FROST-FEBER

KLAR PARAT CYKEL-START

Så er lillemand herhjemme rundet 9 mdr og kan sidde selv, hvilket nogle mener, er det tidspunkt de små må begynde at komme med bagpå cyklen.

Det store spørgsmål for mange er så; hvilket sæde, hvilken cykelhjelm til junior og hvilken cykelhjelm til mutti?!

Jeg fik installeret et klassisk Bobike sæde bagpå min cykel, da Blanca skulle med for første gang.

bobike1

Jeg har sidenhen skiftet cykel og cykelsæde. Ikke fordi jeg ikke synes Bobikes var godt nok, det her fra Yepp var bare lidt mere komfortabelt i min optik. Lidt højere rygstytte, blødere materiale, lidt som hårdt skum og så vil nogen måske mene det er pænere, det ved jeg så ik om jeg er enig i. -og så er det blevet kåret til testvinder flere gange.

yepp1

Jeg har sidenhen fået vist dette smarte cykelsæde af en i mødregruppen, som rigtigt nok pointerer smartheden i at barnets hoved får god støtte, især hvis det falder i søvn… Som de gør ret ofte! Det er så fra Bobike og hedder Tour Exclusive.

bobike2

På min mands cykel er Blanca istalleret i en Bulldog, som jeg personligt kun vil anbefale til børn der ikke pludselig vælter til siden eller forsøger at styre… Den er dejlig nem at tage af når barnet er afleveret, hvis man nu skal suse videre på arbejde.

bulldog

Jeg står nu selv i det dilemma at skulle fragte 2 stk, og ladcykel er en mulighed, men det er hurtigere og lettere på alm cykel, når man skal videre på arbejde. Jeg tror umiddelbart, at jeg vil gå efter dette lille Yepp sæde til foran.

yepp2

Der er selvfølgelig andre sæder på markedet (Hamax er også udbredt), men de her er de mest udbredte og går igennem div tests. De findes også i andre farver.

HJELMEN: Det er jo så svært at finde pæne børnehjelme, ja og voksenhjelme for den sags skyld, hvis man er lettere farve og mønsterforskrækket som mig.

bern
Jeg har selv en sort mat Bern og Blanca har en hvid med seje klistermærker på. Og Billy må få Blancas gamle tøse-babyhjelm og så med noget cover på?!

coverit

-måske hele familien skulle ha sig et cover…

Men Bern er nærmest også det eneste mærke som tilbyder noget, hvor man ikke ligner en komplet idiot. Ja sikkerhed kommer før udseende, but still; en forklædt cykelhjelm som sommer/safarihat, come on, det ligner jo at man har fået vand i hovedet. Og fint nok til børn med Småfolk mønster og små prinsesskroner, men voksne der har punkerfrisure på hjelmen… I have no words.
Hvis du skal have gøjl, så kan jeg måske gå med til en af Inkwells hjelme, jeg er bare ikke helt nede med pasformen, lidt for skater for mig. Men gøjlhjelme til babyer og børn fra Egghelmets er nu ret fine.

egghelmets
Derimod er jeg blevet lidt lun på de her seje Japanske hjelme fra Sawako Furuno, og føler mig fristet til at kaste min kærlighed på sort i sort Leopard, sort croco eller den vilde glimmerhjelm.

japanhjelm

 

Hvad er jeres bud på en fed hjelm til hhv babyer/børn og jer selv?
Jeg vil meget gerne have jeres inputs!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FROST-FEBER