AT VÆRE 5 ÅR FØR ELLER EFTER TID?!

CHANEL OR NOT TO CHANEL -og lidt om “ægthed”

Chanel tasken er for mig lige dele hate og lykke. Stella McCartney tasken Fallabella, Commes des Garcon hjerte-bluserne og Lala Berlin halstørklædet; er alle noget der præger det Københavnske gadebillede så meget, at man næsten får tics, tror man har set den samme person flere gange på en dag, eller at man ser syner… Jeg har selv den klassiske stibede bluse med hjertet og det skønne bløde casmere halstørklæde, men hvorfor er vi sådan nogle lemminge, der bare følger strømmen og køber det de andre har? Er vi bange for ikke at passe ind? Er vi bare så fantasi-fortabte, at vi bare gør det, der ser smart ud på andre? -Jeg ved snart ikke hvad det er, men faktum er, at jeg selv i den grad lader mig inspirere, og dog prøver at lade mig styre af klassiske ting, som jeg ved jeg også gider om nogle år. Jeg lægger ofte mine ting væk i mit skab, og håber på at modetendensen forsvinder, så jeg kan genfinde gamle yndlinge, uden at et på 12 fra forstaden står ved siden af mig i 7-11 i samme outfit. Kender I det?
IMG_9383

Jeg har altid savlet over Chanel-tasker, fra mine veninders fine mødre luftede det quiltede vidunder, sat sammen med en chic mink, til de smarte It-piger flashede deres vintage, med et afslappet look dertil. Den quiltede blev i en periode overtaget af Boy modellen, som blev kombineret med en Meotine pels og evt et Cecilie Copenhagen sæt derunder, evt tilsat Isabel Marant “kile skoen”. -Ja jeg har da selv overvejet alle beklædningsdelene, men er åbenbart så langsom på aftrækkeren, at alle dele når at blive, undskyld udtrykket, gennemkneppet, inden jeg selv får sparet sammen til det. -Hvordan får alle de unge piger råd til det? Jeg begriber det ikke?! -Misundelse er en grim ting…

Nå men Chanel-feberen rasede videre, og materiel-lykke er ej at lade sig kimse af; så researchen fortsatte, og valget stod klart; klassisk sort quiltet vintage Chanel, men mulighed for at justere stropperne. Jagten gik ind.

Når man har besluttet sig for at købe en Chanel taske, så skal man trawle sig igennem de forskellige sider på nettet, for at gennemskue, hvad den koster gennemsnitligt, for ikke at tale om hvad man selv ønsker at gi’ for sådan en karl. Særligt hvis det er en klassisk vintage model, kan priserne variere meget og derfor også standen.
Der er massere af fede steder at blive inspireret på Instagram, hvis ikke man ved hvilken type taske man vil have. Jeg kiggede selv meget på de Japanske som Amore_tokyo, Vintageqoo og numero82 eller den amerikanske riceandbeansvintage Den svenske delicate_vintage Den belgiske Tropissime_vintage eller de danske instagrams som Bakkekilde, timesupvintage, jerome_vintage, hvor det varierer meget i pris, og hvor ofte der kommer nogle til salg. Også Vintage Heirloom er kendt for vintage Chanel.

Hvordan ved man så, om den er ægte?
-Det var selvfølgelig også noget jeg selv var meget bekymret for i disse fusk-dage, hvor de er blevet så vilde til at lave fakes, at nærmest enhver kan blive snydt.
Først om fremmest, er det ,som hovedregel vel, altid sikrest at kunne mødes og se tasken. En ægte Chanel, især vintage, er nem at se om den er ægte, når du først har den i hånden; Kæden er tung, læderet er særligt blødt og låsemekanismen føles som god kvalitet.
Hvis man ikke kan få lov at mærke tasken, er der nogle andre ting, man kan holde øje med, for at sikre sig den er ægte;

-Serienummeret
Mange spørger altid, om der er serienummer i tasken. Dette er IKKE en garanti for at den er ægte! Mange af de helt gamle vintage tasker er født uden, derudover kan de være blevet fjernet af tidligere ejere, da det jo “bare” var et klistermærke. Derudover så laves der også fake klistermærker. Så glem det…
image4

Det kan variere fra model til model, men det jeg gik efter som “ægtheds-garanti” var;

Inde i tasken, på bagvæggen står der Chanel® i den samme farve (guld) som resten af hardwaret; kæde, trykknapper, lås. Herunder skal vedhænget i den indre lynlås også være af samme farve -guld. Og på modsatte side inde i tasken skal der stå “Made in France” i præcis samme “højde” som modsat stående Chanel®.
image6

image3

På bagsiden af hullet til låsen står der også altid Chanel og Paris på denne måde, samt skruerne er neden under niveuet af pladen samt har den ene streg i.
image2

Logoet på låsen fortil, kan variere i mærkning, alt afhængig af hvor de er produceret samt årstal. Der ses mange forskellige symboler, og de diskuteres livligt i fora på nettet, hvor nogle også mener det handler om antal karat guld de gamle blev forgyldt i.
Der er nogle forskellige man kan støde på HER;
image5

Derudover er der de nemme ting at se som at quiltningen altid passer i stregerne og aldrig må være skæve når tasken lukkes, at syningerne skal være godt lavet, og faktisk kan man også tælle stikningerne pr firkant, og se om de lever op til Chanel reglerne, som “ægtheds-garanti”, hvis man gider det.
image1-12

Men jeg fandt min taske på trendsales, hvor jeg havde en lang og tryg kospodance med en ung pige. Jeg fik udover en masse billeder også tilsendt div legitimation, billed-id og visa versa, for at vi begge kunne føle os trygge i handlen, da vi valgte at føre betalingen udenom Trendsales system.
På trendsales er brugeren Deedee kendt for at sælge ægte Chanel, så hende kan man vist trygt handle med.

Meget kan man sige om mode, men min Chanel, den skiller jeg mig aldrig af med, og jeg vil glæde mig til at kunne videregive den til min datter Blanca en dag.

-Men nu er den første klassiske shoppet…. nu har jeg et kig på denne her type… to Chanel or not to Chanel….
602117b82cc0dfb065b2f51d3dc0e1f6

Læs evt mere her hos Purseforum og hos Vintage Heirloom om ægthed.

Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål

Tak fordi du læser med

Michaela

7 kommentarer

  • Maja Kølstrup

    Hej 😊
    Jeg har netop købt en Chanel taske gennem trendsales. Den ser ret meget ud som din.
    Synes, jeg har kigget godt efter – og alligevel kan jeg ikke lade være med at være usikker på, om den nu er ægte 😣
    Har du fået vertificeret din, og hvor?
    Mange hilsner, Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MuttiMutti

      Nej jeg har ikke været inde med den et sted, eller fået nogen til at tjekke nummeret eller lign.
      Jeg kan ud fra alle de nævnte parametre føle mig helt sikker på at den er ægte ;.) håber du har også har nogle gode “ægtheds-parametre”…
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige en lille tilføjelse, jeg tror også at det istedet for “made in France” kan stå “made in Italy”. Det mener jeg ihvertfald der gjorde i min Boy woc som er købt i Chanel i Paris men som nu er solgt videre. Bare så det ikke afskrækker nogen hvis der står “made in italy” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tusind tak for dit virkelig fyldestgørende svar – din Chanel-viden slår min med mange længder, så det er skønt med lidt guidance 😊 Jeg tror jeg satser på en Jumbo da jeg ønsker at bruge den til hverdag, og i øvrigt også er en af de typer som altid har flade sko, en trøje etc med i byen, og dermed også altid en stor taske (gammelmor det er mig 🙈). Jeg ville egentlig helst have haft en 2.55’er, da den, som du også siger, kan lidt af det hele, men det er lidt et must for mig, at den kan gå crossbody, og det kan 2.55’eren kun på en str xs (jeg er nok mere en m’er må jeg se i øjnene 😄). Må jeg være så fræk at spørge hvad du gav for din?
    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tillykke med din lækre taske – må jeg spørge hvilken model du endte op med? Jeg kredser selv om min første Chanel (nogen fylder 40 om 1 måned, men det taler vi ikke om…), men jeg er simpelthen så meget i tvivl om størrelsen. Og valget står virkelig mellem yderlighederne nemlig en ny WOC i kaviar skind med guld hardware, som jeg selv kan få lov at købe i en Chanel butik eller en brugt Jumbo i kalveskind med ægte guld hardware, som jeg pt har kig på hos Deedee. First world problems I know, men ikke desto mindre en meget alvorlig beslutning for mig 🙂
    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MuttiMutti

      Hej Rikke, tillykke med det unævnelige 😉
      Jeg havde selv lidt samme dilemme ang str, og fandt frem til at det skulle være en all around str, som i; en man kan ta med som “gå i byen taske”, men der skal kunne være mere i til hverdag, som stor pung, solbriller og evt en ble 🙂 -Jeg har ikke set min specifikke størrelse før, da 2.55’eren som jeg troede det var, er mere aflang i det. Jeg ved faktisk ikke hvilken model det er, men tror den spinger ud fra 2.55, hvilket jeg synes er den absolut mest optimale størrelse, hvis det er til samme formål som mig. Hvis du derimod kun skal bruge den til hverdag, som arbejdstaske med laptop osv, så synes jeg jumbo’en er fed, men den er meget stor, synes jeg. WOC’en er en gå-i-byen taske, eller en taske i tasken. Der kan ikke rigtig være noget i den, synes jeg. Den er lidt som en clutch med rem. Derudover ville jeg til hver en tid købe en vintage pga kvaliteten. De gamle er produceret i Frankrig (nogle gamle også i Italien), men kvaliteten er meget bedre end dem der produceres idag, da noget af produktionen angiveligt er rykket til Østen, hvorefter i samles i Frankrig og derfor må mærkes “mde in France”… Svinskt ik?! -De gamle med guld er som sagt også med forgyldt med 22 eller 24 karat. Så jeg havde gjort op med mig selv, hvad den skal bruges til, men 100% gået efter noget vintage 🙂 Held og lykke, tro mig, du bliver lidt lykkeligere

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AT VÆRE 5 ÅR FØR ELLER EFTER TID?!