POST PREGGO KROP

SÅ SOV DOG UNGE!

-hvor mange gange har man ik været ved at blive sindssyg over ungens opvågninger, rumsteren eller klynken og gråd.

Jeg har personligt været ved at tyre ungen ud af vinduet op til flere gange, men har fået taget mig nogenlunde sammen og det er heldigvis kun endt med et lidt for hårdt klem og en anden gang en lidt for hård “nedlægning”.

Jeg ved fra min mødregruppe og fra venner og veninder, at alle til tider har følt sig så presset på søvnfronten, at man bare havde lyst til at tude og sågar haft lyst til at kaste håndklædet i ringen og skride. Ja nogle gange er motherhood et hårdt utaknemligt job, med en løn der er dårligere end en sygeplejerskes, hvilket ikke siger så lidt. -men så når der er lønstigning; søvn til mor, så er det jo verdens fedeste job!

Børn græder når de er spæde fordi de enten er sultne eller har ubehag et sted, det er helt efter bogen, og det kan bare være psyko hårdt det første stykke tid. Men når barnet er fyldt et år, så er der noget litteratur som jeg synes man skal læse og lære af, hvis barnet sover dårligt. Nogle ville måske også gøre det tidligere.

Jeg er nu med andet barn, på snart 10 mdr, klar til at give mine gode søvnråd videre til jer derude der sidder og tænker “hvordan skal jeg bryde den spiral af dårlige sovevaner mit barn har?”;

Man har med det første barn, hvor man forståeligt nok er usikker på alt hvad man gør og hvilke konsekvensker det måtte få osv, en tendens til at gøre noget i den bedste tro, men som senere skal vise sig at være den største bjørnetjeneste ever;

Jeg har ammet begge børn, og med den første begik jeg den fejl at brystet blev “overgangsritualet” til søvnen, altså dét mit barn forbandt med det at falde i søvn og sove.
Det fungerede på den måde, at hun faldt i søvn ved brystet, jeg kunne måske forsigtigt bøvse hende af, uden at hun vågnede, og ellers blev hun lagt liiiiige så stille ned i sin seng, og så listede jeg ellers ud baglæns helt ninja-style agtigt.
Dette fungerede fint, og da hun vågnede om natten var det som regel en ammetår der skulle til, og så ned og sove igen. Hun vågnede ikke unormalt meget.

Da brystet blev skiftet ud med en nat-flaske, gik “læg ned og list ud” tricket også fint indtil hun ikke længere gik omkuld af flasken. Så startede den nye dårlige vane; vuggen i armene.
Når barnet så var vugget i søvn, var det igen “læg ned og list ud”. Kan i øvrigt tilføje at vi hørte fjernsyn på volume styrke 2 for at undgå risikoen for at vække hende.
Det var her hun begyndte på opvågningerne, ca 8-9 mdr. Ved opvågningerne var det op at vugge igen. Sutten ville hun ikke ta’ efter hun var 3 måneder og jeg havde stoppet med at amme da hun var 7 mdr.

Da hun var ca 13/14 måneder ramte vi søvn-underskuds-muren! Vi talte, at vi nu var oppe på 12 opvågninger nogle nætter. Vi kunne ikke bære hende længere, så vuggen i armene var byttet ud med let “gumpen” i rumpen.

sov igennem uden gråd

Jeg gik igang med at læse “Sov Igennem Uden Gråd” og måtte simpelthen stoppe efter 10 sider, da det var alt for uoverskueligt med div nedskrivninger af sovemønstre over flere dage, evt grunde til opvågning, der var vist også noget med hvad baret havde spist, oplevet osv. Jeg meldte pas, kunne nærmest ikke engang overskue at stå op og gå på arbejde.

godnat og sov godt

Så gik jeg igang med “Godnat Og Sov Godt” -som mange havde advaret mig om var “børneplageri” dårligt forældreskab og bare helt igennem frygtelig (læs om den her). -men de fleste havde ikke engang selv læst bogen, bare hørt om den.

Jeg gik igang og blev positivt overrasket og kunne virkelig forstå opvågningen fra barnets perspektiv, da jeg læste noget i retning af; “når barnet når det lettere søvnlag og opdager at bryst/ flaske/ mor/ far -som var søvnassociationen, er væk, svarer det til at vi pludselig vågnede uden dyne på køkkengulvet; ville du så ik’ også græde?”
Det var bla dette, der fik mig til at forstå, hvad jeg havde givet mit barn af dårlige sovevaner, og dét der gav mig lysten til at gennemføre dette, for at lære mit barn at falde i søvn selv og sove “sundt”. Jeg vidste godt at vejen dertil kunne være hård, men min mand og jeg var fast besluttet på at vi ville gennemføre det.

I korte træk gik det ud på at vi skulle lave en fast godnatrutine (hvilket vi til dels havde allerede), så vi besluttede at efter nattøj og tandbørstning, var det en godnat historie i sofaen og sige godnat til den anden forælder. Derefter sagde vi godnat til en plakat på værelset, hvor der kun var en lyskæde tændt, hvorefter vi lagde hende i tremmesengen med yndlingsbamsen. Kyssede godnat og sagde at hun skulle sove og at vi elskede hende. Så vendte vi om og gik ud med døren på klem så lyset fra gangen kunne ses.
Der gik et par minutter og så blev der kaldt med gråd. Her startede vi uret og der måtte gå 1 minut. Så gik en af os ind igen, og anerkendte at hun var ked af det og sade “mor og far er her, men du skal sove nu, vi elsker dig, godnat skat” -uden at røre og uden at lægge hende ned i tremme sengen igen og så gik mor/far ud igen.
Hun begyndt at græde med det samme og uret kørte. Efter 2 min gik vi ind igen og gjorde det samme igen. Så var det efter 3 min vi gik ind, og i mellemtiden havde gråden ændret karakter fra “jeg er ked af det” til “jeg er pisse sur på dig, så tag mig dog op”.
Herfra var det ind og ud med max 3 min gråd (dag 1 hedder 1min/2 min/3min/3/3/3…).
Min mand og jeg var ved at gå ud af vores gode skind, og var ved at give op og gå ind efter 20 sek, da hvert et sekund føles som en evighed og alt i ens krop stresser og skriger “gå dog ind og stop den gråd med et kram og et kys”. Men vi fortsatte, og efter 2 (lange) timer, ved godt det lyder som tortur, kunne man høre at hun var træt og lagde sig ned og faldt i søvn.
Her græd jeg og følte jeg var verdens ondeste mor. Men barnet sov igennem HELE natten for første gang. Hun vågnede glad og fornøjet med pludren inde fra sit værelse og jeg tilgav mig selv og gruede for den kommende nat-putning.
Vi gjorde os klar med stopur og gruede for flere timers ind og ud og gråd. Men efter 20 min (3/4/5/5/5/5… så vidt jeg husker) lagde hun sig og sov igennem.
3. aften gik vi ud efter ritualet og hun blev liggende uden at sige et kvæk og lagde sig til at sove.
Blanca er nu 4 år og sover som en drøm. Selvfølgelig kan hun også have mareridt, vågne og komme ind til os, men som hovedregel har vi, at hvis hun bare vågner og ik er ked af det, så bliver hun lagt i sin egen seng igen og sover videre.
Vi læser godnathistorie og nogle gange tager det længere tid end andre, hvor hele børnehaven skal gennemgås og sætninger som “jeg vil i hvert fald ikke sove, så vil jeg kun hvile mig” kan forekomme, men som regel lægger hun sig på puden og og ungen går ud som et lys.

Da Billybassen kom til verden, var jeg allerede besluttet på, at jeg ikke ville begå samme fejl som med Blanca, hvorfor jeg, nærmest fra start af, har sikret mig, at jeg ikke var overgangsritualet/ søvnassociationen for ham.
Dette har gjort at jeg som regel nu giver godnat-flasken i sofaen med tv tændt og Blanca der synger eller lign, bøvser af og går ind i soveværelset, lægger ham i sin seng, kysser ham godnat og går ud efter at have givet ham bamse og sut. Skal nogle gange ind et par gange og give sut og nogle gange er det en ekstra bøvs på tværs som skal op, men aldrig rigtig ulykkelig gråd. Men så får han selv lov til at falde i søvn og sover som regel godt, når ik der er snottud, tænder på vej, forstoppelse, tigerspring eller noget andet der kan genere.

Det jeg prøver at sige med denne lange tekst, hvis du altså stadig læser med er:

Stop de dårlige vaner med vuggen i søvn, babse i søvn, ligge med dit barn, sway-slynge eller hvad der nu måtte have fungeret for dig indtil nu. Dit barn skal lære selv at falde i søvn og være tryg ved det. Vi vågner alle sammen, eller dvs kommer op i et lettere søvnlag, hvor vi vender os, tager dyne på eller lign, op til flere gange om natten uden at registrere det. Dit barn vil også holde op med at kalde ved disse “opvågninger” og sove videre uden at kalde, hvis det er trygt.

Jeg ved at flere har prøvet metoden og har måttet give op, da det var for svært at høre sit barn græde. Det er heller ikke sikkert denne metode er for alle, men for os var det det helt rigtige. Jeg er hver aften taknemlig for at vi gjorde det, når jeg lægger mine børn til at sove uden gråd og besvær.
Jeg synes det er mere synd at børn får dårlig og afbrudt søvn hver nat, end at man tager 3-5 dage, hvor der vil være lidt gråd.

Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, så skriv endelig dine tanker eller lign her 🙂
Knus fra en mor der var helt nede pga søvnmangel, hvor denne teknik reddede alt herhjemme

6 kommentarer

  • Eva

    Hej Michaela, er lykkelig for at jeg lige faldt over dine søvntips for jeg er da igang med at save den gren over jeg selv sidder på! Hvornår startede du godnat og sov godt ritualet med Blanca?

    Er først faldet over din blog for nylig – er så vild med den. Du skriver mega godt og har god humor!

    Bedste hilsner Eva

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MuttiMutti

    Hej Katja, glad for at høre at jeg ikke er den eneste der måtte give op på al den nedskrivning, jesus kristus… Jeg læste at man skal gøre det samme om natten hvis de vågner, og det burde virke hurtigere der… men om ik andet så hellere 3-5 dage med tidstagning og gråd end flere måneder med evige opvågninger… Tak fordi du læser med og kommer med input og spørgsmål! Knus Michaela

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har faktisk også en blog, hvor hun lader sin skarpe tunge og -pen få frit løb. Tjek den ud her http://www.muttimutti.com  og læs om hendes erfaringer med søvntræning ud fra God Nat og Sov Godt […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Hej M. Super fint indlæg. Jeg har selv lige læst “Sov igennem uden gråd”, og måtte også opgive pga de omstændige nedskrivninger af baby´s rytme. Det kan man bare ikke med barn nr. 2.
    Jeg vil helt klart forsøge med din 1, 2, 3/3/3/3 rutine. Men hvad hvis man ikke er så heldig at baby sover igennem? Her er jeg vant til at give en lille tår eller min mand vugger i søvn.
    Vh Katja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MuttiMutti

    Hej S, dejligt du skriver! Ja jeg har godt selv overvejet det, men som du siger, er det virkelig en god trygheds ting. Jeg håber at han på sigt selv kan ta sutten, hvis han savner den. Havde egentlig overvejet ik at give ham sut som storesøsteren, men det er rart når man ikke latid har armene fri til barn nr 2 🙂 Dejligt at høre andre også har brugt metoden med stor succes! Fedt du læser med, stort knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg blev anbefalet nogenlunde samme metode af min SP og det er også gået overraskende godt med min dreng på 8 mdr (som ellers altid har sovet utrolig dårligt om natten). Som du gør med din søn, så får han sut og nusse (bamse) men oplever at han taber sutten om natten og vågner af det(tror jeg da) og så får han sutten og sover videre. Mit spørgsmål er om sutten ik også er et dårligt sove-ritual da han jo vågner og den er væk(ligesom mors babser eller andet)… Hvad tænker du? På den anden side oplever jeg også at den giver ham tryghed.

    PS noget helt andet, den reklame for forrige indlæg er placeret lige oveni kommentarfeltet – meget irriterende, bare til info.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POST PREGGO KROP