TERRIBLE THREE

-nogle fortalte mig om den hårde periode kaldet “terrible two”… De tog fejl, det hedder jo “terrible three”!!!!
Jeg er nu blevet lovet af flere at galskaben ophører ved 4 års alderen, og Blanca fylder 4 til August, så jeg håber de har ret, ellers skal jeg have hjælp så jeg ikke når at bortadobtere hende…
“Kom her” “tag tøj på” “spis nu” er sætninger, der nu skal siger min. 5 gange, hvorefter de muligvis råbes og til tider sluttes af med “hvis ikke du… Inden jeg har talt til 3 så….” Og så sker der noget på 2 3/4…
Svar som “så går jeg min vej” “så må du ikke komme til min fødselsdag” (dumt ik, når det jo er mig der arrangerer den) og så bare et skrig med sammenbidte tænder, er nogle af de mest udbredte svar herhjemme for tiden…
Jeg har lige været på Sardinien med min mor og de to unger i en uge, hvilket jo i sig selv kan være hårdt og give lidt gnidninger. Men at have en treåring teenager med, der bare konstant ville det modsatte af os “så skal vi på stranden” “men jeg vil hellere i poolen” og modsat lød det, når vi sagde omvendt.
Da divaen havde taget badedragten på omvendt for 4 gang og fik en flot G-streng, (som hun så tudede over), forsøgte jeg at hjælpe, give hende den rigtigt på, hvorefter hun så flår den af igen, der kulminerede det hele for mig;
jeg gav hende én ordentlig flad i rumpetten. Den sad som den skulle, det snurrede i mine fingre, og det eneste jeg kunne tænke på var; ja så skete det, så ramte jeg afmagts-muren, hvor jeg verbalt ikke længere kunne klare mig og måtte ty til fysisk afstraffelse, det er bare for lavt at synke… Men så tænkte jeg, at det ville blive så stort et chok for hende at det kunne afværge alle de andre mange verbale konfrontationer og konflikter, så det var måske godt for noget, hvis hun var blevet lidt forskrækket og fået lidt respekt…
-i klapvognen holder Blanca pludselig op med at græde (som musikken under stopdans), vender sig mod mig og siger “så gør jeg det bare igen…”
Jeg slog vist ikke hårdt nok….
Ej jeg er nået punktet, hvor jeg glæder mig til at komme på arbejde igen, blive et normalt menneske igen, der hverken skal amme, trille vogn eller lave mos non stop. Jeg er nået 7 måneders krisen, (det var præcis det samme da Blanca var 7 mdr). Jeg er kørt træt, jeg er grumpy og trænger til at blive tanket op igen med voksen oplevelser, kæreste tid, børnefri, veninder, job og egne karriereudfordringer.
Lad os håbe vi alle overlever indtil stormen er ovre… Lord have mercy on my soul
HER er en super artikel fra Vores Børn, der er meget klog læsning…