AV FOR EN TAND

-vi er jo det mest latterlige pattedyr ever! Hvorfor skal det gøre ondt at få tænder?!

Vi er, smart nok i forhold til amning, født uden frembrudte tænder. -Faktisk kan man godt være født med tænder -SCARY. -Men de fleste får deres første tænder (under-fortænder) i alderen 5-8 mdr står der nogle steder, andre udvider og siger op til ca 1 år, og hvis de ikke er kommet frem inden 18 mdr skal barnet tilses af en tandlæge.

I min mødregruppe har alle, på nær min Billy-basse, fået deres første tænder. Indtil nu. I nat blev lillemand urolig i sin seng og han have feber, jeg gav ham panodil og da han vågnede var humøret fint. Efter morgenmaden var han varm igen og nu let savlende, grædende og lavede noget underligt med tungen. Nogle af de tegn der er på tandfrembrud. De tegn du kan kigge efter hos dit barn er:

– Savlen og forsøg på at gnide gummerne mod noget
– Rødme, hvidligt, nogle gange lettere gult, irritabilitet, på gummen.
– Feber -husk at hvis det varer over ét døgn, er det ikke pga tænder, kontakt læge.
– Nogle får diarré og rødme i halen
– Der kan komme rødme på kinderne
– Let forkølelse kan opstå
– Barnet bliver som regel pirreligt og pyldret, og har brug for ekstra omsorg (læs: du kan nærmest ikke gå på toilettet uden at den hyler)
– Uroligt om natten -og ja det kan også falde sammen med et skønt “tiger spring”

Da min datter fik sine første tænder måtte vi akut på apoteket om natten og få noget af det stærke til gummerne på recept; det er altså en erfaring jeg selv har lært af og vil give videre.

Det du kan få i håndkøb er bare ikke godt nok! Jeg skal ikke kunne sige om der er andre det virker for, men her virkede det altså ikke, SLET IKKE. Jeg har idag hentet “Dolodent”, påført det med vatpind på gummen og givet en gang flydende Panodil. Der er nu ro.

Jeg er ikke fan af medicin, spiser aldrig selv hovedpinepiller eller anden smertestillende, og jeg giver også meget nødigt mine børn noget. Men når det kommer til de første tænder, så gælder ALT i min optik! De skal bare ikke have ondt, for det har mine børn i den grad. De græder som jeg aldrig har hørt dem græde før. Gudskelov kan det som regel regnes for overstået efter et døgn, altså smerten. Pylleriet kan stå på længe…

Der er andre ting, man også kan give sit barn, som smertelindring, udover distrahering, som er vigtig -især i dagtimerne.

-Kolde agurkestave; man siger at noget i agurken kan virke beroligende på det lille “sår”, samt det kolde virker lettere bedøvende. Pas dog på at dit barn ikke bider et stykke af og får det galt i halsen.

-Bideringe med væske i; altid fra køleskabet, aldrig fryseren, da det kan give forfrysninger.

-Afkølet kamillete evt med en tsk opløst sukker, da dette også menes at virke antiinflammatorisk, beroligende og sukkeret smertelindrende.

-Man kan massere gummen (hvis barnet tillader det) med et stykke vådt vat, eller snippen af en våd stofble; dette kan hjælpe med at nedbryde vævet der hvor tanden/tænderne er på vej ud. -Man kan også få noget der ligner tandbørster som barnet kan gnubbe gummen med uden at få den galt i halsen.