindede mig efterfølgende hele tiden om hvor slemt det det havde set ud “mor det var virkelig synd for Billy” “det var ikke så godt mor” “Billy havde meget blod” osv osv -og hun sagde til min mor “det var mors skyld” -ej okay shoot me, ellers dør jeg af dårlig samvittighed…

Mit moder-beskyttelses-gen har lidt 2 heftige knæk; heldigvis var det ikke mig, der var tilstede idag ved det 3.

Billy er som sagt syg for tiden, og pyller-numsen, lå ved siden af farmand i vores seng, da jeg tog på arbejde imorges. Kl 11 da jeg fik en sms om at jeg godt måtte ringe til ham, får jeg en dejlig “katte”-besked…
Daniel hører gråd fra soveværelset, går derind, men kan ikke se hvor gråden kommer fra. Der går et øjeblik, før han forstår at lyden kommer fra det gap der er bag vores seng, under vindueskarmen, hvor radiatoren er.
Klumpen er røget derned.
Daniel kan ikke se hvad der er op og ned på dyret, og må bare, som han forklarer, “gribe fat i den lemme han kan få fat på, og hive op”.
Han har åbentbart møffet derned, med hovedet først ind i radiatoren, mens han sov og fatter derfor, heldigvis ikke, hvad der er sket og sover nærmest videre efter han er blevet reddet op af hullet.

Dagens styrt, som fik farmand til at opleve den der ondt i maven følelse af dårlig samvittighed og dårlig forældreskab, har også sat sine spor. Vi sidder nu to forældre med tanker om, hvor skal det her ende…
Stakkels lille tykkesen, -men godt du er så tyk, at du kan klare det med dine indbyggede airbags.
Det blev dog til lidt skrammer… I guess it’s a boy-thing?!