Arbejde non-stop, penicillin og risiko for svamp -what’s not to like?!

“Det eeeeeeeer great”, som den gamle Frosties tiger ville brøle.
Det sidste stykke tid har, undskyld sproget, fandme været op af bakke. Det gik jo lige så godt, den lille fede var kørt fint ind i institution og jeg skulle afsted til NYC for mig selv.
Min mand får alt for meget at se til mens jeg er i NYC, hvilket resulterede i arbejde non-stop.
Da jeg kom hjem, kunne jeg godt mærke, at det havde været hårdt for den kære fader, men min mor og svigermor havde hjulpet ret så meget. Dog ikke om natten, hvor gnomen moslede rundt og holdt farmanden oppe.
Da jeg kom hjem, og skulle nyde de sidste dage inden jobstart d 5/10, valgte Billy the Blop så at blive syg. Det resulterede i en tur på akutten og efterfølgende en tur hos lægen, med samme svar begge steder; “virus-halsbetændelse”, så ingen behandling andet end panodil.
-Og shit han var dårlig, pyller, feber og smerte i halsen. Ville ikke spise og flasken om aften måtte vi nærmest tvinge ham til, og pyha de nætter…
Men jeg ville på arbejde den mandag, og var så heldig at svigermor lige er blevet pensioneret; så hun tog ham. Hun tog ham faktisk mandag, tirsdag, onsdag.
Torsdag var han tilbage i institution.
Weekenden gik super og den lille fede, som vi kender ham, var back. Smilede og klappede som var det dagen for stegt flæsk med persillesovs.
Søndag går jeg i seng med en følelse af, at den er lidt kras den hals. Natten er slem, han vågner non fucking stop, og for hver gang, kan jeg mærke min ene mandel svulme mere og mere op.
Mandag står jeg op og skal på job, men kan ikke synke. Jeg går på badeværelset og lyser mig i halsen; sheise, den er HELT gal. Melder mig syg og lægger mig til at sove, efter at forgæves at have forsøgt at komme igennem til min læge. Jeg sover tungt, rystende af feber.
Min mor er dagens mand i skysovs; cykler forbi min læge og hører om jeg kan komme forbi, hvilket jeg får lov til; og bingo. Podning viser klokke ren streptokok halsbetændelse = penicillin.
Min mor henter unger og min mand knokler bare derud af (som i hele dagen og hele aften, kom hjem 23 (gik 08).
Jeg har ikke tid til at være syg! Tirsdag, efter endnu en “herlig” nat, kræver jeg en ny podning af den lille fede; Og yes bingo; nu med bakteriel halsbetændelse.
Da min mand ikke kan passe ham, fordi han arbejder ret hardcore pt, og min mor skulle spille golf, og ingen andre kunne, så måtte syge mutti her tilsidesætte eget syge behov og tage sig af den anden lille syge, så der lå vi, siden om side, pumpet med penicillin. Lige som da han var helt lille, bare nu med dårlig ånde og en mor, der om muligt, var endnu mere træt.

Fuck mand, hvad blev der af den tid, hvor det rent faktisk kunne være hyggeligt at være syg, hvor man lå og læste blade og så 90201. Those days are over, selv det at være syg er et arbejde.

Nå nu har vi så onsdag og min mor hjalp igen igår og igen idag. Hun har nu taget Billy på tur, og jeg kan mærke at halsen er ved at blive bedre, så jeg forsøger mig med at tage på arbejde imorgen og Billy i vugger.
Men jeg kan satme konkludere en ting; hvis min mand og jeg bliver skilt, så vil min mor være det/den han kommer til at savne allermest. Vi er godt nok priviligerede at have 3 sæt “bedster” at trække på, when the shit hits the fan. Og for lige at toppe alt det her møg, så er en af ricisierne, ved den penicillin jeg tager, at der også kan komme ubalance i miljøet downunder; så ja, bring it on motherfucker, det er vel egentlig også bare det sidste der mangler for at fuldende den seneste tid…

Kan så til jer andre, der også går og tænker på, hvordan man kan sige tak til de kære bedsteforældre, som stiller op og hjælper, give dette lille tip videre; Vi har købt de fineste kopper fra Liebe til hhv Farmor og Mormor i denne omgang, samt specialdesignet en til pap-farfar Blarne (sådan udtalte Blanca hans navn indtil for nylig). De koster 140,- og 160,- for valg af eget navn og skrift.