TUREN GÅR TIL MALMÖ

FORKØLELSE

-og baby er virkelig en dårlig kombination!
Min lille Billy på 6 måneder er igen blevet smittet af storesøsters evige børnehaverelaterede 11-taller. Dette resulterede i akut løbende næse overtaget af totalt tilstoppet næse, hvilket jo ikke er det bedste, når der skal ammes, bruges sut eller soves.
Her er nogle fif der har hjulpet mig; elevér sengen med nogle bøger (her har Slash og Keith Richards hjulpet) og evt ekstra højde med håndklæder eller lign. under madrassen, men pas på baby glider lige så langsomt ned i forenden, hvis han/hun bevæger sig for meget.
Da man ikke må bruge alm næsespray til børn er saltvandsdråber (øjendråber fra apoteket) lige til at spule ind i de små næsebor efterfulgt af amning eller flaske der trøster og hjælper saltvandet godt igennem. Jeg har dog idag modtaget en lille bestilt pakke fra det svenske land; næsespray man må bruge til børn; Nasoferm, glæder mig til at teste om virkningen holder lidt længere end det rene saltvand…
Jeg fik derudover et fif idag, som jeg ikke selv har nået at prøve, men hvilket lyder fornuftigt; mentol-balsam på eget bryst, amme-BHen eller på en stofble, så barnet trækker vejret med mentolen ved næsen, ved spisetid, og får clearet luftvejene, uden de selv skal have det på deres hud… Dette må prøves!
Hvis snottet eller de små bussemænd er seje og blokerer i næsen, er det lille suge apparat fra Otri-baby rigtig godt, fungerer bedre end pipetterne, da man kan holde et længere sug og lidt kraftigere. Fås på apoteket, husk ekstra filtre.
Man kan også sørge for at give baby et bad, hvor der er masser af damp i badeværelset, da dette kan løsne godt op i både bryst og næse.
Hvis dit barn er ramt af feber, kan du efter lægens anvisning evt. give ham Panodil Junior for at slå feberen ned. Men det er vigtigt, at du først snakker med lægen ? han kan rådgive om dosering og anvendelse ? og at du herefter følger indlægssedlen grundigt.
Her er forkølelsens ABC fra Vores Børn.
God bedring med den lille

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TUREN GÅR TIL MALMÖ